Session 1
Sonne, Jack, Janosh og Johan var på vej hjem fra stamværtshuset, The Rabied Stout. På vej forbi bodagen The Seven Shining Swords hørte de et kvindeskrig der indefra. De gik derind for at se hvad der skete. Barmanden stod og slog på en dør, hvorfra skrigene kom. Da døren var brudt op kunne man se ind i køkkenet. Her sad en kvinde, som var barmandens kone. Hun var revet i ansigtet og hun var hysterisk. Hun kunne fortælle at deres 10årige datter, Lucy, var blevet bortført af 2 Skavens (rottemænd) Vinduet ind til rummet var smadret og der var en amoniaklugtene væske på væggen og gulvet. Vores helte fulgte sporene og så en kloakdæksel, som var taget op. Eller alle andre en Sonne så det. Sonne opdagede det da han røg ned i kloaken. De andre fulgte efter.
Et stykke væk kunne der skimtes lys og de bevægede sig straks hen mod lyset. I en anden gang så de 3 skikkelser som var på vej væk. Den ene så ud til at bære på en bylt. De var på den anden side af kloakken. Jack løb straks efter de 3 skikkelser og Johan hoppede over kloakken. Sonne løb også afsted og overhalede hurtigt Jack. De 2 bagerste skavens vendte sig om med armbrøste og skød efter Johan og Sonne. Sonne blev ramt. Den sidste, som bar bylten, forsatte. Jack hoppede over ved siden af den nærmeste skaven, mens Johan fremmanede en hund som angreb den anden. Samtidig prøvede Janosh at hoppe over på den anden side, men endte i kloakken.
Jack skubbede den nærmeste skaven ned i kloakken og løb forbi mod den næste. Johan angreb den skaven som stod i kloakken og til hans egen og de andres forundring og rædsel slog han den ihjel i et hug. Sonne havde nået op foran den sidste skaven. Den skaven som jack var på vej imod tog en kugleting frem og kastede den. Den ramte muren og en sort røg brød frem. Johan brugte noget tid på at sunde sig over at have slået et levende væsen ihjel. Den skaven som havde pigen åbnede en hemmelig dør i væggen og løb derind. Sonne blev ramt af endnu en pil, men sammen med Jack fik han udskadeligtgjort den anden skaven.
Vores venner skyndte sig ind efter den sidste skaven, men blev hurtigt stoppet, da der ikke var noget lys og Johans lysformular stoppede med at virke. Derfor besluttede de at gå hjem og hente våben, armor og mere lys. Samtidigt kunne Janosh blive vasket. En time senere var de dernede igen. Den skaven som sonne havde uskadeliggjort var væk. De fulgte sporene og kom til en anden kloak. Her var det johan som sprang for kort og landede i kloakken. Da det var ham som bar lanternen, var der nu kun en enkelt fakkel tilbage. De forsatte og fandt en indgang skjult af et lærrede. Jack og Janosh sneg sig nærmere. Der var 2 mænd der snakede. De opdagede også en snubletråd. Sonne og Johan sneg snig nærmere, men Sonne var ikke så stille og inde fra rummet kunne man høre borde som blev væltet.
De gik frem og efter en kort kamp blev de 2 skavens bekæmpet. Det viste sig dog at det var mennesker med rottemasker. Den ene var slået bevistløs, mens den anden var død. Der var også 3 af byvagtens kapper i rummet. I nogle celler fandt de Lucy og en sovende dværg, som viste sig at være den berømte smed Skorbin Thorgrimson.
Han havde nægtet og betale beskyttelsespenge til Krebbbrøderne. Krebbbrøderne var 2 tvillinger som sad på en lille del af byen. Deres 2 mest brugte håndlangere er Karl og Kurt, som gruppen havde set komme ud af The Seven Shinning Swords lige inden vi gik forbi. Efter en kort eftersøgning, som bl.a. afslørede et tempel med nogle statuer, som forstillede en rotte med horn og et meget dybt hul i gulvet, gik de tilbage til overfladen.
Johan gik hjem for at bade, få noget rent tøj på og meditere. De andre gik ned og afleverede Lucy til hendes forældre. De var meget taknemmelige og gruppen fik 40 gp, som belønning. Derefter afleverede de den tilfangetagene bortfører til byvagten.
Senere da alle var stået op, så kom der 5 mand fra byvagten, bl.a. Sonnes kontakt Thorsten. Sonne var dog forsvundet fra jordens overflade. Det viste sig at den tilfangetagende var en af byvagterne og det så skidt ud. De tog Jack, Janosh og Johan med til garnisionen. De blev udspurgt og var ved at blive fængslet, da Johan spurgte om det ville hjælpe at se et lig med masken på. Så Johan skulle ned i kloakken igen, sammen med 2 vagter. Efter en søgen fandt han liget af ham som var død i kloakken. Det var også en byvagt, men da han havde rottemasken på, blev de sluppet fri, med formaning om at blive i byen.
Her fulgte en længere diskussion om hvordan de skulle klare Krebbbrøderne som sandsynligvis var godt gale over deres indblanden. De snakkede med Skorbin, som mente der kun var 3 muligheder:
Finde på en god undskyldning
Flygte fra byen
Slå dem ihjel
Der var ingen af de 3 løsninger som gode nok. Da de kom tilbage til buemageren var der to byvagter som havde bunder Camille til en stol og truede hende med en armbrøst. De ville have de ting der var fundet i kloakken tilbage. Jack gik ovenpå efter dem, men var ikke meget for bare at give det til dem. Forhandlingen brød sammen og efter en kort kamp var begge nedkæmpet. Sonne løb ned til Thorsten og hentede ham. Han blev godt gal, da vi havde nedlagt endnu 2 byvagter (selvom de ikke var døde).
Session 2 – Sigmars Ambolt
Efter forskrækkelsen i kloaken og det voldsomme opgør i bueværkstedet tilbragte vennerne en urolig nat, hvor de skiftedes til at holde vagt. Intet skete indtil næste dags morgen hvor vi stod og diskuterede i værkstedet, indtil døren gik på at Nikolas kom ind. Vi berettede hvad der var sket og spurgte om hans råd i forhold til den videre færd. Han havde først vanskeligt ved at tror vores historie og kunne ikke mønstre den vanlige myndighed i dette forhold – om end han gjorde sit absolut bedste.
Sonne var blevet meget syg af sin dukkert i fækalier i kloaken og vi besluttede os for at vente til den følgende dag før vi ville gå i aktion. I løbet af dagen hørte vi en underlig lyd under gulvbrædderne. Vi opdagede en skjult lem og derunder en rum, hvori der står en kiste, en bord og et skab. I skabet fandt vi en flot – meget flot – sværd, smart en masse breve. Fra kisten kom der en mærkelig lyd, som fra en dyr, men kisten lod sig ikke åbne. Nikolas forklarede at den var lukket med magi og at vi ville omkomme i flammer og syre og andre ting, hvis vi prøvede at åbne den på almindelig vis.
Brevene afslørede at det hemmelige rum havde været mødested for Sigmars Ambolt. Angiveligt en hemmelig klub med syv medlemmer – herunder Hans Totenkopf og Johannes Hunter! Brevene beskrev deres kamp mod onde nekromantikere, kaos kulte og andre godtfolk. Grupper virker fra 2501 til 2521, hvor der er arrangeret et møde med Panoptikos for at diskutere et samarbejde i kampen mod Flueherrens disciple (Nurgel). Tilsyneladende var denne enden på Ambolten.
Glade over at have fundet lidt af en forklaring på deres fædre og forsørgeres pludselige død, – men også skræmte over de voldsomme implikationer der tegner sig, beslutter vennerne fra Ebert strasse sig for at undersøge sagen.
Den følgende dag forfulgte vi hvert vores spor og fandt frem til en del oplysninger. Slagteren Eckhart Teilmann var en af amboltens medlemmer. Han ligger for døden men vil gerne hjælpe os, hvis vi viser at vi ikke blot fare ud og dør en tidlige død. Han henviser os til en hobbit, herr Thonpocket Ripiadec? i the blasing heart i little mood – de halvlanges kvarter.
Vi møder op den følgende dag og bliver her hyret til at finde en ølopskrift i det gamle bryggeri Hilbuen Stillsburg. Vi kan forvente at andre har fået den samme idé. Vi drager af sted med en lille vogn og ankommer til bagdøren som en bryder op. Inden for finder vi ganske rigtigt en anden gruppe, som vi prøver at bluffe og fortælle at vi kommer fra alkymist guilden. De hopper ikke på den og truer os, men i den samme kommer der et spøgelse ned fra loftet og kvinden og dværgen forsvinder hurtigt ud af et vindue. Vi føler os fanget og meget bange, men vi prøver at forstå hvad det er spørgelset hele tiden gentager. Vi lytter og finder ud af at det vil have vores hjælp – Vi skal finde hans hjerte, som en kvinde i bogstavlig forstand har revet ud. Der var 3 muligheder en dværg. et menneske og en halvlang (Kan ikke huske navnene). Hvis vi skaffer hjertet tilbage vil han vise os hvor hans hemligheder er gemt.
Session 3 – Necromanceren
Efter vi havde talt med spøgelset, så diskuterede vi hvad vi skulle gøre. Der var en del snak om at det med hjertet var i overført betydning. Vi blev enige om at det var værd, at prøve at finde de 3 kvinder. Vi tog tilbage til kroen og talte med den enarmede halfling. Han kendte CW som arbejdede på kroen. Da han hørte om det stjålende hjerte, råbte han efter hende. Hun kom ind og var meget forvirrende. Vi var ret enige om at det ikke virkede som om det var hende. Hun fortalte at en dværge kvinde havde opsøgt hende og fortalt om bryggerens utroskab.
Vi fik adressen på dværgen og tog over til hende. En mand åbnede og vi udspurgte ham. Det viste sig at hun havde taget sig af dage ude i skoven. Manden ville ikke rigtigt snakke med os og kendte ikke Bronkia Behne, som var den sidste kvinde. Det viste sig også at kvinden var hans kone og herefter ville han ikke snakke med os mere.
Vi spurgte os for i kvarteret og fandt ud af at Bronkia Behne var en ”klog” kone. Vi tog hen til hende og hun var villig til at snakke. Da vi nævnte hjertet blev hun bleg og bad os komme indenfor. I hendes rum lugtede der mærkeligt. Bronkia ringede med en lille klokke og snakkede videre. Der var to døre i rummet ud over den vi kom ind af. Ind af den ene dør kom pludselig en mand, som helt klart havde været død i længere tid. En zombie. Jeg var pludselig tilbage i skoven da min fader døde.
Chokket gjorde at Bronkias magi havde let ved at rammet mig og jeg faldt i søvn.
Efter et stykke tid blev jeg vækket og bronkia var væk og de andre kæmpede med zombien. Jeg prøvede at bruge Mórrs magt mod zombien, men jeg var stadigvæk for rystet til at det kunne lykkes. De andre fik den nedlagt og det viste sig at Bronkia lå død nedenfor trappen ramt af flere pile. Der var 2 andre ligt i kælderen og vi måtte konstatere at hun var en Nekromancer. Endelig har min søgen båret frugt. Nu ved jeg at jeg har fulgt den rette vej. Mit mål i livet er sandt.
Jack var rystet over det retfærdige drab han havde udført, selvom han skulle være stolt. Nickolas tog Camille og hjertet med tilbage til bueværkstedet og Sonne løb ned for at snakke med Torsten. Han sagde at vi skulle forsvinde og så skulle han nok ordne det. Men det var sidste gang han ville hjælpe Sonne.
Vi tog ned til bryggeriet og spøgelset bad os om at stoppe hjertet. Jeg gjorde det uden at vi have fået at vide hvor hans opskrifter var gemt. Dumt. Vi ledte og ledte, men kunne ikke finde noget. Halflingen var ikke glad og vi fik ikke vores penge. Vi tog tilbage og undersøgte kælderen igen. Efter lang tid fandt vi en meget godt skjult lem. Nede i rummet var opskrifterne og prøver. Vi afleverede det hele til halflingen og modtog 30 crowns hver.
Vi tog hjem og sov og tog ned til Slager Eckert. Han virkede tilfreds og fortalte hvor vi kunne finde de 2 sværd. De skulle være i en ruin nord for byen. Vi tog straks afsted og kom efter et stykke tid til ruinen.
Der var spor efter kobolder, nogle små øglehunde væsner. Janosh undersøgte døren og fandt en fælde, som han sørgede for at ødelægge. Sonne sparkede døren op og så blev vi angrebet af 5 kobolder og 2 hunde. Vi fik dem nedkæmpet, selvom Sonne blev ret hårdt såret.
Session 4 – Ruinen
Det lader til at vi har haft vores første kamp med Panoptikos. Men lad mig starte fra begyndelsen.
Sonne og Jack fulgte camille hjem, mens Nicholas, Janosh og jeg forsatte undersøgelsen af ruinen. Der var en eller flere hunde som gøede et andet sted. Vi fandt hunden i et bur i et rum. I et stort rum var der en masse huller ind i klippen og en masse rotter. En del af dem var store, så vi lukkede døren igen.
Janosh opdagede en kobold i den modsatte ende af gangen, men efter en kort ildkamp var den nedkæmpet. Vi forsatte undersøgelsen og fandt bla. Et tempel til Khaine og kom tilsidst til 2 døre. Den ene dør var sømmet fast og barikeredet udefra. Den anden kunne åbnes, men inde i det store rum var der 9 kobolder. Vi lukkede døren igen og Nicholas forseglede den med magi.
Vi fandt 3 borde som vi satte foran døren og i gangen. Og så vendtede vi på at kobolderne skulle komme ud. De angreb og vi forsvarede os. Nicholas gjorde gulvet glat, så to af kobolderne faldt. 2 gange i kampen tabte jeg mit segl, men fik fat i det igen. Ellers var det en kamp, hvor ingen af parterne ramte særligt godt og ikke gjorde meget skade når vi ramte. Det begyndte at se skidt ud, da Nicholas gik ned, men Janosh og jeg fik nedkæmpet de sidste modstandere. En slap dog væk.
Vi undersøgte det store rum og lyttede ved en dobbeltdør. Der lød hviskende stemmer derinde fra. Vi barikaderede døren og besluttede at overnatte i det store rum. Janosh fandt ud af at der var nogle mennesker som havde været oppe ved indgangsdøren til ruinen.
Vi sov og Janosh og jeg skiftede til at holde vagt. Kobolderne bag døren prøvede at åbne men det lykkeds ikke. Lidt senere lød der listende fodtrin ude fra gangen, men de forsvandt igen. På Janoshs vagt kom fodtrinede igen og han skød mod en skikkelse som dog nåede at stikke af. Resten af natten skete der ikke noget og næste morgen åbnede vi dobbeltdøren.
Inde i tårnet var 7 kobolder, den der flygtede, 5 med røde kapper og en kobold i chain shirt og med en krumsabel. Nicholas kastede en søvnformular og 5 af kobolderne faldt i søvn. Der var kun lederen og en anden tilbage. Den anden blev hurtigt nedkæmpet, men lederen var svær at ramme. Han jagede janosh og fik fat i ham på en trappe. Jeg kom fra den anden side og vi flankerede ham. Men Janosh gik ned og det så sort ud igen. Men Nicholas og Jeg fik ham nedlagt til sidst.
Krumsablen og en kårde vi fandt viste sig at være de 2 sidste sværd. Der var også et spyglass som Janosh straks prøvede. Han opdagede at der var en mand som lå på lur ved udgangen, med en armbrøst. Vi blev enige om at prøve at kravle ned af tårnet. Det gik godt, men da vi skulle væk blev vi opdaget. Der kom 5 mand løbende. 4 af dem havde langsværd og den sidste var en kogler.
Vi havde ingen mulighed for at stikke af da vi havde en del skatte at slæbe på, så
vi tog kampen op. Jeg blev hurtigt ramt af en energistråle fra kogleren. De 4 krigere kom op til os og vi var i nærkamp. Som tidligere havde vi svært ved at ramme og når vi ramte gjorde vores slag ikke meget skade. Kogleren kastede energistråler som ramte Nicholas. En af krigerne slog en anden kriger og kogleren ramte den samme kriger med syre så han fald om.
Men der var stadigvæk 3 krigere og kogleren tilbage og da Nicholas gik ned og lige efter Janosh så det ud til at blive vores sidste kamp. Men Mórr var med os. I desperation fik jeg hurtigt hugge 2 af krigerne ned og den sidste stak af. Kogleren var gået over til Nicholas, men kastede syre på mig. Jeg løb over og huggede ham ned. Både Nicholas og Janosh havde stabiliseret sig selv, så vi kæmpede os tilbage til byen.
Vi nåede tilbage trætte og hårdt såret alle tre, men efter at havde slappet af og tænk over tingene følte jeg mig stærkere og mere i kontakt med Mórr end før. De sidste overfaldsmænd havde kapper på med en rumpe hvori der var et øje. Det var symbolet på en boghandel i byen.
Efter at have slappet af og kommet os tog Janosh og jeg over til Slagteren. Han var ved og dø, men var glad for at vi havde fået sværdene. Han bekræftigede at boghandlen var dække for Panoptikos. Jeg lovede ham at vi nok skulle forsætte deres arbejde og hævne dem. Derefter udåndede han.
Dagen efter var vi til begravelsen. Her var Nobert, ham som overvågede vores hus for Kreppbrøderne. Janosh ville tale med ham, så det gjorde vi. Ham hånede os og sagde at Kreppbrøderne nokm krævede kompensation for vores indblanding i deres sager. Det lød som om vi skulle tage kontakt til dem for at få at vide hvad de ville have. Ellers blev det nok brækkede knogler eller dødsfald.
Session 5 – Der var en, der var to, der var tre…
Efter begravelsen går vi hjem til bueværkstedet i Eber Strasse, hvor vi møder Sonne og Jack, som ikke fandt det vigtigt at vise sig ved begravelsen. Johan har nogle yderst vigtige gøremål i Morrs tempel, og Nicholas sætter sig til at studere.
Vi andre – Jack, Sonne og Janosh, sætter os til at diskutere vores situation. Vi har to problemer. Panoptikos, som muligvis har til huse i boghandlen Oculus Tertiere og Krebb-brødrene, der holder til i Reber Strasse. For ganske kort tid siden var vores holdning over for Krebb-brødrene afventende, men det viser sig, at der pludselig er stemning for en mere direkte angrebsvinkel. Vi beslutter os for at opsøge Krebb-brødrene for at finde ud af, hvad de mener, at vi skylder dem. Dette vil vi dog vente med, til det bliver aften, og vi bruger resten af eftermiddagen på at tage ud og kigge på Oculus Tertiere.
Butikken (OT) ligger i den finere del af byen. Den ligger mellem en guldsmed og en vinhandel. Overfor ligger en restaurant – en dyr en, et måltid koster i omegnen af 5 GC! Vi beslutter os for ikke at gå ind, men kigger bare. Vi kigger på låsen, som ser ud til at være af almindelig kvalitet, og vi går også om i gården. Vi er meget nysgerrige efter at se, hvad der er i butikken. Har Panoptikos hovedkvarter her? Derfor beslutter vi os for at bryde ind om natten, efter vi har besøgt Krebb-brødrene.
Om aftenen klæder vi os som rejsende for at vække mindre opsigt med vores våben og brynjer, som vi mener, det er fornuftigt at have med, når vi skal tale med K-b. Brødrene bor i den snuskede del af byen, men netop i Reber Strasse, hvor de holder til, er der påfaldende stille. Vi banker på, og døren åbnes af en af deres lakajer – Dietar, der beder os sætte vores våben, inden vi går op til K-b. Lidt slukørede indvilliger vi i dette, og vi føres ovenpå til et smagfuldt indrettet værelse med lædermøbler og bøger. Her sidder Krebb-bror 1 – Roger, der er spinkel og sidder bag et skrivebord og drikker cognac. Bag ved står Krebb-bror 2 – Roderic, der er noget bredere bygget end sin bror; han skuler ondt til os… Ud over brødrene og Dietar er der to livvagter (?) Pjotr og Stefan.
Vi prøver selvfølgelig at spille uvidende om, hvad det er, vi har ødelagt for dem, men vi kommer ikke rigtig nogen vegne med det…
Kort fortalt stiller de (Roger) to valg op for os:
1) Vi betaler dem en erstatning på 1200 GC.
2) Vi melder os under deres faner og udfører nogle ikke nærmere definerede tjenester for dem.
Dette er selvfølgelig fuldstændig urimeligt, eftersom det er dem, der har været rigtig tarvelige overfor mange af byens indbyggere. Der er dog noget, der afholder os fra blankt at afvise deres forslag, og det ender med, vi får 2 dages betænkningstid.
Jack, Sonne og Janosh er enige om, at mulighed 1) er udelukket. For det første har vi slet ikke så mange penge (okay, de nævner at vi jo har bueværkstedet), og for det andet vil de ganske sikkert bede om mere, hvis de får pengene. Mulighed 2) virker heller ikke tillokkende. Vi er simpelthen ikke onde nok! Vi indstiller os på, at det om kort tid, må komme til en fysisk konfrontation med brødrene og deres lakajer – men det bliver i et senere kapitel.
Efter besøget går vi til OT. Vi går om i gården, Jack og Janosh, der begge kan bevæge sig musestille og lydløst, går ind i butikken, mens Sonne bliver udenfor og holder vagt.
Det går hurtigt med at få dirket låsen op, og Jack og Janosh bevæger sig rundt i butikken uden at lave den mindste lyd. På første sal er der beboelse (her går vi ikke op). I stueplan er butikken, hvor vi bag disken finder (og tager) en pistol med tilhørende krudt og kugler samt en regnskabsbog. Herefter går vi ned i kælderen, hvor vi finder en hemmelig dør! Når man trykker på en bestemt bog, er der en sektion af reolen, der drejer. Dette laver en del støj, men umiddelbart er der vist ingen, der hører noget.
Bag døren er en kort gang, der ender ved en jernbeslået dør. På den anden side kan man høre skridt, der fortaber sig for lidt efter at komme igen. Fejlagtigt tror vi, at det er en enkelt vagt, der går frem og tilbage på den anden side af døren. Derfor venter vi til skridtene har fortabt sig, og vi åbner forsigtigt døren.
Men ak! På den anden side er der et stort, fakkeloplyst rum. Dette er ikke slemt i sig selv, men hvad værre er, at skridtene stammer fra 4 skeletter, der går rundt og patruljerer rummet. Kamp! Og vi to skulle da nok kunne baske sådan et par skeletter…
Til vores store overraskelse viser det sig, at vores våben er helt utroligt ineffektive overfor netop disse fjender. Såvel Jacks bue, som hans sværd, som Janosh kårde bider stort set ikke på dem. Og for at gøre situationen endnu værre, kommer der efter kort tids kamp endnu flere fjender til! Først 2 kvinder i nattøj (præstinder) og 2 bevæbnede mænd, og senere en stor kriger og en kvinde i fine rober. Jack og Janosh er chanceløse, men ved en kombination af mageløst held og snilde (ja, ja, så kun held da…) lykkes det dem at flygte.
Samtidig er Sonne såvel som butikkens beboer blevet alarmeret af larmen, og de slås oppe i butikken. Efter lang tid får Sonne nedkæmpet boghandleren, og umiddelbart efter kommer først Jack og derefter Janosh styrtende op fra kælderen. I et øjebliks forvirring slår Sonne ud efter Janosh, da han løber forbi. Det ender med, at vi alle tre styrter hjem til trygheden i Eber Strasse.
Vi hviler for natten (med vagt selvfølgelig), og næste dag taler vi om, hvad vi nu skal gøre. Eftersom vi kun har to fraktioner at kæmpe mod – Panoptikos (=OT?) og Krebb-brødrene, beslutter vi os for, at opsøge en helt tredje fjende. Næh nej, vi er skam ikke dumme!
Vi tager tilbage til ruinen hvor vi fandt de to sværd. Med har vi Sonnes koben, så vi kan brække den tilsømmede dør op. Bag døren er en gang og ikke ret langt nede af den er der et gammelt infirmeri. Vi begynder straks at lede efter helbredende salver, men næsten med det samme overraskes vi af en inkorporal skikkelse… Arghhh! Et spøgelse! Vi tager kampen op. Kun de magiske våben kan skade den, og det endda kun omkring halvdelen af de gange, vi rammer den. Samtidig dræner den vores styrke, når den rammer os med dens uhellige berøring. For første gang prøver vi at bruge de tre sværd sammen, og lynild skyder mellem dem og gennem spøgelset! Desværre bider det ikke på den. Det er som om, dens inkorporalitet (hmmm…) beskytter den. Til slut får vi dog nedkæmpet den, men vi er alle tre stærkt forkomne, og vi slæber os tilbage mod bueværkstedet…
Session 6
Jeg kom hjem efter en hård dag i templet. På vejen mødste jeg Nicholas. Lidt efter kom de andre ind af døren. De var alle meget afkræftet. Nicholas og jeg plejede dem. Om morgnen lød der bump mod vores væg. Det viste sig at være nogle af kvarteres unger som kastede hestepærer mod huset. I nattens løb havde nogle tegnet pentagrammer og skrevet kaostilbedere på muren. Jeg fik det fjernet, men det var et hårdt arbejde. Herefter diskutere vi længe hvad vi skulle gøre med Krebbbrødernes ”tilbud”. Til sidst blev vi enige om at tage imod tilbudet om arbejde får at købe noget tid.
Vi gik nu ned til Rebberstrasse og blev modtaget af Dietar. Han førte os ind i
kontoret, hvor Roderic, Roger, Stefan, Pjotr og Nobert venter. De bliver venligere da vi fortæller dem, at vi vil arbejde for dem. Janosh bliver sendt afsted sammen med Dietar for at vise om vi duer til jobbet. Han skal skaffe 200 gp fra en kvinde. Efter lidt tid kommer de tilbage. Dietar aflevere en pung og en ring til Roger og roser Janosh. Men Roger er ikke imponeret. Ringen er ikke det værd som Janosh siger og Jack bliver sendt af sted efter resten af pengene.
Imens smalltalker vi, men lige pludselig kommer Kurt ind og nikker. De trækker alle våben og angriber os. Roger starter med at skyde med en pistol på Nicholas, men rammer ikke. Stefan slår også på ham trækker blod. Der lyder også kamp ude på gangen. Roderic trækker en tung kølle og slår på mig. Jeg prøver mit death touch på Nobert og han falder om. Nicholas kaster en formular og Stefan falder i søvn. Pjotr går også ned, men Janosh har fået nogle hårde hug og da Roger ruller rundt om os og angriber Janosh falder han om. Nicholas bruger magi igen og Roderic bliver gjort ukampdygtig. Jeg helbreder mig selv og derefter Janosh, men det er for sent. Roger kaster sig ud af vinduet, da Jack kommer ind i rummet, hvor han træder over liget af Kurt.
Imens er Roderic blevet klar igen og både Jack og Sonne går ned. Inden da har Sonne fået væltet Roderic omkuld. Nicholas kæmper med en dagger og jeg tager Stefans kølle. Da Roderic rejser sig får vi begge et slag ind og bagefter giver jeg ham en slag som dræber ham. Men vi er hårdt medtaget. I sær Sonne er hårdt såret. Vi får vækket Jack og sammen får vi slæbt Sonne og liget af Janosh hjem. Oh hvilken sort dag. Vi har mistet en god ven og fælle i kampen mod ondskaben. Godt nok har vi lettet noget af det pres som var på os ved at rette et hårdt slag mod Krebbbrøderne, men Roger er stadigvæk i live og han vil helt sikkert prøve at hævne sig. Men forhåbentlig går der lidt tid før han er klar og der er klar stemning for at finde ham først.
Det blev forslået at vi fremover laver en journal over vores oplevelser, så det kan være at der er nogle til at tage over hvis vi falde i kampen mod ondskaben.
Session 7 – Det endelige opgør
Vi gik ned til templet med Janosh og derefter gik vi ned og fik et par øl. Om aftnen forestod jeg Janosh bisættelse. Det var meget anderledes end når det er nogle man ikke kender. Der var 5 andre fra nabolaget.
En ung mand kontaktede Nicholas. Det viste sig at det var en af Janoshs venner fra børnehjemmet. Han kendte desuden Sonne. Vi inviterede alle på gravøl og faldt i snak med Karl-Heinz. Efter noget snak blev vi enige om at bryde op. Karl-Heinz gik op på sit værelse. Vi var ikke meget for at stole på ham, men da Reignar ikke kender ham, virker det som en god ide at lade ham spejde før vi går ind. Han indvilliger i det og vi tager til Repperstrasse. Han kunne se en person i huset og der var en sidedør i en gyde. Vi sneg os ind. Karl-Heinz kunne ikke åbne låsen, så Nicholas brugte magi. Bag døren var en lille gang og en dør. Da Nicholas skulle til at åbne døren gik den op og der stod en byvagt. Han spurgte hvad vi lavede der og der blev lidt tavshed. Vi gav ham en forklaring som han gik på.
Karl-Heinz spurgte sig lidt for og fandt ud af at Reingar var i huset og han var ved at få fat i nye hjælpere. Vi besluttede os til at handle hurtigt. Vi tog hjem og hvilede. Om morgnen gik vi tilbage og åbnede døren igen. Inde i forhallen sad en byvagt og sov. Sonne slog ham ud og vi sneg os ovenpå. Der var endnu en sovende vagt og ham slog Sonne også bevistløs. En dør gik op og der stod Reingar. Han råbte og smækkede døren i igen. Ud af to andre døre kom 4 mænd og nede i hallen, kom en byvagt til syne.
Sonne sparkede døren op og Reingar skød på ham med en pistol. Jeg løb ind i rummet og angreb Reingar. Jack skød byvagten og de andre røg i kamp med de 4 mænd. Sonne angreb Reingar, som rullede rundt og slog igen. Jeg brugte en magi og han blev holdt fast. Nicholas fik to af mændene til at sove. Sammen fik Sonne og jeg bugt med Reingar og Jack og Karl-Heinz fik gjort kål på de 2 sidst mænd. Efter en kort undersøgelse sneg vi os ud og hjem.
Vi lagde alle de ting vi havde fundet ned i kælderen. Lidt senere hørte vi hestetramp og udenfor smeden var der stoppet 2 heste. En kampklædt præst, som det var hurtigt at se tilhørte ordnen af heksejægere og hans page stod af hestene. Han begyndte at råbe at kasotilbederne skulle komme. Jeg gik ud for at tale med ham, men han ville ikke høre. De andre kom også ud og det endte med kamp. Efter en kort kamp var han nedkæmpet. Han var i live og Sonne red ned til byvagten.
De var ikke glad for at se os og det viste sig at præsten var udsendt af Kejseren til at bekæmpe kaos. Derfor blev vi smidt i fængsel (igen). Vi var enige om at vi ikke rigtigt kunne gøre noget. Efter 3 dage blev vi lukket ud og stillet for en kommission. De fortalt at normalt ville vi blive henrettet med det samme, men det viste sig at præsten havde fået inddraget sin bemyndigelse pga. uligevægt. Derfor blev vi sat fri.
Den næste uges tid slappede vi af. Camille ville gerne lære at fægte og det viste sig at hun ikke var uden evner efter at hun havde sparret med Nicholas. Jeg tror dog at smerterne tog noget af glæden fra hende. Vi blev enige om at tage ud til skovurinen igen og vi kom hurtigt i kamp med 6 zombier, men de var hurtigt nedkæmpet.
Vi ville snige os ind i boghandleren nedefra (kloakerne) og flygte hvis der opstod problemer, men men men det gik for hurtigt og Johan blev blind. Johan og Karl-Heinz flygtede, men Sonne gik ned. Næste morgen fik vi et brev om at vi skulle komme til boghandlen igen, hvis vi ville se vores ven igen. Vi mente ikke vi havde noget valg, så det gjorde vi. Sonny var i live på et alter. De ville have os til at kysse alteret og sværge troskab til flue herren eller også kunne vi få en hurtig død. Det kunne Johan ikke godtage og angreb selvom overmagten var stor. Johan blev blind igen, tabte sit våben og fik en meget tung kølle i hovedet (32 i skade) og Karl-Heinz var samtidig gået ned. Sonne slap fri, men rejste sig og blev slagtet. Da Sonne havde fortalt alt så angreb de bueværkstedet med det samme, jack, Nicholas og Camille døde også
