Chronicles of Davokar

Vores kontakt til Denerco giver  os et spændende job: at eskortere en karavane til Ashly Oaks. Denne rejse forventes at tage en uge, og som en belønning vil vi få en licens til at bevæge os gennem den farlige Davokar-skov. Sammen med os er tre gobliner: Kansandre, Udrega og Allegro, der skal tage sig af de praktiske aspekter af turen. Dog er der en af goblinerne, der får kolde fødder, da hans kone nægter at lade ham tage afsted.Vores første udfordring opstår, da vi bliver angrebet af landevejsrøvere, som kræver, at vi overgiver vores ejendele. I stedet svarer vi med ild-magi, og fire af røverne mister livet, mens en enkelt undslipper. For at retfærdigheden kan ske fyldest, informerer vi efterfølgende Rangers om angrebet.

Efter en udmattende rejse når vi endelig frem til Ashly Oaks, en lille by beskyttet af en træpalisade. Byen tæller 114 indbyggere og er udstyret med en kro, et udkigstårn, en kirke, en brønd, et vagthus og en smed samt omkring 30 huse. Byens uofficielle leder, Maliano, tildeler os et hus lige ved palisaden.

Det er dog ikke så enkelt som det lyder. Da vi ankommer til huset, opdager vi, at det allerede er beboet af en mærkelig mand ved navn Vargas og en imponerende og ugidelig Ogre ved navn Orf. De er ikke særlig villige til at forlade huset, da de finder det bedre end deres eget. Efter en del besvær får vi dem dog overtalt til at forlade huset, og vi flytter ind.

Husets indretning er enkelt og rummeligt, og det tjener vores behov godt. I byen besøger vi Antonio, byens købmand, og Aluette, som er herbalist. Vi lærer også om byens interessante historie – Ashly Oaks er bygget på ruinerne af en gammel by. Der er også en anden ruin et par dages rejse mod vest, hvor en ekspedition ledet af Ulanda Furlas forsvandt.

Denne anden ruin ligger ved Kahalaran-søen, også kendt som Dim Waters. Ifølge legenden blev denne sø skabt, da en kult af demondyrkere blev ødelagt af Guds vrede. Vi beslutter at udforske denne ruin og hyrer Vargas som vores guide.

Næste dag begiver vi os ud på rejsen, og efter en hel dag med vandring tager Vargas en pause omkring en time fra ruinen. Natten passerer uden hændelser, og vi nærmer os ruinen næste morgen. I horisonten ser vi Kahalaran-søen og ruinen, der ligger på en høj ved siden af.

Vargas fortæller os, at det hele lyder som en typisk Ambriansk historie, men klanfolkene hævder, at det var en betydningsfuld by i Symbaroums tid, indtil den blev ødelagt af et uheldigt ritual.

Ved ankomsten til ruinen ser vi ingen spor af magi, men vi finder i stedet støvleaftryk i jorden, der ser ud til at følge langs muren. Vi krydser grænsen ind i den forladte by og begynder at mærke en gammel korruption, der næsten kravler ind på os.

Ruinerne er overgroet med slyngplanter og mos, og træer har taget over byen. Men atmosfæren er langt fra fredelig eller idyllisk. I hjertet af ruinen ser vi en mørkere bygning og hører stemmer og sang, der minder om en lejrbålssang på Ambriamsk. Vi beslutter os for at nærme os den truende bygning forsigtigt og fanger et glimt af fire skikkelser inde i bygningen gennem en sprække i døren.

En særlig evne hos Marv afslører, at der faktisk er fire personer inde i bygningen, der taler til os. De præsenterer sig som Dronningens vagt af mørket og undergrunden og hævder, at de er Ulanda Furlas og hans følgesvende. De advarer os om at forlade området, medmindre vi er kommet for at tjene Dronningen. Konfrontationen eskalerer hurtigt til en kamp, hvor Elena falder, men vi formår at besejre dem og bringe Elena tilbage til livet.

Inde i bygningen finder vi en trappe, der fører ned til en korridor mod nord. Den lange korridor har nicher fyldt med urner på begge sider. De indeholder fire urner hver.

Vi fortsætter videre ind i et rum på 12×12 meter med tre udgange. Det er mørkt mod vest, en trappe fører op mod nord, og en korridor fører øst. Vi opdager fodspor i støvet – normale fodspor, men der er tegn på panik mod vest.

Vi følger en sort røg, der fører os op ad 8-10 trin af trappen og ind i et tempel. Her finder vi et stenpodium omgivet af fire søjler, der holder et stentag. Noget bevæger sig i mørket, og vi ser en kvinde iført flagrende gevanter. Kan det være Dronningen?

Vi følger den sorte røg yderligere ned ad korridoren mod vest og når et rum med en sarkofag. Bagerst i rummet er der en niche med en væske. På sarkofagen ligger et skjold og en krigshammer, og gamle skrifttegn antyder tilstedeværelsen af en vigtig person, måske endda kansleren selv.

Vi kan se at røgen stiger op fra selve væsken i fonden. Vi beslutter os for først at udforske østgangen, men vores vej spærres af en kløft. Marc, vores adrætte følgesvend, formår at kaste et reb over kløften og hoppe over, hvorefter han hjælper os andre med at krydse. Desværre fører gangen kun til en blindgyde ved en metalvæg.

Vi vender tilbage til sarkofagen og beslutter os for at åbne den. En uhyggelig skrig giver  genlyd i stengangene og Dronningen kommer farende ned fra den mørke etage over os. En brutal kamp udbryder, og Tieran, mister livet i kampen. Efter at have besejret Dronningen undersøger vi sarkofagen nærmere og finder smykker og et armbånd i hvid- og rødguld, besmykket med rubiner, der ligner anemoner. Der er skrift på armbåndet, der afslører, at det er “Adalar’s Lovers Blessing.”

Vi tager afsked med Tieran og begraver ham ordentligt, før vi hviler til næste dag. Vi indser, at vi har brug for en eller to nye medlemmer til vores gruppe, og beslutter os for at tage til Thistle Hold. Det er også det sidste hvilested for kansleren Annan-Ussia Meliena.

Armbåndet viser sig at være et magisk artifact, der giver modstandere en ulempe, hvis de bliver ramt af det. Smykkerne har en værdi på 20 daler.

Vi lærer også mere om Kaholaken, der var en bystat i Symbar for tusind år siden. Byens selvstændighed var truet af Symbars ekspansion, så de besluttede at kaste byen ned i undergrunden. Vand fyldte hullet, og ritualet udløste en enorm mængde korruption, der gjorde vandet mørkt. Kansleren var byens overhoved, og hele ritualen var et desperat forsøg på at undgå Symbars hær.

Vi hører også om Lafada, en heks, der levede for mange år siden og muligvis nedskrev runebogen på Kavasti, en yderligere gåde, der skal udforskes.