Referat Symbaroum: The Promised Land

Symbaroum: Items & Money

“In the ruins of Symbaroum a dream sight revealed
a well, a cauldron, a sinkhole.

Out of its depth a blightling came sidling,
filth forged in flesh, cruelty carved in bone,
a decoction of the World Serpent’s marrow.

The blight beast ogled me hungrily
and in its burning eyes I saw the death of all.”

Kapitel 1: Exodus 

Det engang så frugtbare Alberetor henligger goldt og øde. Korruptionens ødelæggelser af landet har sendt de tidligere indbyggere i døden eller på flugt nordpå.

Vi er en lille gruppe af mennesker, der er rejst fra landet nord for the Titans til Alberetor for at se på det nu forladte land.

Vejviseren Vargas af klan Enoai er en ferm bueskytte. Hans klan ligger langt mod nord i Davokar skoven og han har foretaget rejsen til Alberetor af ukendte årsager. Han virker lidt fåmelt og han skjuler tydeligvis noget, men dette til trods virker han som én, der er til at stole på.

Min anden rejsefælde hedder Taran af Yedesa klanen. Han er rejst til the Titans på noget han kalder en pilgrimsfærd , men hans dybere motiver har han ikke delt. Hans oprindelige klan tilhørsforhold har han heller ikke røbet.

Jeg er Edda af Klan Jezora, men opvokset hos familie i Kavorsti, da folket fra Alberetor udslettede min klan. Jeg har rejst fra Hekseringen i Karvosti til Alberetor, for at undersøge skyggernes ødelæggelser, som et led i min træning som Vølve (witch).  Edda har følgeskab af en stor ulv.  Udover en masse små flasker og poser har hun en vandrestav, en kniv og et pilekogger (men ingen bue). Edda kan ernære sig på rejsen ved af sælge medicin og helbrede folk. Edda samler løbende planter og skriver optegnelser om rejsen i en bog.

Vi rejste længere mod øst, hvor ødelæggelserne kun blev værre. Det kulminerede en dag, hvor vi måtte søge tilflugt i et endnu beboet, befæstet palæ.

Her mødte vi ridderen Alderan, der var blevet tilbage i Alberetor, for at passe sin syge far og Gnomen Glub, der havde søgt tilflugt bag murene. De vil begge gerne slutte sig til vores lille rejseselskab. Alderans far lå imidlertid for døden og da flere hundrende Dragouls trængtes om palæet, var vi tvunget til at forlade bygningen.

Alderan tog afsked med sin far og vi bragte hans krop til en kirke i nærheden. Vi forlod palæet gennem en skjult passage gennem kælderen.

Derpå drog vi nordpå mod the Titans for at se om vi kunne nå at krydse passet inden vinteren for alvor sætter ind.  På vejen møder vi to tyveknægte og småsvindlere – Keler og Telk -, der stjæler efterladte ejendele i de tomme huse for at sælge dem til immigranterne i deres nye hjem. Vi nedkæmper en Dragoul, som Telk fik lukket ud fra kælderen. Det viser sig at være en værdig modstander. Vi skal finde bedre metoder til at bekæmpe dem hvis vi skal have en chance.

Onwards to Yndaros

Vi ankommer til en lejr ved foden af the Titans. Her møder vi Belun og Ludo fra Klan Odavs der fortæller at der ikke er flere karavaner over passet, da vinteren er ved at sætte ind. Mange flygtninge i lejren vil ikke kunne overleve vinteren. Der er sygdom og udbredt mangel på mad.

Vi finder ud af at der alligevel er en karavane, der gør sig klar til at tage afsted den følgende morgen. Efter at have “vist vores værd” overfor karavanens leder, Argasto, ved at kæmpe mod karavanens vagter fik vi lov til at  følge med som ekstra vagter. Argasto vil ikke have ret mange med, da han hævder at de er for gamle og syge og derfor vil dø undervejs, hvilket vil ødelægge hans rygte som karavanefører. Vi accepterer modstræbende denne virkelighed. Natten før afrejsen er præget af mareridt hos alle: Fra det ældgamle Symbaroum breder en mørk skygge, der fortærer alt liv.

Karavanes øvrige vagter er Keler og Telk, som vi mødte på landevejen, og Belun & Ludo begge af Klan Odavs. Derudover tæller karavanens medlemmer Bartolom, en Ordo Magica novice, en mystisk kvinde, Lestra, som ikke taler og Tandrag, en far med fire børn (Melga, Nefer, Sandros og Pegel og en gris, der netop er blevet døbt Glub).

In the Company of Thieves

Efter nogle dages rejse gør karavanen holdt ved en sø, hvor flere i rejseselskabet vasker sig. Bartolom gør anskrig og fortæller oprørt at han er blevet bestjålet. En magisk sten er blevet fjernet fra hans kåbe. Det viser sig hurtigt at Keler også er forsvundet, så vores stifinder finder hurtigt hans spor – og på nærmest magisk vis – formår han at følge disse fodspor i sneen.

Vi kommer til en gammel vandmølle af sten. Fra toppen af møllen flyver der pludselig en pil fra en krydsbue…

Kapitel 2: The Titans 

Vargas vendte sig snarrådigt og affyrede to pile mod skytten. Begge pile traf deres mål og skikkelsen forsvandt ud af syne.
Taran løb hurtig hen til stigen og klatrede op i tårnet. Her fandt han Keler død og i sin besiddelse havde han den stjålne sten.

Imellemtiden fandt ulven Accalia spor af mennesker, der havde gået rundt om tårnet. Og mens Vargas og Edda undersøgte sporene, kom der en lille gruppe mennesker gående hen imod tårnet. De havde deres buer fremme, men da de kom nærmere stod det klart at deres leder – der kun havde en arm – var en levende død. En af de seks mænd, der alle havde mærkeligt fjerne øjne, råbte “I Mal-Rogans navn; smid jeres våben.” Ingen i vores gruppe var umiddelbart klar over hvem de refererede til, så den enarmede døde mand tog ordet. Han præsenterede sig som Mal-Rogan og sagde at stenen var hans. Da vi valgte ikke at tage det for pålydende, kom det til kamp.

Ridderen Alderan kastede sig modigt ind i kampen, men virkede hurtigt både slidt og usikker, da han stod overfor Mal-Rogan. Ved fælles hjælp fik vi nedkæmpet de seks mænd og til sidst også Mal-Rogan, der faldt med tre pile i kroppen, som gnomen Glub havde affyret fra sin sikre position i tårnvinduet.

Vi undersøgte deres lig og fandt en mumiehånd som Mal-Rogan havde brugt til sin sorte magi. Ridderen kunne fortælle at der var en berømt Pansar, der havde været elitevagt og kæmpet ved Dronningens side ved navn Rogan. Og at han havde fået en mystisk sygdom i sin arm og at den er blevet hugget i et forsøg på at redde ham. Han døde dog alligevel. Vi konkluderer at det er den samme person, der er en eller anden grund er genopstået fra døden. Glub tager mumiehånden om halsen.

Vi søger efter deres lejr i nærheden for at se om der er skatte – men vi finder blot et udslukt bål og nogle små telte.
Tilbage ved karavanen finder vi de to klanfolk, Belun & Ludo, der helt selv havde myrdet en Jakaar. Vi giver naturligvis troldmanden Bartolom hans sten tilbage med det sammen, da han forklarer at den tilhører Ordo Magica.

Toll of the Mountains

Vi begiver os videre, men sneen tager til og begynder at blive en alvorlig forhindring for vores videre fremfærd. Nogle synes at høre stemmer i vinden.
Under et holdt lyder der pludselig et råb om hjælp. Det er de to klansfolk og den tavse kvinde, der er blevet angrebet af seks Jakaar og en stor ulv, mens de samlede brænde. Vi nedkæmper først de seks Jakaar, der står i vejen mellem os og de tre nødstedte, der står overfor kæmpeulven.

Derefter nedlægger Vargas ulven med et par veltilrettelagte pile. Umiddelbart derefter forvandler ulven sig til en elverkvinde iført en ulveskindskappe og et jernsmykke om armen. Vargas både spytter og sparker til den døde elver og flår hendes smykke af. Edda bemærker at Belun & Ludo ser meget forskrækkede ud da de ser elveren – nærmest som om de kender og frygter hende.

Én i gruppen ved, at smykket som hun bar, symboliserer det elverne kalder the Iron Pact. Det er, ifølge elverne, en gammel overenskomst mellem mennesker og elvere, om ikke at forstyrre skyggerne i Davokar skoven.

Vargas vil ikke opgive smykket selvom Edda beder om det. Han mener det er trofæ. Edda og Taran begraver elveren i skoven.

Et stykke tid efter råber udkigsposten Telk at der kommer to skikkelser hen mod karavanen. Det er to elvere og den ene præsenterer sig som Godrai og han taler det almindelige sprog. Han forlanger at få udleveret Belun & Ludo, idet han hævder at de har forbrudt sig mod den gamle overenskomst – the Iron Pact. Han fortæller at de har været i Davokar skoven, hvor de at gravede for dybt og forstyrrede noget, der burde have hvilet for stedse. Han vil have dem udleveret, så de kan udrenses, idet de allerede er besmittet!

Elverne siger at de vil komme tilbage ved solnedgang, hvor de vil have Belun & Ludo udleveret på den ene eller på den anden måde.
Vi er alle bestyrtet over denne udvikling, men ikke enige om hvad vi skal gøre. Imidlertid bryder den tavse kvinde stilheden og fortæller at det er sandt at de to klanfolk er besmittet af skyggen. Hun præsenterer sig som Lestra, en Black Cloak, og siger at de skal bringes til Twilight Monastery, så de kan studere dem og lære mere om skyggens væsen.

Belun & Ludo går nu til bekendelse og fortæller at de har været stifindere for en ekspedition i Davokar skoven. Ekpeditionens leder hed Gorak, en Ambrian, og hans næstkommanderende hed Alahara – en changeling. De fandt ikke det de ledte efter. men faldt istedet over et gravkammer med et skelet med en krone på hovedet – eller rettere groet ind i hovedet. de kraniet i deres hænder og det føltes varmt!

Derfor tog de naturligvis hovedet med kronen med sig til eventyrenes by Thistle Hold. Ekspeditionen medlemmer ændrede sig pludseligt og forsvandt en efter en. Belun & Ludo fortæller at Gorak og Alahara havde en samtale med byens borgmester Nightpitch, men de har ikke haft kontakt med dem sidenhen. De hævder ikke at kende mere til sagen…

Kapitel 3: Enter Ambria

Vi diskuterer gennem længere tid hvad vi skal gøre med Belun & Ludo. Slutteligt kommer det til afstemning og der er flertal for at udlevere dem til elverne ved solnedgang, såfremt de ikke vælge at forlade karavanen af egen drift.

Da beslutningen er truffet begynder Belun at ryste og derpå at forandre sig. Han skriger og ud af hans krop bryder et monster; natsort og med klør så lange som knive og et amorft kranium, der spidser til i en art krone.

Vi angriber monstret og konstaterer at det har en meget stærk beskyttelse og nærmest umuligt af såre med lette våben. Vi omringer bæstet og ved fælles hjælp overvinder vi det. Monstret smuldrer derefter for øjnene af os og tilbage er kun kraniet med den mærkelige aftegning af kronen. Lestra henter en tang og gemmer kraniet væk i en læderpose. Hun kalder dette væsen en Blight born – en af de mindste af sin slags.

Derefter begyndte vi sørme igen at diskutere om hvad vi skal stille op med Ludo. Han bliver nu lagt i lænker som Lestra fremdrager og vi afventer solnedgang. Da eleverne kommer for at hente de smittede, kommer det imidlertid til kamp. Bagefter hævder nogle at de blev overrasket over at den ene elver forvandlede sig til en stor bjørn – en Beomon – og greb fat i Ludo med munden. Det fik i hvert fald Vargas, Glub og Alderan til at angribe.

Elveren Godrai skød dygtigt med pile påført gift. Edda gik ind i kampen, mens Taran forholder sig neutral. Vi tager deres ting og Edda og Taran begraver elverne og sender deres ånder videre.

Lestra ønsker ikke at uddybe hvad hendes orden har lært om skyggen eller hvad de forventer at få ud af Ludo. Hun siger at de gør det for hele Ambrias skyld, men ønsker ikke at dele viden – tværtimod ser hun kritisk på Accalia.

Den næste dag drager karavanen videre mod nord. Efter noget tid kan karavaneføreren Argasto ikke længere finde vej og beder Vargas om hjælp. Det lykkedes af finde en vej igennem det snedækkede bjerglandskab og vi kommer sikkert ned på den anden side, hvor der er en stor flygtningelejr syd for den befæstede by.

Lestra trækker af med Ludo, der iført lænker går med tunge skridt mod Twilight Monastery og en usikker skæbne. Jeg håber at gode ånder er med ham og han kan blive helbredt, trods elvernes udsagn om det umulige i det foretagne. Jeg er tilbøjelig til at give dem ret.

I lejren bliver flygtninge registreret og nogle udvalgte får tilladelse til at rejse ind i Ambria, mens andre bliver afvist indrejse til de besatte lande. Dronningens skinnende land er åbenbart kun for nogle udvalgte. Vi ser en større gruppe mennesker bryde op og drage mod sydvest, angiveligt for at slå sig ned i grænselandet.

[Vargas ser et glimt af en énarmet mand, stå på et klippefremspring, før synet forsvinder ligeså pludseligt som det kom frem]

Det er fyrstinde Karolia fra huset Meleon, der hersker i dette område. Vi forsøger at få tilladelse til at passere ved at forklare formålet med vores rejse sydpå. Vi skal også sandsynliggøre at vi ikke er til fare for riget, men tværtimod gode samfundsborgere. Fordi vi har hjulpet troldmanden Bartolom med at tilvejebringe solstenen, får vi alle lov til at passere som hans vagter. Vi tager derefter afsked med Tandrag og hans børn og også Telk, der afslører at han driver et pro bono, altruistisk møbelfragtfirma. På den måde ankommer vi til byen og derfra drager vi videre nordpå.

Om natten har jeg en voldsom drøm: Jeg flyver nordpå ind over græslandet og ser Alberetorianernes store, nye stad som en grim byld i landskabet. Jeg flyver videre til Thistle Hold og lander i parken foran en bygning på flere etager. Jeg går op ad trappen og ser døren står på klem og indefra rummet mærker jeg den iskolde følelse af døden. Jeg spørger Bartolom om Thistle Hold og han fortæller at Master Vernam’s akademi muligvis ligger der. Men det er lang tid siden han har været der, så han kan ikke lige placere det.

Efter 5 dages rejse ankommer vi til hovedstaden Yndaros; grim, larmende og firkantet. Undervejs på rejsen har jeg kunnet sælge helbredelse til flygtninge og tjent lidt skillinger. Vi deler os for at varetage forskellige ærinder, da Bartolom skal besøge Ordo Magica. Taran og Edda går lidt rundt og kigger på byen og Edda leder efter urter og planter. Gnomen Glub viser vores ridder Alderan hen til hans families domicil, hvor Alderan konstaterer at hans familie ikke længere er i byen, men er gået fallit og rejst nordpå for at prøve lykken som turguide for eventyrere i Dakovar skoven.

[Vargas finder en smugkro ved havnen hvor han bliver genkendt mens han drikker en øl. En mystisk ildelugtende mand er imidlertid en sympatisør, der fortæller at en kvinde, der skreg på Kragerne, er blevet taget til fange og bragt til Thistle Hold for at blive afhørt af en berygtet bøddel. Døren går op og ind strømmer byvagterne.]