War of the Dead is a campaign that takes your character from the first stages of the zombie outbreak and into a world forever changed. The normal rules of society, law, order, and decency are out the window. Gone. Forget about them. Luxury is being able to fall asleep at night, managing to wakeup the next morning, and having survived another day without becoming a Living Dead. It’s being able to find food enough to keep you moving throughout the day, or something to burn to keep warm when the nights get cold.
Welcome to the war for survival . . . the War of the Dead.
Kampagnen starter ombord på et cruiseship inden udbruddet, og I er helt almindelige mennesker (måske endda med familier?). Da kampagnen mest af alt handler om, hvordan helt almindelige mennesker håndterer en helt ualmindelig situation, vil det være en fordel, hvis I ikke alle laver Navy Seals, der bare glæder sig til at få lov til at pløkke zombier. Vi vil alle få mere ud af en lidt mere nuanceret karaktersammensætning. Derfor: Tal gerne sammen om, hvem der laver hvad, og vær så venlige ikke at meta-game alt for meget når I laver jeres karakterer 
I behøver ikke at kende hinanden på forhånd; I skal nok blive rystet sammen når det starter.
Vil du fortælle mere om hvor vi er i verden og hvilket cruise det drejer sig om?
Herunder om vi en bestemt nationalitet
I er turister ombord på krydstogtsskibet The Pinnacle på dets jomfrurejse fra South Carolina, USA, til Bahamas. Kampagnen starter på krydstogtets første dag.
Prismæssigt ligger krydstogtet i den lavere ende, hvor også middelklassen har råd til at deltage.
Nationalitet må I selv om. Amerikanere er naturligvis oplagt, men der er frit slag. Det kan selvfølgelig give visse rollespilsmæssige udfordringer, hvis I er en alt for broget flok, men det er jo jeres hovedpine 😉
Samuel St. John James, US citizen – Washington district of Colombia, 28 år høj lidt ranglet fyr. Har arbejdet som mekaniker, og er teknisk uddannet. men er i øvrigt lidt tilbageholdende med at tale om sin fortid. Virker velopdraget og kultiveret, men samtidigt små deprimeret og tynget af skyld. Nyder gerne en Gin tonic, medicinsk uddannede personer vil kunne konstatere at det har han nok gjort nogle gange, uden at det dog er blevet helt slemt. Er alene på krydstogt, og er lidt sky.
Overvejer lidt at lave en lille og spinkel, utilpasset, dreng på 12, som er på skibet som et led i en resocialiserings process (ala skoleskibet). Tænker at det kunne skabe nogle interessante scener. Og så kunne hans størrelse være en fordel i snige sig og nå svært tilgængelige områder.
Hvad ville I sige til det?
Det er en interessant vinkel.
Men det vil stille store krav til dig ift. at hægte dig på resten af gruppen, idet din alder måske ikke ligefrem inviterer til at tage dig med på farefulde udflugter og udstyre dig med våben.
Jeg har som GM ikke noget problem med det.
Jeg tænker lidt at jeg kan bruges til snige/kravle/komme ind små steder, missioner. Og selvom han er en 12 årig af lille statur, er han en hård hund som er vokset op som gadebarn, og med meget lille autoritetstro. Så om han får lov, eller ej til at tage med, så tager han nok bare med alligevel:-)
Han bliver ikke en pestilens for alle, da han gerne holder sig lidt for sig selv, og kun taler med voksne når han har lyst til det. Men når zombie krisen starter vil han vide at hænge sig ved dem der kan give ham sikkerhed…
Jeg tror jeg laver et oplæg til en baggrunds historie til MC, og så kigger jeg lidt på hvad I andre ellers finder på, inden jeg lægger mig helt fast.
Miguel “Santana” Justiniano er den lækre fyr som i typisk kun ser i modebladene. 31 år gammel, latino, mørkt pomadehår, dybe brune øjne og et smil der kan få enhver kvinde til at smelte (og det gør de).
Oprindeligt fra Mexico, men opvokset i Miami, Florida.
Miguel’s helt store idol er Carlos Santana, hvilket tydeligt skinner igennem via sin musik, når han spiller guitar med sine to venner i bandet “The Saints”. Guitaren er selvfølgelig signeret af Santana selv.
Er på krydstogt med sine to venner og bandmedlemmer “Snoot” (af tydelig afrikansk herkomst), Nicky (med irske aner) og en “drop-dead-gorgeous” latina pige ved navn Marita.
Vellignende fotos (ej tegning) af jeres karakter, og evt. personlige extras, kan sendes til mig. Så tilpasser jeg og laver nogle karakter tokens til på mandag. Men send INDEN fredag, så jeg kan nå at lave dem. Bare find noget velignende på nettet, og send til mig.
MC; Du kan evt. også sende mig en liste over hvilke typer og antal extras, du gerne vil have til rådighed?
And I heard, as it were, the noise of thunder:
One of the four beasts saying: “Come and see.” And I saw.
And behold, a white horse.
And I heard a voice in the midst of the four beasts,
And I looked and behold: a pale horse.
And his name, that sat on him, was Death.
And Hell followed with him.
Corinthians 15:52:
in a flash, in the twinkling of an eye, at the last trumpet. For the trumpet will sound, the dead will be raised imperishable, and we will be changed……..
Et par bemærkninger til character creation:
1. Vi spiller ikke med Guts; brug Spirit i stedet (se regelbogen herom, hvis ikke du ved, hvad jeg taler om).
2. Race er selvfølgelig “human”. Jeg ved ikke hvorfor man har fundet anledning til at skrive, at man skal vælge race i denne kampagne.
3. Gear? I har hvad man nu kan forvente, at I ville medbringe på et cruise. Så lad være med at bruge point på at få flere starting funds; det kan ikke betale sig.
Hey, Zombier er da cross-fictional… Kampagnen kunne vel ligesågodt have været et Men In Black univers:-)
Går ud fra at man som Human stadig får en bonus edge fra start?
Jep, stadig bonus Edge som human 🙂
Manolo – “Mani”, er køkken/kahytsdreng ombord på The Pinnacle. Sydamerikansk afstamning. Lille og spinkel, med store brune øjne. Meget kvik, og hænger meget omkring de passagerer som han kan se sit snit til at give en hånd, eller skaffe noget til, mod en skilling eller to.
Det er tydeligt at han nok ikke passer de pligter der ellers er pålagt ham, så han istedet kan køre sin egen lille “forretning”. Hvilket også giver sig udtryk i at der ofte høres dundertale i baglokalerne.
Han er er lynhurtig til bens, og på forunderlig vis ved han tilsyneladende hvor han kan skaffe så godt som hvad som helst på skibet, til sine “kunder”.
“Mani” betyder peanut på Spansk 🙂
How very appropriate 🙂
Very:-D
Er helt med på at spille “drop-dead-gorgeous” latina pige ved navn Marita :). Amerikansk middelklasse på mange områder totalt blank men ved hvad ting er værd og hvordan man får det bedste ud af en situation. Har nok en tendens til total hysteri i situationer der ikke lige passer ind i hendes verden 🙂 Men ellers atletisk og ved hvordan man poserer på de skråbrædder.
Nu er Marita jo en Hindrance for min character, så mon ikke du skulle spille Snoot eller Nicky i stedet?
Vi mangler helt klart en Babe! Fedt:-)
Husk nu at Marita allerede er en Extra og en Hindrance for min character, så hvis du skal vælge en person fra min baggrundshistorie synes jeg du skal tage Snoot eller Nicky.
Fint nok jeg finder på noget andet…
Michael Roth er 22 år og på Cruise med sin forældre David og Deborah Roth og Lillesøster Tammy på 16 år.
Michael er fra Greer, S.C. og udmærkede sig som pitcher på Christian Brothers Academy, en Katolsk High School.
Han blev optaget på University of South Carolina på et sports stipendium og er en dygtig holdkaptajn med ambitioner om at blive professionel baseball spiller. Michael er atletisk – dog med et par kilo i overskud.
David leder den lokale katolske kirke i Greer og Deborah er hjemmegående husmor. Tammy går i skole og hendes interesse for drenge – og hendes tøjstil – giver forældrene anledning til bekymring.
Rufus ”Undertaker” Baxton. 44 år, sort, pænt over 1,90 og pænt over 100 kg, ja, faktisk decideret overvægtig. Rufus har spillet college football, forsvar. Det er her fra tilnavnet ”Undertaker” kommer, og det passer i dag perfekt med erhvervet som bedemand. Rufus har et bedemandsfirma – Baxton Burial – i Beaumont, Texas. Børnene er flyttet hjemmefra, og de er begyndt at producere børn selv. For første gang er der blevet økonomisk overskud til at tage på en ferie med konen Savannah.
Rufus er religiøs – the gospel way, og selvom temperamentet generelt er roligt, kan det slå gnister, hvis nogen morer sig på Jesus beskostning.
Han er jo en steg uden lige 🙂
Karakter billeder i Dropbox;
Jeg har lavet en mappe til karakter billeder (og evt. tilhørende extras) i vores Dropbox.
Tænkte det måske ikke var så smart at lægge grabbede billeder direkte på hjemmesiden… Så dropbox virkede som et godt alternativ.
Mani og Santana (og hans crew) er lagt op. Håber I andre får lejlighed til at lægge noget op også:-)
Så er Rufus på dropbox også. Lidt af en lækker alsidig flok vi er ved at brygge sammen:-D
Michael Denver er på ferie med sin kone Elisabeth Denver. Michael er pensioneret forretningsmand. Han har været selvstændig i Import /eksport branchen. 183 cm høj lys mand lidt fedladen som man jo er når man lever livet 🙂 Michael er selvskabelig (forretningen skal jo køre) de fleste kan bare lide ham, hvilket Michael er fucking lige glad med. Han er god til golf, computere og poker mm.
Ægteparret er på deres første ferie sammen siden deres bryllupsrejse for 30 år siden. Micael fortrød inden de satte sig til bords ved den store middag.
What, no Babe… Nå men Mr. Denver lyder da også herlig:-)
Elisabeth Denver. A sexually deprived mature woman, prone to… 🙂
Now your talking:-D
Måske skal Manis sten lige falde ned i pungen inden han kaster sig ud i den slags 😉
Not “the Mani” speaking there…:-)
Link til superfed zombie trailer (for spillet Dead Island);
http://www.youtube.com/watch?v=lZqrG1bdGtg
Absolut stemningsfuld trailer. Gad vide hvad det koster i sanity at opleve sin kone og lille datter blive forvandlet til zombier 🙁
Mr. Denver ville juble. Resten af os … avav 🙂
Hvad ved vi på nuværende tidspunkt?
Jeg synes det gik godt med at spille uvidende om Zombiers eksistens. Vi fik en hel del information af sikkerhedschefen, men hvad var det lige og hvad har vi i øvrigt erfaret? Vi kom til at kalde dem zombies mod slutningen sidst, hvilket vi vel bare skal ignorere.
1) Vi ved af Mr. Et-eller-andet blev dårlig og faldt om. Han blev bragt til sick-bay.
2) Manolo så sygepassere o.a. spise menneskekød midt i et blodbad. Vi troede ham gal, men er vel på nuværende villig til at tro ham.
3) Vi har set Ms. Et-eller-andet forsøge at angribe os og virke helt fra dem.
4) Vi har set blodige sygepassere med livtruende (dødbringende) sår gå mod os og angribe.
5) Vi har set dem modstå voldsomme slag og stadig forsøge at angribe os.
6) Vi har set dem blive skudt mange steder uden resultat. Vi så at et skud mod hovedet fældede dem endeligt. Dette resultat er efterprøvet og kan reproduceres.
Som jeg husker det så vil Mr. Sikkerhedschef søge hjælp hos kystvagten, men samtidig vil ham skyde alle “de syge” i hovedet.
Har vi viden om hvordan de er blevet sådan? (Ved vi noget om bid eller lignende?)
Jeg kan ikke tilføje meget, men muligvis nogle af navnene:
1) Ham, der faldt om, hed(der?) Billy Hayes.
3) Det var mrs. Hayes, der angreb os.
Sikkerhedschefen hedder Kirkmann.
Kaptajnen hedder Romero.
Ejeren af skibet hedder Furthington. Der var nogle ved vores bord, der undrede sig over, at Furthington havde penge til et krydstogtskib. Har han indgået nogle fordækte aftaler?
Jeg tror endnu ikke, at vi ved, hvordan mennesker bliver til “væsner”.
Godt nytår!
Medmindre at vi på en eller anden måde kan få Kirkmann (som vi jo løber efter / for) til at stoppe op og danne sig et overblik over situationen, så tror jeg ikke vi kan nogle forklaringer på noget som helst.
Om det er bid, sår, mad / drikkelse, virus eller andet, ved jeg ikke…. mr. Denver (El Viejo med golfkøllerne) … blev han ikke såret???
En systematisk gennemgang af skibet ville være bedst og med døre der bliver lukkede, for dem har DE tilsyneladende problemer med at åbne.
Enig i at vi ikke ved noget om origin på dette ukendte uvæsen, men vi har faktisk konstateret, eller snarere set, at alle disse “menesker” der opfører sig sjovt, har været bidt/såret, på nær the original victim, som jo bare blev dårlig. mener også at kunne huske at the disgruntled old sod ( mr. Denver 🙂 ) blev såret.
Mr. Kirkmann gav en lyn-gennemgang af nogle af de ting der var indtruffet på skibet, plus – som jeg husker det – lidt spekulation om deres tilstand (døde…? jeg kan ikke huske formuleringen).
Det piner mig ikke at have nogle noter, men måske DM kan bevæges til at skrive et stikord fra samtalen med Kirkmann og Furthington og Kirkman?
Så lad gå da 🙂 Here goes:
Mr. Forthington: ”Jeg kan forstå, at du har bedt kaptajnen om at kontakte Kystvagten.”
Kirkman: ”Det er korrekt. Hvad end det er, der foregår om bord, så har det bragt alle i stor fare.”
Mr. Forthington: ”Ja så! Jeg har bedt kaptajnen om at ignorere dit ønske.”
Kirkman springer op.
Kirkman: ”Hvad har du!?!”
Mr. Forthington: ”Hvad end der sker, så forventer jeg, at du og dine mænd kan håndtere det og inddæmme det. Jeg ser absolut ingen grund til at alarmere Kystvagten.”
Kirkman: ”Er du gået fra forstanden? Vi har besætningsmedlemmer, der er døde. Passagerer der er døende. Og jeg ved ikke engang, hvad helvede det er, der sker med de døde, men lige meget-…”
Mr. Forthington: ”Og det var ikke uden grund jeg ansatte dig i den stilling du bestrider, Mr. Kirkman. Jeg forventer at situationen håndteres internt. Det sidste vi har brug for er at Kystvagten bliver involveret.”
Mr. Kirkman: ”Du har ret. Det er det allerførste vi har brug for!”
Mr. Fortington træder et skridt tilbage og smiler. Et ubehageligt smil, der ikke rigtig når hans øjne.
Mr. Forthington: ”Mr. Kirkman, Pinnacle er MIT skib. Forstår du det? MIT! Du, kaptajn Romero og hele vejen ned til skibets assistent kok, arbejder for mig. Og jeg har investeret alt for meget i det til at lade det hele ryge ad helvede til på jomfrurejsen. Jeg forventer, at situationen håndteres og holdes internt. Og jeg forventer, at det sker inden for de næste 24 timer, ellers hyrer jeg nogen andre, der kan. Er det forstået?”
Mr. Kirkman: ”Du aner ikke, hvad-…”
Mr. Forthington: ”Er det forstået?”
Kirkman stirrer på ham mens han forsøger at tøjle sin vrede.
Mr. Kirkman: ”Mhm! Ja, det er forstået.”
Mr. Forthington: ”Godt!” Mr. Forthington vender sig mod jer. ”Jeg beklager de seneste begivenheder. Nyd nu resten af jeres krydstogt. Og hvis der er noget I mangler, så skal I bare spørge besætningen.”
Herefter forlader han og kaptajn Romero lokalet. Kaptajnen ser sig ængsteligt tilbage og ryster svagt på hovedet, som om han ikke er enig med Mr. Forthington.
Og umiddelbart herefter siger Kirkman henvendt til jer:
”Okay! Det røvhul vil få os alle dræbt. Jeg aner ikke om I har noget med alt det her at gøre, men jeg ved hvordan jeg kan finde ud af det. I har set disse… ting. I har været i kontakt med dem. Fra nu af vil jeg have, at I arbejder tæt sammen med mig og mine mænd. Vi er nødt til at inddæmme det her, lige meget hvad den idiot har af motiver. Hvad det end er der foregår, så må det ikke sprede sig yderligere. I værste fald står vi overfor 3.000 af de sataner… indenfor et meget begrænset område.”
Fedt! Så får du sku’ en sang
http://www.youtube.com/watch?v=v04H7_fFC90
Cian Sheridan
Cian (28) is physically fit, though in sports he relies on agility rather than brute strength. He is somewhat intelligent, but that hardly haunts him as a fairly easygoing bloke, who never suffered any hard misfortunes.
Cian grew up near Nantahala National Forest, North Carolina and attended Virginia Tech’s College of Natural Resources and received a BS in Wildlife Science in 2009. Cian works as hunting and fishing guide with Primland. Cian has earned NSCA Level I shooting instructor certification.
Cian dreams about starting his own wildlife excursion company, preferably in the Caribbean where he is currently exploring fishing and hunting opportunities – besides drinking and picking up girls.
Cian is on his way to Bahamas with 4 friends to dive and drink… they think.
Exit Michael, enter Cian 🙂
Tak for en sjov aften.
Ja, tak for i går. Desværre bød spilgangen på hele to Player Kills, hvilket er beklageligt, men også i genrens ånd 🙂 Det er godt at se, at de pågældende (eller i hvert fald JS) ikke er helt slået ud over den nådesløse start på kampagnen.
Samtidig en enkelt formaning fra GM: Det er en nutidshorror, zombieapocalypse kampagne og ikke en clear-the-dungeon kampagne. Så man behøver ikke at gå efter at udrydde alle zombier man møder. Nogle gange kan det være en god idé eller måske den eneste mulighed at slås, mens det andre gange kan være en bedre idé at stikke af når muligheden byder sig 🙂
JS: Din karakter starter med 3 XP (halvdelen af de andres XP) da du har valgt en udefrakommende person.
AL: Det samme gør sig gældende for din karakter medmindre du vælger at spille Snoot eller Nicky, der i så fald starter med 4 XP (75 pct. af de andres XP). Her i starten er der jo ikke super meget gevinst at hente ved denne løsning…
Det bliver en udefra kommende.
Angående din formaning: Det er ikke min fornemmelse at vi havde en clear-the-ship tilgang. Vi fulgte efter Kirkmann og adlød hans befalinger efter bedste evne.
Han havde tidligere sagt klart at vi skulle hjælpe med at inddæmme risikoen og stoppe spredningen.
Bekrivelsen af situationen på broen efterlod ikke mig med en fornemmelse af at det var muligt at stikke af før håndgranaten. Vores kommando soldater var jo heller ikke ligefrem et safehaven. På det tidspunkt hvor Kirkmann viste os røv og såler var flere af os shaken og delvist omringet; flugt var ikke længere en mulighed. Men to døde er ikke meget i en zombie setting og – som du siger – helt i genrens ånd.
Jeg synes Michael Roth gik ned i bedste Romero stil: GO GAMECOCKS! Signing off.
Nej, det er heller ikke min opfattelse, så det skal ikke opfattes som en kritik af jeres rollespil.
Men jeg fornemmede tendenser til at spille på samme lidt konfrontatoriske facon som man nok har for vane at gøre i mange andre rollespil. Og det kan godt gå hen og blive et TPK, hvis det bliver sådan.
Måske handler det i bund og grund om, at jeg ikke i fornødent omfang fik formidlet, hvor vanvittig og håbløs situationen så ud på broen, for jeg undrede mig da over, hvorfor der ikke var nogen, der spurgte til muligheder for at komme væk derfra. På den anden side havde I jo meget godt styr på situationen langt hen ad vejen.
For lige at opsummere: Jeg ved nok ikke helt, hvad jeg skal mene. Det er en mavefornemmelse 😉
Til gruppens forsvar vil jeg sige at vi jo stadig ikke har en fornuftig ide om “problemets” omfang, og indtil videre har vi vel mest reageret på en eller anden form for stimuli, mere end vi har foretaget os noget planlagt.
Gårds dagens session synes jeg var fuldstændigt i tråd med film og serier: som individer er “de” til at have med at gøre, but don´t let them gang up on you :). Da vi først for alvor var omringet (JS & AL) var løbet kørt.
Jeg var ikke selv klar over hvor utrolig sårbar samuel var med sin lave parry, but we live and we learn, eller mere præcist we die and we learn…………
Rigtig god spilgang! Og ingen tvivl om at vi nok alle lærte noget som helt sikkert vil influere på vores beslutninger og handlinger fremover. Det var jo også den første zombie swarm vi er stødt på. Det man ikke dør af, gør jo en stærkere:-D
Mike Delaynie (31) From the outscirts of Argyle, Geogia. Mike make his living as a crop duster. Receiving next to none formal education, hes a fairly intelligent man whos pick up a lot through trial and error, he does however have a pilot licence. In his sparetime he drinks and fights at the local bar, and hunts (and drinks ) in the nearby wildlife park. Which has kept in on his toes escaping from federal wildlife officers. He seriosly loath the federal government. On the cruise ship with his mates hank, Tom and Jim, to pick up chicks and get drunk. Jim however in high spirits brokes his leg while attemting to dive in to the pool, when the mates came to see him at the inffimery, they discovered his newfound craving for human flesh…..
Enig med jer andre i, at det var en fed spilgang! Glæder mig til at møde “de nye” 🙂
Vi må hellerede lade være med at spille “clear the dungeon”, men det mener jeg nu heller ikke, at vi prøver på (så her er vi også enige). Den sidste kamp udviklede sig slet ikke, som jeg troede den ville. Indtil denne kamp synes jeg egentlig ikke, at “de død-syge” havde skabt væsentlige problemer for os, men det ændrede sig godt nok, da de fik lejlighed til at være flere om at grapple os… Jeg regnede med, at problemerne ville komme fra soldaterne, men de generede os jo “kun” med granaten. Det er vel stadig et åbent spørgsmål, hvem de egentlig var, og hvilken opgave de var på. De bevægede sig vel ret målrettet (og stedkendt) mod broen?
I øvrigt: Sejler skibet endnu?
Jeg håber ikke, at min kommentar bliver opfattet som kritik eller et forsøg på at manipulere med jeres suveræne spillerrettigheder. Det er nok bare et udtryk for skuffelse over, at der allerede døde to spillere så hurtigt. Nevermind…
Ja, skibet sejler stadig, omend uden nogen til at styre det, uden strøm og med en temmelig trashet og svært fremkommelig bro.
Så kan du lære det, man skal fandme passe på med hvad man siger i dette forum 😉
Jeg har måtte reflektere på sidste Mandags spilgang hele ugen 🙂 Sublimt! Men det ville jeg måske ikke mene havde jeg været føde for masserne på vej op til broen. Jeg regnede egentlig med at det var det for min(e) characters og havde allerede en ny character i tankerne.
Skibet er blevet bordet af noget militær, som er kommet ind igennem skroget??? og har nu ødelagt broen.
Abandon ship!!! Hvor trist det end lyder.
Men de der militær gutter må jo være kommet ud til skibet på en eller anden måde, så der er måske mulighed for andet end en kold redningsbåd.
Jeg tror at vi var heldige (trods Mexicansk gunslinging) i maskinrummet og burde måske allerede der have indset situationens alvor. Havde det ikke været for den gule mand, en gas eksplosion, Rufus’ finesse med en baton og Mani’s kuglelejekast, så havde det nok set meget værre ud og en løbetur op ad trapperne til broen fremskyndet. Måske?!
Hvad siger GM nu hvor vi er steget til novice af 2. grad? Må vi vælge skills, attributes, edges osv.. allerede nu eller skal vi vente til et mere roligt tidspunkt?
Nu hvor Mani har fundet 2 granater at kaste med istedet for kuglelejer, er jeg sikker på at vi nok skal få udryddet vores karakterer langt hurtigere…:-D
Eller kan Mani jo altid take lessons from the latino mafia 😉
Level-up: Det gør I bare med det samme 🙂
Resten: Let’s not bicker and argue about who killed who. This is a happy occasion 😉
Fååååååårck….. what do we do?!!?!!!!
Jeg mener ikke at vi skal risikere at løbe ind i skibet igen. Det er ganske enkelt for risikabelt.
1. Vi kan prøve at sikre dækket ved at lukke døre og derved roligt sænke en redningsbåd?
2. Bare droppe en båd og se om den overlever for så derefter hoppe i havet? 🙂
3. Hoppe i havet med redningsveste og irske badevinger og håbe på at vi bliver fisket op?
4. Begive os ned igennem mørke gange, blive bidt, kradset og skudt af gale dommedagsprofeter, for så forhåbentligt at finde en udgang og så derefter hoppe i havet, med en horde af DE DER efter os??
5. Overleve til båden springer i luften og forhåbentligt nå at hoppe i havet.
6. Lukke øjnene og håbe på det bedste.
7. Sige farvel til hinanden og sætte en kugle for panden.
What say ye?
1. plausible
2. I can not swim
3. I can not swim
4. plausible (i suggest walkers frem for “DE DER” 🙂 )
5. Plausible og meget Steven Seagal agtigt (me like)
6. NEVER, fight fight fight… die die die….
7. dibs on shooting 🙂
Jeg er på 1 eller 4 som mest oplagte, men herudover er der jo “the mystery boat” og den snak den irske fyldebøtte og jeg havde gang i, med at fire os ned langs skibet, jeg synes ikke det er en god ide, but it is an option….
Mit dilemma:
Jeg føler et vist ansvar for at advare de øvrige passagere – altså de sovende…
Jeg føler ikke noget behov for at udsætte mig selv for livsfare og bryder mig ikke om at opleve at Rufus blev overmandet.
Jeg er mest til 1., 2. eller et reb ud over siden af skibet.
Er der en måde hvorpå vi kan kommunikere med passagererne?
Er der nogen der kan styre en båd?
/Cian
Eletriciteten er jo gået, med de kører vel på noget nød el, håber/tænker jeg. Men hvis vi skal gøre brug af højtalerne skal vi vel ind i skibet måske ligefrem broen, eller hvad……?
Broen er ikke en option, da den er ødelagt. Hvis der havde været en anden måde at kommunikere med de resterende passagerer, så er jeg sikker på at Kirkman havde benyttet sig af den inden vi tog hen til auditoriet, i stedet for en farefuld færd hvor vi måtte splitte os op. Nej, jeg er bange for at folk inde i skibet selv må klare sig op på dækket.
Vi skal væk fra skibet i en redningsbåd. Derefter kan vi bekymre os om vi kan styre en båd, blot for at overleve natten.
Nødelektricitet – tjek! Der er en fesen rød nødbelysning i gangene og skibet sejler stadig (dog uden styring). Kun basale funktioner understøttes af nødgeneratoren.
Mani gør hvad de voksne siger (som udgangspunkt):-)
Forholdsvis sjældent at det udgangspunkt kommer i spil 😉
A boy gotta do what a boy gotta do:-D
Med “som udgangspunkt” menes så længe Mani ser en fordel i det (som en 12 års knægt nu vil ræssonere).
Vi skal lige huske nedenstående regel fremover.
Allies & Experience
Allies who take part in battle with their more heroic employers gain experience as well—but not as quickly as player characters. Don’t keep track of their experience points—just roll randomly to see if they’ve “leveled.” At the end of a game session in which the allies had a significant role (usually by participating in combat), roll a d6 for each group of identical troops. On a roll of 5-6, the survivors level up just like player characters and get one Advance. On a failure, they don’t.
Dudes, hvad er næste skridt? Jeg tænker sådan her at hvis denne virus har bredt sig til hele vores store nation og muligvis også resten af verden er vi på skideren. Men Obama sagde 1/4 smittede, det er rundt 100 mio mennesker for 14 dage siden!
Men jeg er dog sikker på at der er mange steder hvor national guarden, politi, militær og rednecks med shotguns holder effektivt stand mod de smittede.
For min del vil jeg finde min familie, der bor i Nantahala National Forest i Blue Ridge Mountains i den vestligste del af NC. Turen dertil stiller krav:
1) Det kræver viden om den risiko de smittede udgør.
2) Det kræver forsyninger; Mad, våben, transport, brændstof
3) Det kræver en gruppe der holder sammen.
Nord for os ligger en nationalpark, inkl. en militærflyvestation.
Vest for os ligger en militærbase.
Der er ca. 600 km i fugleflugt til mit hjem i bjergene. Vejen går gennem (forbi) Charlotte, den største by i NC.
ad 1) Vi må vide mere om de smittede. Hvordan “tænker” de, hvad reagerer de på, deres adfærd, motivation, styrker og svagheder.
ad 2) Vi kan samle nogle forsyninger i nabolaget. Hvis vi alle rejser sammen skal vi bruge 2-3 biler. Helst no-nonsens 4wd, selvom en RV heller ikke ville være dum at kunne overnatte i. Vi skal have mad og vand til en uge. En radio, gerne en Walkie-talkie, kompas, reb osv. survival gear, – som til en større jagt-ekspedition. Ekstra brændstof og evt. reservedele. Vi skal have (meget) mere ammunition og rifler.
ad 3) Hvem er med?
Cian kigger rundt…
“Jeg bliver der hvor der er bedst beskyttelse. Dvs. jeg følger med jer indtil videre, uanset om I syntes det er en god ide eller ej. Jeg bliver i hvert fald ikke her hos bedstemor og bedstefar…
Desuden er jeg en god tingfinder/skaffer. Jeg har boet på gaden hele mit liv og kan helt sikkert hjælpe med at finde/samle forsyninger, specielt i byområder. Ingen steder er sikre for mig!”
Trods situationens alvor, står Mani i døråbningen med hænderne over kors og et kæmpe smil, mens han siger ovenstående. Man skulle næsten tro at han glædede sig…
STOL ALDRIG PÅ THE FEDERAL GOVERNMENT!!! Når nu hele nationen er inficeret, kommer vi ikke uden om at der er safety in numbers, så lad os blive sammen. Jeg ønsker også at finde min familie i argyle gerogia, men kan gå med til at tage til NC først. I nord må vi forvente at de svage Yanks er udryddet, men her i syden, ved vi hvordan vi beskytter os og vores, hernede kan vi forvente at finde andre.
Hvis vi skal ud på langtur, jeg har indtil videre noteret mig: NC, Georgia, Texas, og eventuelt New York (selvom det er en lost cause at tage derop) bør vi gå endnu længere i provianteringen, også massr af værktøj og masser af guns, og en genrator ville ikke være af vejen.
Jeg er for at vi raider en af de federale rottereder også caldet army/marine camps og får nogle ordenlige køretøjer.
Og hvis du er seriøs om at ville vide mere vil jeg foreslå at vi tager fra NC til Atlanta Georgia på vejen til Argyle, der ligger CDC og selv om de er nogle federale røvhuller ved de en ting eller to om sygdomme….
Husk at hvis vi kan skaffe et tilstrækkeligt stort fly kan jeg flyve det….
MR Denver er med. Dog synes det som noget barnepjat at tro at vi kan rede verden eller bare kurere sygdommen. Ikke at jeg forestiller mig at der er nogen der lytter til fornuft. Men så er det sagt !!!
Jeg vil gerne bede jer om at sende mig en kort oversigt over jeres karakterers Edges, Hindrances og Attribute improvements.
Edges bedes oplistet som erhvervet ved character creation eller erhvervet løbende med advancements.
Pft. 🙂
Tjekkede lige op på reglerne for Advancements.
Man kan kun hæve 1 Attribute 1 gang per rank. Så de, der har gjort det mere end 1 gang skal lige finde på noget andet at bruge den eller de pågældende Advancements til.
Se evt. http://savagepedia.wikispaces.com/Experience+Rules+FAQ
Sorry havde læst det som den samme ability score ikke kunne hæves.
rettet og sendt per mail
Nu har vi overstået første kapitel i War of the Dead kampagnen. Jeg kunne derfor godt tænke mig at høre, hvad I synes om den indtil nu. Har kampagnen været god eller dårlig? Synes I Savage Worlds reglerne fungerer? Hvad synes I i det hele taget om nutidskampagner kontra fantasykampagner.
Find gerne selv på flere spørgsmål og svar.
PS: Der gives ikke fedterøvs-xp for jeres svar, så I må gerne være ærlige 😉
Jeg synes Savage World reglerne fungerer fint. De er simple, oftest ligefrem logiske. Kamp er hurtig og med høj energi. I en zombie setting er det svært at blive “ramt” = smittet, men det er helt som det skal være. Køre-reglerne er lidt hårde – det går meget (måske lidt for) ofte galt – men det er også lidt sjovt.
Kampagnen som sådan er jeg absolut vild med. Det er en fed historie, gode scener med spændende udfordringer. Vi burde dog nok fokusere lidt mere på rollespillet for at få det fulde udbytte af den velkomponerede historie. En maraton ville være kærkommen.
Jeg er stor fan af nutids-/zombiegenren og har nydt historien og karakterne i gruppen – jeg savner dog CBC’s herligt irriterende karakter. Jeg håber at vi kan finde en ny rytme i spillet, nu hvor vi i kapitel 2 tilsyneladende er “friere” stillet end det meget storyline dikterede kapitel 1. Jeg tror også vi kan have glæde af at repetere/genopfinde vores mål efter erkendelserne fra 1. kapitel: Vi er alle smittede, vi har en mulig vaccine i gruppen.
Alt i alt er det et af de spil der har givet mig anledning til mest research og flest tanker om hvordan vi kan klare forskellige situationer – (desværre?) var det ikke altid sådan historien udviklede sig (var skrevet).
Så afslutningsvist – uden fedterøvs-xp i vente – tak for nogle gode spilleaftener med første kapitel – mesterligt!
Meget enig, for at det hele ikke skal gå hen og blive for positivt, jeg er brokkehoved af natur:
JS nævner køre reglerne, som jeg også syntes har været meget voldsomme, de farligste situationer har ofte været hængt op på et drive check.
Balancen imellem at zombier skal være farlige men ikke sådan at vi mister karakterer virker, der var lige et par dødsfald til at starte med, så vi kunne lære det, men ellers virker det som det skal.
Det eneste som jeg ikke syntes har fyldt så meget endnu er provianterings situationen, det er ikke en kritik, da jeg læste det til at starte med troede jeg bare det ville have fyldt mere, men i forlængelse af JS kommentar om kapitel 2 kan det jo være at det kommer her 🙂
Jeg er ret begejstret for Savage World reglerne, som jeg finder enkle, og med stor plads til rollespillet.
Kampagnen er også super fed. Både godt skrevet og udført. Selvom Mani har været fraværende på det sidste, ser jeg spændende muligheder videre (også med gode ideer til nye karakterer skulle det komme så vidt).
Jeg hælder uden tvivl til de mere moderne settings for tiden (om det så er zombie, post apocalyptic, superheroes eller Call). Så jeg er klart på at fortsætte WotD:-)
SW-reglerne er efter min mening gode. Det, der efter min mening er godt ved dem, er, at de er simple, så her jeg helt på linie med Beddy og JS. Samtidig synes jeg, at det er rigtig positivt, at man stort set altid har en rimelig chance for at klare det slag, man nu skal slå i og med, at man slår videre. Wild die’en for os wildcards fungerer også rigtig godt, synes jeg.
Hvis jeg skal nævne noget, som jeg ikke er helt så begejstret for, så er det alle de extras, der til tider render rundt mellem os (og skal styres af os). Det kan selvfølgelig være rart, at de er der (men de overgår aldrig rigtigt til player karakterer, selvom der har været rig mulighed for det), men til tider har der været rigtig mange på samme tid.
Kampagnen er rigtig spændende. Den har udviklet sig meget mere, end jeg havde regnet med på forhånd. Jeg var i tvivl, om det overhovedet var meningen, at vi skulle komme væk fra skibet 🙂
Jeg glæder mig også til kapitel 2, hvor vi måske har lidt mere “frit spil”.
At “spille moderne” passer mig godt. Og det passer mig fint, at vi ikke er (alt for) overmenneskelige – det kommer vi nok til senere 🙂 Jeg kan nu også godt lide middelalderligt fantasy, så jeg ville da være glad for, hvis CBC kom ind med den brændende himmel igen på et senere tidspunkt. Er du i det hele taget derude?
Jeg glæder mig til på mandag!
Helt enig med at vi bestemt skal tilbage til WotBS en dag, da jeg syntes vi dels har en fed historie, og efterhånden et ret godt team også:-)
Er også selv glad ved fantasy, og håber da at Claus kommer tilbage indenfor en overskuelig fremtid, så vi kan få ordnet gate pass situationen :).
Jeg er også ret glad for vores zombie game. Enkle regler og fokus på karakterernes personlighed gør det bare sjovere at spille rolle spil. Jeg håber vi i fremtiden både får mulighed for at tæske hende ildheksen men også prøve SW reglerne i et fantasy setting.
Tak for alle tilbagemeldingerne. Det er ikke altid det samme indtryk man sidder med som GM mandag aften, når spillerne bitcher over autofire regler, manglen på brændstof og så videre 😉 Men nu vil jeg med fornyet energi fortsætte kampagnen, hvor I jo som JS skriver er “walking dead”. Og hvis I virkelig allerede er døde, så kan det jo nærmest kun gå fremad 🙂
Jeg er enig i alt det I skriver. Men især Runes bemærkning om alle de Extras, der render rundt uden egentlig rigtig at bidrage med så meget, har også været et irritationsmoment for mig. Der er selvfølgelig Kirkman og Samantha, som var ret så væsentlige for historien. Men resten har ikke rigtig givet noget. Og jeg har faktisk skåret nogle af dem fra for at begrænse antallet… Det vil jeg nok blive ved med at gøre, der hvor det giver mening i forhold til historien. Men I kommer ikke til at slippe helt.
Kørereglerne – tjah… De er måske nok lidt hårde, men jeg tror nu ikke det er helt så lige til at pløje gennem enzombiehorde som man umiddelbart kunne tro. Jeg skal nok som GM forsøge at være jer nådigt stemt mht. strafjusteringer, men det er sgu’ farligt at køre hazarderet med høj hastighed 😮
Provianteringssituationen ville jeg også gerne have haft mere fokus på. Men I har (beklageligvis) været gode til at argumentere for, hvorfor I burde finde det I skulle bruge. Men måske skulle jeg i højere grad lade det afhænge af Survival rolls. Det vil jeg arbejde på.
Kapitel 1 har været meget fastlåst storywise. Det har irriteret mig og visse af jer. Det jeg har læst af kapitel 2 lader til at være mere åbent, og det kan forhåbentlig også være medvirkende til lidt mere intragruppedynamik – det synes jeg har haltet lidt indtil videre (bortset fra Mr. Denvers sure opstød og Miguels øretæveindbydende attitude).
Vel mødt mandag 🙂
Sådan af ren nysgerrighed, var det fælles konsensus at stoppe WotD, eller var MC kørt træt i det?
Jeg havde umiddelbart indtryk af at der var en del i kampagnen endnu, og blev ret overrasket over at høre om det “pludselige” skift.
Der var ingen koncensus der 🙂 Jeg synes ikke kampagnen var god. Måske var den anderledes set fra et player synspunkt, men som GM var man meget fastlåst i historien, og modstanderne var dødkedelige (hehe) at spille. Så jeg blev enig med mig selv om at smide fløjlhandskerne og se hvad der skete. Og så indtraf der et TPK, hvilket afsluttede kampagnen.
Men så blev jeg så meget klogere. Er nok ikke rigtig til de lange købekampagner, der ikke overlader meget til improvisation og frie valg.
Og så beklager jeg, hvis der er spillere, der begræder kampagnens premature afslutning.
Ok. Syntes fra spiller synspunkt at kampagnen var fed, men man mærkede at manuskriptet var meget tilrettelagt på forhånd. Dette opfattede jeg dog ikke negativt. På længere sigt var det måske nok også for spillerne blevet lidt ensformigt. Men fed oplevelse! Tak for det:-)
Håber jeg kan få tid til at kigge mere på Civil War i løbet af sommeren og vender frygteligt tilbage.