2009-02-09, MC, AL, JS, RM og … Et glædeligt gensyn med JP!
Røgen fra kampen er ved at lægge sig. Blair tager lige en ekstra K+. For en sikkerheds skyld… David står og kigger lidt… Hvad skete der egentlig her? Har de været i kamp uden mig? Nej, nej, det sidste er selvfølgelig en joke. David nåede vist endda at løsne et enkelt skud…
Harry farer hen og samler Billy telefon op – og der er stadig forbindelse! I telefonen kan man høre lyden af motorcykler, der kører. Det lyder som om, at der er flere…
Sekunder efter vi opdager, at der stadig er forbindelse, ringer vi fra en anden telefon til IA. Efter at have været gennem omstillingen får vi en dame i røret, og vi forklarer, at vi er på BPN nr. 232-9AF4-99 og det haster utrolig meget med at få sporet en igangværende samtale. Desværre er hun hverken til at hugge eller stikke i. Ingen sporing uden vi har udfyldt en search and seizure formular. Umiddelbart kan systemet synes en kende stift, men SLA Industries har ganske sikkert en god grund til, at det er, som det er.
Mens Blair udfylder S&S-formularen foretager David og Harry en hurtig undersøgelse af lokalerne. Desværre fik vi slået Billy og de andre skids ihjel, så vi håber på at finde et spor et sted. Det ender dog med, at det eneste vi tager med er et par hundrede unis (500?) og Billys SLA-pistol. Vi er klar over, at vi skal skynde os. Med stor sandsynlighed har Billy ringet efter forstærkning, og det er nok dem, vi kan høre i telefonen. Det bliver bekræftet, da vi efter et par minutter får sporet samtalen. Det er en taletidstelefon. Den befinder sig i ”Obarsky Sector” level 5. Ligesom os…
Vi skynder os op på taget, og kravler over rebet til det hus, vi kom fra. På gaden kan vi se flere end 10 mc’ere, og på dem sidder mænd i læderjakker med rygmærker, der ligner knive. I telefonen kan vi høre kommandoer, som: ”Her er nogle SLA-ops et sted. Find dem! Slå dem ihjel!”
Det er ikke noget, vi har tænkt os at blive for at undersøge nærmere, så vi bevæger os hastigt mod vores mc’ere. Måske er det fornuftigt at fortrække, men man får sgu en lidt bitter smag i munden, når man som stolt SLA-operative skal flygte fra sådan en gang downtown-rotter…
Da vi næsten er kommet hen til cyklerne, går Harry frem og spejder, og mens David og Blair står tilbage og venter, er der pludselig en person, der henvender sig til os. Det er en dusørjæger – Scott Mullan (JP). Scott er almindelig af højde og bygning. Han har kort sort strit hår, og er klædt i sort tøj og en lang sort jakke. Det mest karakteristiske ved ham er nok, at han har en klap for højre øje. Han siger noget lignende: ”I stjal mit kill.” Hermed mener han, at vi slog Billy the Skid ihjel, og Scott var ude efter dusøren på Billys hoved. Det bliver ikke til nogen lang samtale, vi henter cyklerne og kører væk. Med slet skjult misundelse kan vi se, at Scott har en Calaharvey…
Så snart vi drejer ud på ”hovedgaden” begynder omkring 20 mc’ere at køre efter os. Måske er de slet ikke så dumme, som vi regner med, for et stykke fremme kommer 3 mc’ere ud fra en sidegade og kører mod os, mens de skyder… De får et par gode hits ind på den ellers normalt ganske heldige Blair, men vi slipper væk og kører op til level 1.
Vi sætter os på en kaffebar og under indtagelse af en anseelig mængde kaffe og et ukendt antal smøger, undersøger vi Billys telefon. Eftersom vi ved, hvornår han kom i besiddelse af kufferten, og vi ved omtrent hvornår han solgte den, har vi en god idé om hvilken del af samtalelisten, vi skal interessere os for.
14. august:
01:16 Billy ringer til ”Big R”.
09:15 ”Big R” ringer til Billy.
10:00 Billy ringer til ”Sal”.
Umiddelbart finder vi ud af, at ”Big R”’s nummer er uregistreret. ”Sal” er Sal Slanarsky, en DT-homeless, måske KT-prospect.
Til det tilføjer Scott, at Sal er Billys højre hånd, og at ”Big R” muligvis er den samme som ”Fat Roger” en KT-hæler, der holder til i den nedre del af Obarsky Sector, hvor vi jo befinder os.
Vores tolkning er, at Billy først ringer til Big R og fortæller han har nogle varer (kufferten), som han vil sælge. Senere ringer Big R og fortæller han har fundet en køber (evt. ham selv i første omgang). Opkaldet til Sal er sikkert en information om, at Billy (og the Skids) har gjort en god handel, eller evt. for at få hjælp til at bringe varerne til Big R.
Vi bliver enige om, at vi må have kontakt til Big R. Vi vælger at ringe til ham fra kaffebarens telefon. Blair ringer, han udgiver sig for at være en ”Skeezer”, der er kommet i besiddelse af et par SLA-våben (Klip Killer og en Blitzer) samt nogle drugs. Nummeret til Big R har han fået af Billy.
Big R fortæller, at han gerne vil møde Skeezer 2 timer senere (20:30) på ”Tranqi Plaza” level 10 her i Obarsky Sector. Han fortæller, at det ikke vil være noget problem at lokalisere ham eftersom han sandsynligvis er den eneste på pladsen…
Vi kører ned mod level 10. Hernede er ikke registreret nogle beboere, og nava-map’et er mildest talt noget upræcist. Vi finder det dog, og ankommer til pladsen klokken 20:15. Harry og Blair stiller sig ind på pladsen og ryger og ser nervøse ud… De har ikke armor på, og i det hele taget er det ikke noget problem at se nervøse ud hernede på level 10, der virker ganske forladt af mr. Slayer…
Den eneste vi kan se på pladsen er en mand med bredskygget hat. Han sidder og læner sig op af noget, der vistnok engang har været et springvand. Da vi kommer hen til ham, viser det sig, at han er død. Det, der holder ham siddende, er en wire, der er spændt fra hans hals op omkring springvandet. I hånden har han en telefon med en gul post-it – ”tryk speed-dial 1”
Vi ringer og den imødekommende indledning er ”Hvad vil du?” Blair forklarer igen… Manden i telefonen ved allerede, at ”Skeezer” ikke er kommet alene, og at de to andre, David og Skott, kører rundt for at sikre området. Det er værd at notere sig, at stemmen i telefonen ikke lyder som den samme, vi talte med fra kaffebaren. Vi får besked på at køre til ”Sub-Zero-Plant”, et nedlagt kraftværk. Vi kører ud til en endnu mere skummel del af Obarsky Sector level 10. Et forladt industriområde. Fra en af bygningerne får vi et signal – 3 blink med en lygte, og vi går alle 4 frem.
I lokalet er helt mørkt, bortset fra en cigaretglød, men da vi kommer nærmere tændes en lampe, der lyser en (lille) del af rummet op. På en betonklods sidder en fed mand, og ved siden af står to mere almindelig byggede mænd med våben. På et bord ligger en (almindelig) SLAsonite kuffert.
Vi fortæller det, som det er. Vi er i virkeligheden interesseret i den kuffert, han har købt af Billy the Skid, og at vi gerne vil købe den tilbage. Big R kommer med en sludder for en sladder om, at det skulle vi have sagt med det samme – selvom det virker som om han udmærket vidste hvorfor vi kom… Det viser sig meget hurtigt, at han er en fucking-low-life-no-good-fat-ass-ugly-as-hell-scum. Han har ikke tænkt sig at fortælle os noget som helst om handelen, hverken når vi pænt spørger, eller da vi senere i nydeligt, men bestemt sprog, forklarer ham, at vi jo er SLA-ops og at han fucking bare har at aflevere kufferten til os!
Som samtalen udvikler sig viser der sig pludselig to røde pletter i panden på Blair, der fører ordet. Denne diplomatiske scene slutter helt efter Blair siger noget lignende: ”Dit store fede læs! Nu afleverer du kufferten til os, eller skal vi f’me…” Harry trækker blankt, Blair lader sig falde ned på knæ og lader op med en Blaze, mens Harry mere er til UV, og pludselig genlyder lokalet af skud. De røde prikker skyldtes to mænd i hver deres døråbning, der står og sigter på Blair med deres laserpainter våben. På trods af at han er gået i knæ, får den ene blæst Blairs højre ben af med en bully boy. Det ser ikke godt ud… Blair ruller blødende væk fra centrum af kampen…
Selvom det ser sort ud – de har vist alle SLA-våben, får vi slået dem ihjel. Igen slår vi alle ihjel, så vi ikke kan afhøre dem bagefter. Måske er der i virkeligheden en af dem, der flygter, men skribenten var på det tidspunkt mere fokuseret på, at hans højre ben er blevet skudt af…
Et hurtigt kig afslører, at der ligger 500 unis i SLAsonite kufferten. Vi tager kufferten, deres SLA-våben og Big R’s telefon med, og så kører vi hastigt mod nærmeste hospital.
Halvanden time senere (klokken er nu 22:30) ankommer vi til ”Mercyful-Downtown.Hospital”, og en læge kan hurtigt fortælle Blair, at hans ben ikke står til at rede. ”Har du en LAD-acount? Der findes nogle fine Nuke-Tendon produkter, men de er jo dyre… Og eller… (Går I andre lige ud?)”
Det nummer, vi indirekte fik af Billy, er ikke til Big R’s telefon, men nummeret er tastet ind i dag klokken 19. Der er ikke ringet fra nummeret (?). Billys nummer er heller ikke i telefonen. Klokken er 22:30 og squad Bloodhounz er ikke helt sikre på, hvad næste skridt er… Kommer Blair til at sidde på kontor fra nu af? Var den fede mand, vi skød, virkelig Big R? Og hvor er kufferten?
