2009-02-02, MC, AL, JS og RM
For tredje gang kravler vi ned i kloakerne. Tilbage på kamppladsen ligger ligene af tre carriens, hvor vi jo havde forventet fem. Der er blodige slæbespor, der fører ind i carrienreden. Den kvalte carrien ligger tilbage, og vi skærer fire tunger ud og følger efter sporene.
Sporene fører gennem carrienreden, og efter et kvarters gang ser det ud som om, at kloakgangen ender i et rum. Fra rummet kan vi høre grynte- og smaskelyde, og vi gør os klar til kamp! Mod os løber/vralter to fæle, kødædende grise. De angriber os, men vi får hurtigt dræbt dem. De har spist af de to carrienlig, så der er ingen bonus til os.
Tilbage til perimeter wall, hvor vi afleverer de fire carrientunger på en shiver station. David healer os med sin ebb-hokus-pokus, og vi bliver enige om at tage på The Pit og fejre vores første gennemførte BPN samme aften.
Efter en mindeværdig aften på The Pit, mødes vi næste dag klokken 12 i BPN-hall. Mens vi sidder og taler om gårsdagens bedrifter, og diskuterer hvilken type BPN, der ligger bedst til os, bliver vi kontaktet af et ”jakkesæt”, der går rundt og sonderer terrænet.
”Jeg er mr. Smith – og i dag er jeres heldige dag!” (smiske, smiske…) ”Min arbejdsgiver mr. Midley har en opgave til jer; gul BPN, 350 creds per op.” Det tilbud kan vi selvfølgelig ikke afvise, og efter vi har accepteret opgaven og får BPN’en i hånden, kan vi se, at det drejer sig om at tilbageskaffe noget udstyr, hvis retmæssige ejer (selvfølgelig) er SLA Industries. Der står ingen detaljer, men vi skal ringe til mr. Midley, som arbejder i… Internal Affairs!
Vi bliver bedt om at komme forbi mr. Midleys kontor. Det er en kæmpe chance for squad Bloodhoundz, og vi kører glade mod Central.
Kontoret ligger nær mr. Slayers pyramide på fjortende etage i en høj bygning, der er indrettet i en moderne, kold klinisk stil. Blair – og ganske sikkert også de to andre i endnu højere grad – føler sig som en noget ubetydelig person i SLA Industries enorme kaffemølle.
Mr. Midley er en forholdsvis lille mand, han har slikket hår, er klædt i jakkesæt og bærer solbriller med spejlglas. Han har en lækker kropsbygning (;)), men vi kan ikke helt blive klar over, om det skyldes intensiv træning eller plastikkirurgi. Inden han forklarer os de nærmere omstændigheder omkring BPN’en, byder han på kaffe; han må være en gennemført flink fyr…
Det, vi skal tilbageskaffe, er en kuffert, der indeholder en nøgle. Faktisk er det kun nøglen, der er væsentlig. Nøglen er omkring 25 cm lang, og vi får at vide, at det ikke er væsentlig for os at vide, præcis hvad den kan bruges til. Både kuffert og nøgle er udført i det der mystiske ebon-materiale, der også kaldes science friction. Alt omkring BPN’en er selvfølgelig fulstændig tys-tys.
Kufferten (med nøglen) er blevet fjernet fra et SLA-lager på et for forfatteren ukendt sted…
Den er blevet stjålet af en ex-slop – Dereck Jaspar. Derecks hjerne har åbenbart ikke været oppe i fulde omdrejninger… Det ser ud som om, at han har vendt SLA Industries og den ganske World of Progres ryggen, thi han har plejet omgang med en Dark Night agent! Det drejer sig om en ganske fordækt kvinde kaldet Charleen Wildcat,
DJ placerede kufferten i en boks i Rollerball Warehouse. Rollerball Warehouse ligger i ”Obarsky Sector”, nærmere bestemt S19. Natten til i dag har der imidlertid været indbrud i boksene, og kufferten er blevet stjålet. Som den super flinke fyr mr. Midley er, giver han os en Sid-Still med, inden vi går fra kontoret :D.
Vi tager ud til Rollerball Warehouse og finder frem til boksene. En del af området er spærret af med shiver-tape, og flere shivere tusser rundt uden egentlig at foretage sig noget…
Det er ikke svært at regne ud, hvilket skab kufferten har befundet sig i. Foran ligger et koben, og der er blodspor. Vi får fat i den ledende shiver – Paul. Der er masser fingeraftryk på koben og skab, og vi er endda så heldige, at shiverne har kørt dem gennem systemet og fundet ud af, at forbryderen er en sølle eksistens på 19 år, Bille Sernickech også kaldet Billy the Skid. Han er tidligere straffet for en del forbrydelser – bl.a. indbrud og overfald. Netop nu er han eftersøgt, og der er en dusør på 300 credits på ham. Der har sandsynligvis været et viden til indbruddet, for lidt væk ligger en sikkerhedsvagt med knust kranium.
Billy er leder af en mindre bande kaldet ”the Skids”. Vi diskuterer, hvad begrebet mindre bandre dækker over, men nogle spørgsmål skal nok ikke besvares…
Vi kigger efter overvågningskameraer, og umiddelbart ser to lovende ud. Vi finder centerets video overvågnings rum. Her sidder en opsynsmand – Greg, og sover. Han stinker af sprut.
David følger ham ud på toilettet for at presse ham til at forklare os, hvordan overvågningssystemet virker, men han går åbenbart for hårdt til ham, og det varer ikke længe før Greg ligger i fosterstilling, græder og har mistet kontrollen over blære og tarm…
Med Harry i førertrøjen leder vi selv efter interessante billeder af ”vores” skab. Desværre virker de to kameraer, der overvåger skabet, ikke. Vi koncentrerer os om trapper og elevatorer ned til skabsområdet, men vi finder ikke noget af interesse.
Lidt mere held har vi, da vi undersøger hvornår skabene er blevet brudt op. Klokken 21:18 giver ”vores” skab meldingen ”error”, og kort før har syv andre skabe givet samme melding. De er også brudt op. David overbeviser os om, at det er ved et tilfældigt indbrud, at Billy har fået fat i kufferten. En hurtig undersøgelse viser, at the Skids holder til i ”Lasan Sector” (D41), og det bliver vores næste mål.
Lasan sector er ikke noget rart sted… Det vrimler med tiggere og narkoludere, og det bliver ikke bedre, da vi kører ned til level 5. På vejen indkøber vi frakker og hatte, for at kunne skjule vores SLA-udseende en smule. Lidt til vores egen overraskelse (:O) tager vi vore armor af og forklæder os…
Ekspedienten i butikken fortæller os – efter Harry har betalt et trecifret beløb i unis – at the Skids holder til i Mighty Men Super Market på Hilda Street. Han opfordrer os til at være forsigtige eftersom Skids er KT prospect, og fordi de ligger i tvist med andre prospects i området.
Vi kører ned, parkerer vores mc’ere i en ruin og bevæger os mod MMSM. På vejen taler vi med et par dranker-hjemløse, der informerer os om, at det er ”deres sted”. Vi ender dig med at blive helt gode venner med dem ved at give dem nogle cigaretter.
Vi sniger os tættere på, går op i nabobygningen til MMSM. Bygningen er heldigvis højere end supermarkedet, og de to bygninger hælder endda en anelse mod hinanden, så vi kommer let over på taget.
Det er et fladt tag med en enkelt dør ned og et utal af ventillationsrør, der stikker op. Ved snedig brug af en nyindkøbt lasermic, hører vi, at der er omkring fem Skids medlemmer dernede. De er to etager under os, og bygningen har i alt tre. Harry undersøger døren, men den er umiddelbart blokeret, og det vil larme at gå ind den vej. Det første stykke tid er vi også i tvivl om, hvorvidt Billy er dernede, men pludselig hører vi dem sige: ”Hey Billy, vil du ha en øl?”. De er ved at fejre en handel, der er gået godt. Vi tolker det som om, at de har solgt vores varer.
Harry tvinger døren op, Blair løber ned ad en brandtrappe, og David folder sig ned for at holde øje med, at der ikke er nogen, der flygter på deres motorcykler.
Da Harry åbner døren vælter han den metalskraldespand, der stod bag den ned, så da vi kommer ned til det rum, de er i, er vi ventet.
”SLA operatives! Smid jeres våben!” (Men nej sgu, det gør de ikke…) Det kommer til ildkamp! Harry bruger en af dem som levende skjold, og efter lidt indledende skyderi kommer også Billy til syne. ”Ro på drenge!” siger han, og mens foretager han et speed-dial opkald på sin telefon. Det resulterer i, at Harry skyder ham i armen, og ildkampen fortsætter indtil de alle er nedkæmpet.
Det bliver en meget hård kamp. Især fordi, vi ikke har armor på. Vi tager K+, som var det c-vitaminer, og Blair krydrer det med et skud Blaze-UV – sådan mest for sportens skyld :). Måske var det dog meget godt, for David har ikke rigtig lyst til at deltage… I slutningen af kampen er Blair så medtaget, at han besvimer. Heldigvis har han umiddelbart inden stoppet sig med K+, så han slår øjnene op lettere omtåget et øjeblik efter. Desværre er Billy død… I displayet på hans telefon står ”Gripper”, men hvem er det? Er det Billys mor? Og hvad gør Bloodhoundz nu?
Tidsplan:
13. august
19:21 Kufferten placeres i skab i Rollerball Warehouse af Dereck Jasper.
20:30 Wildcat skydes død.
21:18 Skabet med kufferten melder ”error” lidt før har 7 andre gjort det samme. Det er med stor sandsynlighed på dette tidspunkt, at Billy the Skid stjæler kufferten og dræber en sikkerhedsvagt.
14. august
08:30 Dereck Jasper udånder på mr. Midley kontor i IA…
13:00 Vi ankommer til mr. Midleys kontor og får de nærmere instrukser omkring BPN’en.
17. august
23:59 Afslutter vi BPN’en inden dette tidspunkt, vanker der en bonus på 500 credits.