An Introduction to El Valle Eterno
El Valle de la Vida y de la Prosperidad Eternas (usually just called El Valle Eterno) is one of the rarer examples of the Border Princedoms in that it has been relatively stable for almost two centuries. Its ruler through those two centuries is one Prince Felipe Lopez.
Geography
El Valle Eterno is dominated by the river that snakes its way roughly from the northeast to the southwest, flowing south towards the Black Gulf. It is wide enough and sufficiently deep for two river barges to pass each other comfortably and allow smaller craft to pass between and around them. Surrounding the river is a broad fertile plain where a number of small towns, villages and farmsteads are the basis of El Valle Eterno’s successful agricultural economy.
The western and eastern borders of El Valle Eterno are protected by high ridges of hard but heavily fractured rock, lightly forested with fruit-bearing trees and shrubs. The fracturing of both ridges creates many channels and passes through them, but the twists and turns and the ups and downs of these meandering routes means it can take at least a couple of days to pass from one side to the other even along the best routes.
These latter passes are guarded by watchtowers, protecting traders travelling to and from El Valle Eterno from bandits and worse hiding in the rock, and protecting El Valle Eterno itself from external aggression.
At the southern border of El Valle Eterno, the land dips into an expansive hollow, a marshy region known as Umidità Nasty, and considered too unpleasant for human expansion. This is not to say there is no life there: a tribe of Goblins and an elusive tribe of lizardmen fight to control this pathetic region and claim it as a
princedom. These and other beasts have never been considered much of a threat to El Valle Eterno, but early in his reign Felipe Lopez ordered the construction of a simple deterrent: a fence of heavy wooden spikes angled at 45 degree, facing towards the marshes. This palisade is a minor deterrent to an envious prince daring enough to send his troops through dangerous swampland for a serious attack, but it serves to discourage casual raiding and curious marshland monsters.
Defending the river just within the borders of the marsh is Water Guard, which takes the simple form of two walled semicircles either side of the river. Water Guard serves to defend El Valle Eterno from enemies travelling by boat. Key to its defence are the fire catapults – the prospect of being burned alive on troop ships has a marvellously
discouraging effect on enemy soldiers. Any attempt at attacking El Valle Eterno by river from the south would require the catapult towers to be disabled. The river entrance and exit to Water Guard can be closed by raising huge heavy nets that span the river – heavy weights descending rapidly raise the nets, horse-power raises the weights to
lower them again. Dealing with this mechanism would also be necessary to make any invading ship less vulnerable to fire catapult and more conventional assaults by defenders.
The northern boundary of El Valle Eterno is heavily forested. Over the last two centuries, its edge has gradually crept further north, as trees are felled for construction, fuel and a small logging industry. Throughout the princedom there are areas sparse in trees, so there is a demand for timber, as well as large finished wooden items built to
order, such as battering rams, catapults, trebuchets, and heavy wooden castle doors. El Valle Eterno’s engineers have become well known in their corner of the Border Princes.
At the heart of El Valle Eterno is El Ojo en el Agua, or just El Ojo. El Ojo is the largest town and capital of El Valle Eterno, and it rests mightily on a prominent rocky island around which the river bulges, the iris of an open watery eye. High-walled, with extensive docks on either side (western side for south-bound ship, eastern for north-bound), this is
the political and economic hub of the princedom. At its centre lies Eye’s Needle Castle, the home of the prince, Felipe Lopez.
Inhabitants of El Valle Eterno
The people of El Valle Eterno are predominantly humans of Tilean or Estalian origin.
Prior to Felipe Lopez’s take-over two centuries ago, the valley had been centre stage for conflict between various Tilean princes and their followers. However, after Felipe dispatched the main protagonists he and his followers (the extended Moreno family and disciplined Myrmidian mercenaries) treated the Tilean peasantry and soldiery with
considerable decency. After a few months of initial wariness and some Tileans fleeing with their families, the remaining people realised things might be better with the prince after all. Very quickly, Felipe had a fairly loyal population, and he absorbed much of the existing Tilean military into his own.
Over the years, an increasing number of Estalians have come to El Valle Eterno seeking new lives. The presence of the Moreno family and an Estalian prince was part of the attraction in the early decades of Felipe’s rule. Today the fairly even mix of Estalian and Tilean cultures makes the princedom attractive to those folk of both nations who feel the need to move to another land for whatever reason.
The mixing of people has led to a mixing of cultures, with food, festivals and language blurring together to varying degrees. Inter-marriage is common, with the result that many families are called Moreno, due to the Moreno family’s insistence that men marrying Moreno women change their names rather the other way round. This has had the beneficial effect that whilst the Moreno family is still associated with Felipe’s rule, they are not seen as privileged minority.
Other nations are not heavily represented in El Valle Eterno, although there is a small Bretonnian presence in the north of the princedom. These Bretonnians are mostly the descendents of a large band of Herrimaults who left their homeland about fifty years ago, despairing of ever bringing change to their homeland. Felipe Lopez accepted their
presence, offering them a village that had been depopulated by a large flock of harpies, on the condition they dealt with the winged fiends. Impressed with their bow skills, Felipe further charged them with improving the defences of the northern border. Today, Bretonnian archers commonly man the northern watchtowers.
El Valle Eterno has few settled non-humans aside from Halflings, who are mostly farmers. Most Dwarves care little to visit the land, although the more adventurous or financially pragmatic pass through El Ojo often enough.
There are rumours of Elves in the northern woods, but then there are always rumours of Elves in the woods; it comes with the territory. Nevertheless, the foresters have a tradition of marking any tree they plan to cut down with a red cross – if the red cross has vanished by the following morning, then the tree is left alone (though it is uncommon for such a cross to vanish). Although the edge of the woods has moved
slowly north, foresters have made the effort to replant trees, knowing the woods represent both defence and valuable resource. In addition to rumours of Elves, there are also rumours of Gnomes living in hidden caves and tunnels within the rocky ridges on the east and west flanks of the princedom. Most of the stories come from merchant
caravans passing through the channels of the ridges, and usually involve the theft of small items from wagons or small figures darting out of sight.
Spillerne
Gabriel Vasquez er 21 år gammel. Fysisk er han ikke noget pragteksemplar… Spinkel, et halvt hovede mindre end de fleste, har mørkt, næsten sort hår, der altid står ud til alle sider, og brune øjne. Trods sin noget spinkle fysik har Gabriel et fint helbred, og han er ganske behændig.
Gabriel er belæst, og han benytter enhver lejlighed til gavmildt at dele sin mere eller mindre brugbare viden ud til dem, der gider lytte – og måske også dem, der ikke gider. Gabriel er belæst indenfor de fleste områder, men særligt historie ved han meget om.
Faktisk er der et emne, hvor Gabriel er en endnu større “ekspert” , nemlig indenfor “arkanisk kogleri”. Dette holder han dog mest for sig selv, pga. den offentlige holdning overfor sådan kogleri, jo er en anelse, ja… Fjendsk. I, der kender Gabriel, ved, at han rent faktisk er kogler med en bred vifte af nyttige formularer. “Informationskogleri” er hans speciale.
Til daglig bærer Gabriel altid rundt på en lille læderindbunden notesbog, som han skribler den ene information efter den anden ned i.
Gabriel er draget ud i verden for at se på den med egne øjne, og ikke bare læse om den i en bog. De notater han gør sig, er baggrundsmaterialet til en bog, han har tænkt sig at skrive. Hvad bogen helt præcis skal handle om, er han hemmelighedsfuld omkring, men hans interesse for historie og arkanisk kogleri lader sig som sagt ikke fornægte.
Gabriel er kommet til El Valle Eterno for studere på byens bibliotek og samtidig møde sin ven, bibliotikaren Slobodan Mijatovic (kontakt), som han hidtil kun har brevvekslet med. Gabriel er ikke meget for at rejse alene, så jeg forestiller mig, at han har mødt Heinkel og Carlos, som han har slået følge med.
Juan Manuel Valderas er 21 år gammel. Hans mørklødede, senede krop udstråler streng disciplin og et nært kendskab til timelangt, slidsomt arbejde. Juan Manuel har mørkt, let krøllet hår og milde, brune øjne midt i det markerede ansigt med en næse der bærer præg af at have været brækket nogle gange.
Juan Manuel bærer symbolet fra den munkeorden, i hvis varetægt han har tilbragt det meste af sin barndom. Her har han fået kendskab til en unik blanding af helbredende urter, bøn og kampduelighed. Thi den der lader de sande guder virker igennem sig får styrke til at udfri mennesket for synd og bekæmpe de der forbryder sig mod Herrens vilje og orden.
Ud over religiøse symboler bærer Juan Manuel et sværd og et skjold, samt en brynje. Juan Manuel forklarer gerne at det sandelig også er religiøse symboler for viljen og evner til at forsvare sig selv og andre.
Juan Manuel er draget fra [område] ud i verden med en gruppe venner som han har mødt tidligt på turen, Gabriel, Heinkel og Carlos, alle med forskellige forhåbninger og motivationer. Juan Manuels mål er at lære om menneskets mangfoldige aspekter, deres synder og sprede budskabet om livet og frelsen og beskytte de svange og retfærdige mod overgreb.
Juan Manuel er kommet til El Valle Eterno og til det lokale munkekloster som han takke være Herrens nåde og fader Jaramillos (kontakt) velsigelse kan bruge som base for sit ophold her på egnen. Fader Jaramillo har allerede gjort brug af Juan Manuels sværd – ikke mindst i forhold til lokale landevejsrøvere, der gør vejene usikre. Juan fik hjælp af sine rejsefælder Gabriel, Heinkel og Carlos, der alle var indstillet på at hjælpe til.
Jeg er født Stanislav Hagi i en lille by i det sydøstlige hjørne af empiret . Jeg boede med min mor, far (Vladimir), lillesøster (Monica) og tvillingebror (Stefan). Stefan og jeg blev tidligt oplært i at slås.
Vores by lå ret afsides, men engang imellem kom der fremmede. De var som regel rejst næste morgen og det tænkte jeg ikke nærmere over før senere. Da jeg var 16 kom en gruppe unge eventyrer til byen. Jeg overhørte en samtale imellem nogle af mændene og forstod at de ville overfalde og dræbe gruppen. Det gik op for mig at de fleste gæster i byen havde fået samme skæbne.
Jeg besluttede mig for at advarer dem og flygte sammen med dem. Jeg slog den vagt ned som var blevet sat, for at de ikke skulle flygte. Jeg fortalte eventyrerne, hvad byboerne havde tiltænkt dem og vi flygtede. Det er nu 3 år siden og i den tid har vi bevæget os længere og længere syd på.
For ca 6 måneder siden kom vi til El Ojo. Her har vi slået os ned og fået nye venner. Jeg har skiftet navn til Carlos Ramirez, da jeg frygter min fars hævn for mit forræderi.
Jeg er 19 år. Jeg er ca. 180 cm høj. Jeg er ret kraftigt bygget, men også adræt. Jeg er rimelig intelligent, men ikke så vis. Jeg har et godt helbred. Jeg har sort hår og en fuldskæg.
Jeg tror på at man skal hjælpe andre og behandle hinanden godt. Selvom regler og love er godt, så bliver man også nogle gange nød til bryde dem for at gøre det rigtigte.
Jeg kæmper med et pænt 2-bladet sværd og bærer en pæn Brystplade.
Alego Dentos. En på sin vis tilfreds bonde, havde det ikke været for sin families evige kamp for at få ham gift og bebyrdet med børn i spandevis. Han har sin ejen lille gård nær El Ojo og tæt på områdets sump, hvilket har krævet en vis kampfærdig. Alegos er afslappet i sin holdning og meget nede på jorden dog besluttede han at følge med en flok eventyrere, der havde nydt hans gæstfrihed. Han pakkede sine ting og tog sit skøde på gården med han har ikke tænkt sig at komme tilbage men i stedet prøve lykke sammen med sine nye og noget mærkværdie venner.
Alegos har tyndt sort og pjusket hår og ca. 1,7 meter høj. Han går med kortbue og en lang træstav når han færdes ude. Han ses i øvrigt sjældent uden et strå i mund vigen. Alego har oplevet ca 19 høst fester
Hans bekedskaber i El Ojo består af en grisse sælger Onlos Diego som han har et noget anstrængt forhold til da de altid prøver snyde hinanden i en handel(men sådan er spillet jo). Der ud over kender han en prostitueret der tog hans mødom da han var 14 år på opfordring af hans far (der allerede den gang ønskede børnebørn !!) Senere har han besøgt hende af ejen vilje det kan kaldes en slags venskab. Han har også en bank forbindelse den navn kundige Lentos Slanti der forrenter hans og de fleste andre bønners penge på den side af byen.
Heinkel Krupp 21 årig ungersvend med hang til det gode liv og lidt sjov og ballade. Heinkel er stærk, men ikke meget stærk, behændig men ikke meget behændig.
Efter en række problemer med faderen til en lokal skønheds far, vedrørende et intimt forhold (altså med skønheden), besluttede Heinkel stærkt motiverede af bevæbnet rytteri at forlade *område* for at søge nye himmelstrøg, og når det nu skulle være (og det skulle det jo) blev der søgt sydpå, mod varmen.
Heinkel har efter at have været i området omkring Den evige dal, påtaget sig et et alternativt kaldenavn, Endrique del Valle, dels for at undgå besøg nordfra fra før omtalte rytteri, og dels fordi de lokale har tendens til at grine af ham (Heinkel er en ret stolt person), men blandt inderkredsen er han stadig Heinkel.
Heinkel har gjort sit indtog i el valles selskabsliv og er der blevet bekendt med krofatteren i La vida loca, Esteban, og glædespigen Conzuella på samme sted.
Samtidig har han påtaget sig rollen som deltids patron for søskendeparret Pedro og Lippi på henholdsvis 11 & 9 år, der som gadebørn går periodisk til hånde, og som er ganske frygtløse,og som Heinkel periodisk køber tøj og mad til, begge har stor plads i Heinkels hjerte, hvilket gør at han kan blive endog yderst bekymret.
Ramon Tavarrez
Jeg bor i El Ojo, hvor jeg er tilknyttet templet for Verena, hvor jeg imidlertid ikke har faste opgaver. Jeg har boet i byen hele mit liv, og har altid været tilknyttet templet, idet jeg er født og opvokset der. Verenas præster og præstinder skal ikke leve i cølibat Mine forældre er således mine umiddelbare kontakter i byen, idet jeg stort set ikke har et netværk uden for kirken. For et par måneder siden mødte jeg en fyr ved navn Gabriel i byens bibliotek. Her faldt vi i snak omkring et af de flere historiske paradokser, der er i de forskellige skrifter vedrørende særligt udviklingen i den nordlige del af imperiet. Vi mødtes flere gange, og jeg blev ved en lejlighed introduceret til nogle af Gabriels venner, der ligesom ham selv var kommet til byen for nyligt.
Jeg er 26 år gammel. Jeg er høj og ranglet og har grå øjne og sort hår. Jeg er eneste barn af Fellipe og Anna-Lucia Tavarrez. Jeg er novice i Verenas kirke, hvor jeg tilbringer en stor del af min tid med at læse og suge viden til mig. Verena ser i nåde til dem, der tilegner sig viden, beskytter viden, men som også samtidig deler ud af viden.
Efter at have mødt Gabriel og hans venner er mine sociale kompetencer og lysten til at udvide dem eksploderet, og der er sågar hele dage, hvor jeg ikke er i templet. Gabriel og jeg har flere gange diskuteret muligheden af at se noget af verden – en ide, som jeg har forstået også tiltaler Gabriels andre venner.
