Referat Symbaroum: What’s Bred in the Bone


“… and the people bowed to different gods,
with different names and different figures,
with different tones and different legacies,
with different tastes for style and shape.

The People fought to honor the gods,
with similar spite and similar weapons,
with similar goals and similar methods,
with similar love and similar hate.

But none of the gods acknowledged the people,
not the mother, nor the child,
not the guard with axe, with spear.
They only spoke to King and Priest.”


Act 1: Shadows of the Flame

Session 1 – “Mord i Ravenia”

Forhistorien fra ”The Bell Tolls for Kastor”

Jeg har mødt gruppen af eventyrere i byen Kastor hvor jeg gjorde mig heldigt bemærket i arenaen.

Mine nye rejsefæller taler om en gammel bog, der indeholdt en ceremonibeskrivelse til hidkaldelse af Lindormen. De er kun i besiddelse af omslaget da resten af bogen gik tabt i forbindelse med nogle voldsomme begivenheder hvor siderne i bogen blev flået ud og suget ind i en åben portal.

Efterfølgende viste det sig, at bogen for omkring 6 måneder siden var blevet transskriberet af en ogre i Ordo Magicas afdeling i byen Kastor. Det var på bestilling af ingen ringere end hertug Ynedar af Ravenia. Ifølge ogren var det primært af en kopi af bogens illustrationer, hvorfor kopien fik titlen ”Symbaroum Illustrationer”.

Bogen er ufattelig vigtig da den muligvis rummer løsningen på hvordan man tyder den gamle kileskrift-inskription, som mine venner fandt på en stentavle dybt under Karvosti, og som efter sigende skulle vise vejen til den sagnomspundne by Symbar – hovedsædet for den svundne fortids civilisation.

Vejen til Ravenia

Vi begiver os afsted på rejse til Ravenia. På vejen gør vi holdt i byen Mekele for at aflevere afdøde Leohan Mekeles rustning til familien. Jeg komponerer et lille heltekvad om den faldne ridder som jeg opfører for familien mens Alderan aflægger den sørgelige beretning for faderen.

Vi drager videre og et sted på vejen mellem Mekele og Ravenia søger vi ly for natten på en lille kro. Her hører vi rygter af forskellig art. Det fortælles, at ypperstepræstinden (First Theurg) Armanda, kåret som Lysbringer af Kurien, er blevet myrdet i sin egen seng i Ravenia. Mordet skete for omkring to uger siden, og ingen ved hvem, der står bag.

Vi ankommer omsider til Ravenia på en trist efterårsdag som snart for lysere toner, da det viser sig at byen er i gang med at forberede festligholdelsen af 5-års dagen for hertugdømmets grundlæggelse.

Vi indlogerer os på kroen ”Det Dansende Svin”. Vi går hver til sit med aftale om at mødes et par timer senere for at samle trådene.

Deimei besøger sin familie, som er en adelsfamilie med sæde i Ravenia. Han erfarer at hans lillesøster er blevet myrdet. De besøger gravstedet.

Efter et tiltrængt bad bevæger jeg mig ud i byen for at finde ud af hvad der rører sig indenfor dueller, hasardspil, musik og sang. ”The Enchanted Glade” samt “Barbarity Inn” lyder som steder, hvor jeg kan prøve lykken. Jeg hører lidt løse rygter, der fortæller om en garvet kvindelig lykkeridder ved navn Othelda, som er i byen. Jeg kender kende af omdømme, og der er ingen tvivl om, at hun ville være en værdig og kompetent modstander i arenaen. Men risikerer jeg for meget ved at udfordre hende til duel?

Rygterne fortæller også, at mordet på First Theurg Armanda ikke er det eneste mord, der er blevet begået her på det sidste. Fader Ombardo, hertugens personlig præst, er også blevet myrdet, og en barbarian mandlig heks ved navn Yarmar har delt samme skæbne – de blev begge brændt ihjel efter at være blevet udsat for tortur.

Samtale med vagtkaptajnen

Vi opsøger byvagten men nægtes i første omgang foretræde for vagtkaptajnen. Ved at insistere – Deimei er trods alt bror til en af de myrdede – lykkes det dog at få lov at tale med Burlio, som er kaptajn for byvagten i Ravenia. Han fortæller, at sagen med de seneste mord er politisk omtålelig. Han nåede ikke særlig langt med efterforskningen før hertugen overtog sagen. Det virker som om hertug Ynedar har lagt låg på sagen.

Kaptajn Burlio er tydeligvis ikke tilfreds med hertugens dispositioner i denne sag og opfordrer os med stiltiende accept og i al fortrolighed til at påtage os en selvstændig efterforskning af sagen uden hertugens medviden.

Vi indvilliger og aftaler et hemmeligt mødested fremover så vi undgår at tiltrække os unøden opmærksomhed. Vi hænger en rødt stykke stof på en busk udenfor byvagtens kontor som signal til at mødes samme aften ved det gamle fyrtårn ved solnedgang.

Vi sammenstykker kronologien med informationer fra vagtkaptajn Burlio:

  • 2 uger siden: First Theurg Armanda findes myrdet i sin bolig.
  • 7 dage siden: Father Ombardo anmelder et indbrud i sit hus.
  • 6 dage siden: Father Ombardo bliver myrdet / brændt. Daimei’s søster bliver slået ihjel.
  • 4 dage siden: Heksen Yarmar (en mand) bliver myrdet / brændt. High Priest Leandro bliver arresteret og bragt til hertugen’s fæstning.

Profil af mord-ofrerne

First Theurg Armanda: Ypperstepræstinden blev myrdet i sin seng. Liget var frygteligt medtaget og dødsårsagen var tilsyneladende at hun var angrebet indefra af orme og larver! Denne omstændighed tyder på, at heksekunst og sort magi er involveret. Hendes værelse var aflåst og der var kun fundet spor efter fodaftryk et enkelt sted, nemlig for fodenden af hendes seng.

Armanda tilhørte loyalisterne indenfor Solkirken, som bl.a. er tilhængere af race-adskillelse mellem Ambrian og Barbarian folkeslag. Overfor loyalisterne står reformisterne, som ønsker en mere forsonlig politik der skal genvinde folkets tillid til Solkirken. Ved Armandas død overtog High Priest Leandro rollen som First Theurg for Ravenia. Leandro er repræsentant for sidstnævnte reformister, og hans tiltrædelse signalerer uden tvivl en ny retning indenfor Solkirken i Ravenia.

Father Ombardo: Hertugens personlige præst gennem mange år. Han var en vellidt og elskværdig person. Overfaldet og brændt til døde i sit hjem. Dagen før havde han rapporteret et indbrud i sit hjem. Var noget blevet stjålet?

Deimeis søster: hun blev dræbt med et slag i baghovedet fra et stumpt instrument. Liget blev fundet udenfor Father Ombardos bopæl og det taler for, at hun har været vidne til mordet på præsten. Motivet er derfor nok at skaffe et vidne af vejen.

Heksen Yarmar: Social og hjælpsom person, som levede af at brygge og sælge eliksirer. For et års tid siden var han blevet anklaget for at sælge falske eliksirer, men der var ingen beviser i sagen ifølge Burlio. Ligesom Father Ombardo blev Yarmar tortureret og brændt ihjel i sit hjem, som ligger i Barbarian Town i udkanten af byen. Hvad der er nok så interessant er, at den nyudnævnte ypperstepræst Leandro er arresteret under mistanke for mordet på Yarmar.

Prios’ Pisk

En karet ankommer til byen ledsaget af 8 tungt væbnede riddere, heriblandt tempelridderen Emilia med våbenskjoldet for Huset Dardall.

This image has an empty alt attribute; its file name is Whip-of-Prios.png

Vi følger vogntoget ind i det inderste område af byen (The Mound), hvor en kvinde stiger ud af vognen. Vi genkender hende som Sister Losadra – en berygtet inkvisitor og heksejæger fra Whip of Prios.

Session 2: The Plot Thickens

 

Gerningsstedet for mordet på Yarmar.

Hen på aftenen besøger vi gerningsstedet, hvor mande-heksen Yarmar blev pint og brændt til døde. Bjælkehytten som han boede i henstår fuldstændig udbrændt. En ældre dame i et nabohus står og fejer aske bort fra sin veranda. Vi spørger om hun kendte Yarmar, hvortil hun svarer, at Yarmars søster Yara overlevede ildebranden, men er ilde tilredt med brandsår og psykiske traumer efter oplevelsen. Den gamle dame har taget den stakkels pige til sig og givet hende kost og logi mens hun kommer til kræfter.

Yaras beretning

Vi får lov til at tale med Yara og beslutter kun at sende Deimei og Lomander ind til pigen. Efter at have vundet pigens tillid fortæller hun lidt usammenhængende beretning om hvordan hun og broderen forlod deres landsby i Davokar og kom til Ravenia. Deres landsby i Davokar-skoven var en dag blevet angrebet af et rædselsfuldt, mangearmet monster af is og mørke som fortærede alting. Yarmar og Yara var eneste overlevende. Ud fra beskrivelsen kan vi genkende bæstet af omtale som et såkaldt Primal Blight Beast – en helvedesskabning født af marven fra Midgårdsormen.

Yara fortæller også, at Yarmar savnede Davokar og længe havde følt sig kaldet tilbage dertil. Men for en måned siden ændrede det sig da Yarmar havde mødt en Green Weaver i Ravenia, som åbenbart havde tilbudt at tage ham i lære. Dette var vist nok lidt af et lykketræf, for denne Green Weaver havde ventet forgæves på en anden lærling fra Davokar. (Green Weaver er en retning indenfor heksekunst).

Vi får ikke mere ud af pigen og motivet for mordet på Yarmar står hen i det uvisse.

Vi har følgende spor at følge:

  • Ligsynsmanden: detalker om de torturerede ofrer.
  • De resterende gerningssteder for mordene
  • Opspore den omtalte Green Weaver
  • Undersøge hvorfor Leandro er mistænkt for mordet på Yarmar.

Armandas eftermæle blandt præsteskabet

Vi deler os sådan at Lomander aflægger The Great Sun Temple et besøg for at lære mere om ypperstepræstinden Armanda. Præsterne fortæller, at krig og vold har fulgt Armanda hele hendes liv og formet hendes livssyn. Hun var meget inderlig i sin tro, men hun havde også en mørk side af sin personlighed, der kunne være hård og endda grusom – men kun fordi hun vidste hvordan Prios’ nådegaver skal bruges. I den seneste tid før hun døde var Armanda blevet opfyldt af optimisme og en tro på, at fremtiden så lys ud. Hun havde vundet en stor sejr for Lovgiveren (Prios).

Ligsynsmanden

I mellemtiden aflægger vi andre et kort besøg hos ligsynsmanden, der dog ikke kaster nyt lys over sagen. Vi beslutter derfor at gå diskret videre med at besøge de andre gerningssteder; dvs. First Theurg Armandas bolig samt Father Ombardos bolig.

Gerningsstedet for mordet på fader Ombardo

Et to-etagers hus hvor den øverste etage er næste helt udbrændt. I stueetagen finder vi et studerekammer, der er delvis intakt. Blandt de efterladte effekter er der på skrivebordet en stak blanke papirer. Jeg kører et stykke kul hen over den øverste side i stakken hvilket afslører aftrykket af den tekst, der senest er blevet skrevet.

“Yet another beautiful day under the radiant face of the Lifegiver. Perhaps my fears are unfounded? A day like this, when the light of life shines strong and bright, should expose all shadows in Sola’s pastures, even those made flesh and set into action. But I have seen nothing, except the darkness I already know.

We ventured a visit to the chapel again, both my friend and I disguised as wanderers, our faces hidden in deep hoods. We received a warm welcome from the congregation, who undoubtedly know us by name and position but nevertheless play along with our charade. We are both delighted to see the warmth of the chapel spread thro”

Gerningsstedet for mordet på Armanda

Denne fornemme tjenestebolig som befinder sig på højen ”The Mound” står tom og er man er i gang med at gøre status over alle ejendele og flytte Armandas personlige effekter. Vi får at vide, at de vil blive sendt til hendes søster, som bor i Kurun.

Vi taler med den afdødes kammertjener, en ung kvinde ved navn Joral. Hun giver sit vidnesbyrd om den skæbnesvangre nat, hvor Armanda blev myrdet. Hun vågnede ved lyder af en barbarisk stemme, ledsaget af de frygteligste smertensskrig fra Armanda. Joral styrtede afsted for at komme hendes frue til undsætning, men døren var låst indefra.

Session 3: Gammelt had ruster ikke


Audiens med løftet pegefinger

Daimei forsøger at opnå en audiens med hertug Ynedar, men bliver mødt af hertugens rådgiver og talskvinde, Belalia.
Hun lader Daimei forstå, at vi med vores undersøgelser har gjort os uheldigt bemærket af hertugen, og med insinuationer og slørede trusler opfordres vi til at holde næsen for os selv og i stedet koncentrere os om at nyde festligheder i byen med et godt krus mjød.

Vi har dog ikke tænkt os at kaste håndklædet i ringen før vi har talt med kaptajn Burlio. Den røde klud er anbragt i busken udenfor hans vagtkontor, som tegn til at møde os samme aften ved fyrtårnet efter solnedgang.

Lomanders gudsfrygtige stemme

Lomander tilbringer den mellemliggende tid med at afholde en gudstjeneste i The Great Temple of the Sun. Han vakler imidlertid i formidlingen af sit inderlige og dybtfølte budskab om Prios’ forklarende lys, og gudstjenesten afstedkommer kun et spredt høfligheds-bifald fra de forsamlede præster. Det lader Lomander sig dog ikke slå ud af, og forlader templet med oprejst pande.

Hariatmas nysgerrighed

Mens vi venter på solnedgangen, tager jeg en lille vandretur på egen hånd ud til barbarernes bydistrikt for at besøge det kontroversielle Chapel of the Young Gods, hvor de gamle guder så som Earthmother og Executioner tilbedes. Normalt straffes gudsdyrkelsen af de gamle guder meget hårdt – typisk bliver man brændt på bålet som kætter – men i Ravenia, som på mange måder er en frisindets- og tolerancens by, ser man åbenbart gennem fingrene med dette.

Chapel of the Young Gods siges at have eksisteret i 4 år og blev oprindelig grundlagt af en gruppe Vajvod-barbarer. Jeg finder uden besvær den beskedne kirkebygning hvor døren er åben og der er adgang for alle interesserede. Kirken rummer 9 alkover med forhæng og symboler, der er dedikeret til de forskellige gamle guder. Jeg bliver mødt af kvinden Torga, som er den uformelle leder af kirken. Der er ikke noget reelt præsteskab tilknyttet kirken, som drives på et mere personligt og folkeligt grundlag. Efter at have stillet min nysgerrighed forlader jeg kirken og bevæger mig tilbage til mine venner mens jeg forundret grunder over hvad der får Solkirken i Ravenia til at vende det blinde øje til eksistensens af det hedenske tempel midt i Ravenia.

Burlios efterretninger

Solens sidste stråler rammer fyrtårnet da vi møder Burlio. Som lovet har han været i arkiverne og søgt efter sagsakter med indbrud og tyveri, der kan være relateret til de seneste mord. Han fortæller, at der har været 10 sager af sådan art:

  • 5 sager med indbrud uden at der blev stjålet noget.
  • 3 uløste sager, hvor tyven ikke er blevet pågrebet men hvor tyvekosterne ikke har været af større betydning.
  • 1 sag involverer et indbrud i Galeia’s Trading House, hvor intet blev rapporteret stjålet, men der var blivet fiflet med deres regnskaber. Burlio mistænker at det er et led i en verserende handelskrig.
  • 1 sag involverer Vajvod-gesandten Molgara, datter af Vajvod-høvdingen. Der er rapporteret indbrud som har fundet sted dagen før vi ankom til byen. Intet var blevet styjålet, men arkiverne var blevet gennemrodet.

Den barbariske skønhed

Trods formaningerne fra Ynedars hof beslutter vi os for at følge op på sidstnævnte spor. Vi besøger Molgara, som bor i et lille område af The Mound, omkranset af en mur. Vi bliver modtaget af en smuk mørkhåret ung kvinde, der uden tvivl kan få mangt et mandshjerte til at springe et par slag over. Vi sætter os til rette på behagelige beamon-pelse mens vi udspørger Molgara om hændelsen med indbruddet. Hun fortæller at gerningsmanden var trængt ind ved at kravle over muren. Tyven slap bort med en række værdigenstande, men må have haft meget travlt for han efterlod gode ting af værdi. Opmærksomheden havde tilsyneladende samlet sig om Molgaras arkiver, som var blevet endevendt. Tre bøger mangler:

  • En rapport om naturaliehandel mellem klan Vajvod og hertug Ynedar.
  • En journal indeholdende en folketælling over antallet af besøgende i Chapel of the Young Gods udført på bestilling fra Solkirken. Registreringen af foretaget af kvinden Torga fra templet.
  • En folketælling over antallet af barbarians som er tilflyttet Ravenia indenfor de seneste 3 år.

Chapel of the Young Gods

Det virker nu oplagt at besøge Chapel of the Young Gods for at udspørge Torga. Fader Ombardos brev hentyder til diskrete besøg sammen med en ukendt ven i et ”chapel” som vi antager er Chapel of the Young Gods. Og hvis Torga har ført registrering af de besøgende er det jo meget nærliggende at hun må have mødt den mystiske ven, som ledsagede Ombardo på deres besøg til templet.

Vi når frem til Chapel of the Young Gods efter mørkets frembrud hvor vi finder Torga i færd med at trøste en klansfælle. Vi presser hende lidt og lader hende forstå situationens alvor. Hun beder os vente et øjeblik mens hun går gennem en dør i en alkove og ned af en trappe til en kælder under huset. Iqubus følger hende diskret ned af trappen og overhører hende føre en kort samtale med en anden kvindestemme. Torga går op igen og henter os med. Nede i kælderen bemærker vi en anden trappe, der tilsyneladende er en anden udgang til det fri.

En uventet bekendelse

Torga skubber en hemmelig vægsektion til side og fører os ind i et lille skjult kammer. Her bliver vi mødt af en gammel barbar kvinde med langt gråt hår, der er flettet med perler og fjer.
Hun præsenterer sig som Algaya fra Karohar-klanen, og hun åbner ballet uden omsvøm med ordene:

”Det var mig som dræbte Prios-præstinden Armanda!”

Vi står nok og ser lidt dumme ud med kæben nede på brystet. Da det lykkes os at genfinde mælet og får spurgt hende hvorfor, da svarer hun med en kort beretning om Armanda. For 8 år siden havde ypperstepræstinden deltaget i en række blodige massakrer på barbarerne – og dette på et tidspunkt hvor krigen mellem dronningen og barbarerne var afsluttet og der officielt var sluttet fred. Algaya havde aldrig tilgivet disse overgreb mod sit folk og havde søgt hævn og retfærdighed i alle årene siden.

Algaya fortalte desuden, at hun er den Green Weaver, som for nyligt havde taget Yarmar som sin lærling. Hun mener at mordet på Yarmar nok er sket som repressalier mod barbarerne efter mordet på First Theurg Armanda.

Nattens sorte kapper

Vores samtale blev pludselig afbrudt ved lyden af strenge stemmer og tumult oppefra. Det lød som om bevæbnede mænd var i gang med at ransage og hærge templet. Algaya tog ingen afsked med os men sank uden tøven ned i gulvet og var sporløst forsvundet.

Vi vælger at undslippe fra kælderen ved at tage den anden trappe op. Alderan bryder låsen op med at mandigt skub fra sit kraftfulde panserklædte skulderparti og vi befinder os nu i en smal gyde på bagsiden af huset. Vi bevæger os hen til hovedindgangen og lader som om vi blot er tilfældige nyankomne besøgende, der vil undersøge hvad al postyret skyldes.

Indenfor ser vi, at Torga er blevet overfaldet og slået ned af to mænd som er klædt i Tusmørkebrødrenes karakteristiske sorte kutter. At dømme efter lydene er der flere Black Cloaks i kælderen. Vi trækker vores våben, trænger ind i templet og gør samlet front mod de voldelige hærværksmænd. De vender sig vredt mod os og forlanger at vi blander os uden om deres affære i Sortkappernes navn. For at undgå et blodigt sammenstød med kirkens mænd vælger vi retræten, men jeg tager den bevidstløse Torga på slæb.

Den hemmelige ven afsløret

Vi flygter derfra og finder en stille gyde hvor vi er sikre på at have rystet eventuelle forfølgere af sporet. Her vækker jeg Torga med lidt koldt vand i ansigtet. Hun kommer til sig selv og jeg får ud af hende at den hemmelige ven som besøgte templet sammen med Ombardo var ingen ringere end den unge hertug Ynedar. Vores mistanke var således bekræftet.

Iqubus – den usynlige forfølger

I mellemtiden er listige Iqubus blevet tilbage i skyggerne ved templet, og fra denne skjulte post observerer han omsider 7 Black Cloaks komme ud af templet med en mand og en kvinde i spidsen, som tilsyneladende er deres anførere. Sortkapperne fører de arresterede kultistier/kirkegængere sydpå til fængslet i den nye bydel. Herefter kommer de ud, tager deres sorte kutter af og går hver til sit hvor de blander sig med den almindelige befolkning i byen. Iqubus følger de to leder-skikkelser videre til en kro med navnet ”The Crab and Shrimp”. En daler fra Iqubus får krofatters mund på gled, og han fortæller at de to personer hedder Galdam og Miela.


Act 2: The Heretic’s Plea

Næste dag …

Hertugen har aflyst sin tradionelle tale til byen og det har vakt stor forundring og spekulationer om hvad der sker med hertugen. Man har ikke set ham vise sig i byen i 2 uger og det ligner ham ikke. Nogle mener han er sengeliggende og syg, andre at han er bortrejst…

Ugler i mosen

En af byvagtens sergenter opsøger os med en besked om, at kaptajn Burlio ønsker at møde os lidt uden for byen. Han fortæller, at hertugen og ypperstepræst Leandro er forsvundet fra byen. (Vi havde ellers ladet os fortælle, at Leandro sad fængslet af hertugen under mistanke for mordet på heksen Yarmar).

Vi mistænker en fælde, men vælger alligevel at følge sergenten ud til mødestedet, som viser sig at være en lagerbygning tilhørende Blue Moon Trading Co. Her afventer kaptajn Burlio os.

Inde i lagerbygningen ligger et par af Ynedars personlige livvagter dræbt. Ifølge en tjener havde vagterne ledsaget ypperstepræst Leandro til dette lagerhus.

Vi undersøger gerningsstedet grundigt og finder 3 sorte fjer, et brændt mærke på væggen samt et brækket pileskaft. Sporene tyder på, at der er blevet affyret en pil mod en flygtende person, der er undsluppet gennem en åbning i den afbrændte sektion af væggen. Dette underbygges af fundet af aftryk efter læderstøvler. De sorte fjer kan vi sætte i forbindelse med Green Weaveren Algaya, for de ligner til forveksling de fjer hun prydede sit flettede grå hår med.

…the game’s afoot!

Session 4

Further investigation suggests that a wounded person has fled the scene. The trail leads toward the edge of the district, to an abandoned ruin from the days of Symbaroum. You are immediately attacked by Black Cloaks who are also following the trail. You manage to save the Duke and he decides to trust you. 

After the Duke’s questions you decide to side with the Reformists of the Church of Prios and track the abducted High Priest to a farm roughly an hour’s walk northeast of the city. Sister Losadra surrenders the prisoner and the remaining Black Cloaks who murdered Daimei’s sister without causing any trouble. She says you are too late anyway: the information extracted from the High Priest was enough to convince Ervano Vearra that Ravenia deserves the retribution of Prios!

Act 3: Loved by the Sun

As you return to Ravenia, it is revealed by the witch Algaya that 50 templars are preparing to attack the city.
There seems to be four feasible approaches, all with certain complications.
1 & 2. Negotiate with Ervano or attack head on: no one supports those options.
3. Defense: You, the Duke, and your allies either defend the Mound, the inner city or Barbarian Town and fight them there. Most support the defense of the inner city. However, some allies will only support the Duke if they defend Barbarian Town.
4. Ambush: You are to discreetly ambush the knights’ camp. Only two support that option.

After gathering enough allies, the colonel and the Duke decide to meet the templars in open battle. The city’s defenders line up on the rolling fields north of Barbarian Town, hoping that their elevated position will take the edge off the knights’ initial cavalry charge. 

You end up fighting the son of Knight Commander Iakobo Vearra, Ervano Vearra, and a few enforcers – other opponents are dealt with by your allies. The selected strategy is not a good one, but ultimately the battle is won, Ervano is killed and Ravenia is spared of any bloodshed.
Did your lives and rewards outweigh the potential risks for the people of Ravenia ?

This entry was posted in Symbaroum. Bookmark the permalink.

10 Responses to Referat Symbaroum: What’s Bred in the Bone

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.