Daimei forsøger at opnå en audiens med hertug Ynedar, men bliver mødt af hertugens rådgiver og talskvinde, Belalia.
Hun lader Daimei forstå, at vi med vores undersøgelser har gjort os uheldigt bemærket af hertugen, og med insinuationer og slørede trusler opfordres vi til at holde næsen for os selv og i stedet koncentrere os om at nyde festligheder i byen med et godt krus mjød.

Vi har dog ikke tænkt os at kaste håndklædet i ringen før vi har talt med kaptajn Burlio. Den røde klud er anbragt i busken udenfor hans vagtkontor, som tegn til at møde os samme aften ved fyrtårnet efter solnedgang.

Lomander tilbringer den mellemliggende tid med at afholde en gudstjeneste i The Great Temple of the Sun. Han vakler imidlertid i formidlingen af sit inderlige og dybtfølte budskab om Prios’ forklarende lys, og gudstjenesten afstedkommer kun et spredt høfligheds-bifald fra de forsamlede præster. Det lader Lomander sig dog ikke slå ud af, og forlader templet med oprejst pande.

Mens vi venter på solnedgangen, tager jeg en lille vandretur på egen hånd ud til barbarernes bydistrikt for at besøge det kontroversielle Chapel of the Young Gods, hvor de gamle guder så som Earthmother og Executioner tilbedes. Normalt straffes gudsdyrkelsen af de gamle guder meget hårdt – typisk bliver man brændt på bålet som kætter – men i Ravenia, som på mange måder er en frisindets- og tolerancens by, ser man åbenbart gennem fingrene med dette.

Chapel of the Young Gods siges at have eksisteret i 4 år og blev oprindelig grundlagt af en gruppe Vajvod-barbarer. Jeg finder uden besvær den beskedne kirkebygning hvor døren er åben og der er adgang for alle interesserede. Kirken rummer 9 alkover med forhæng og symboler, der er dedikeret til de forskellige gamle guder. Jeg bliver mødt af kvinden Torga, som er den uformelle leder af kirken. Der er ikke noget reelt præsteskab tilknyttet kirken, som drives på et mere personligt og folkeligt grundlag. Efter at have stillet min nysgerrighed forlader jeg kirken og bevæger mig tilbage til mine venner mens jeg forundret grunder over hvad der får Solkirken i Ravenia til at vende det blinde øje til eksistensens af det hedenske tempel midt i Ravenia.

Solens sidste stråler rammer fyrtårnet da vi møder Burlio. Som lovet har han været i arkiverne og søgt efter sagsakter med indbrud og tyveri, der kan være relateret til de seneste mord. Han fortæller, at der har været 10 sager af sådan art:

• 5 sager med indbrud uden at der blev stjålet noget.
• 3 uløste sager, hvor tyven ikke er blevet pågrebet men hvor tyvekosterne ikke har været af større betydning.
• 1 sag involverer et indbrud i Galeia’s Trading House, hvor intet blev rapporteret stjålet, men der var blivet fiflet med deres regnskaber. Burlio mistænker at det er et led i en verserende handelskrig.
• 1 sag involverer Vajvod-gesandten Molgara, datter af Vajvod-høvdingen. Der er rapporteret indbrud som har fundet sted dagen før vi ankom til byen. Intet var blevet styjålet, men arkiverne var blevet gennemrodet.

Trods formaningerne fra Ynedars hof beslutter vi os for at følge op på sidstnævnte spor. Vi besøger Molgara, som bor i et lille område af The Mound, omkranset af en mur. Vi bliver modtaget af en smuk mørkhåret ung kvinde, der uden tvivl kan få mangt et mandshjerte til at springe et par slag over. Vi sætter os til rette på behagelige beamon-pelse mens vi udspørger Molgara om hændelsen med indbruddet. Hun fortæller at gerningsmanden var trængt ind ved at kravle over muren. Tyven slap bort med en række værdigenstande, men må have haft meget travlt for han efterlod gode ting af værdi. Opmærksomheden havde tilsyneladende samlet sig om Molgaras arkiver, som var blevet endevendt. Tre bøger mangler:

• En rapport om naturaliehandel mellem klan Vajvod og hertug Ynedar.
• En journal indeholdende en folketælling over antallet af besøgende i Chapel of the Young Gods udført på bestilling fra Solkirken. Registreringen af foretaget af kvinden Torga fra templet.
• En folketælling over antallet af barbarians som er tilflyttet Ravenia indenfor de seneste 3 år.

Det virker nu oplagt at besøge Chapel of the Young Gods for at udspørge Torga. Fader Ombardos brev hentyder til diskrete besøg sammen med en ukendt ven i et ”chapel” som vi antager er Chapel of the Young Gods. Og hvis Torga har ført registrering af de besøgende er det jo meget nærliggende at hun må have mødt den mystiske ven, som ledsagede Ombardo på deres besøg til templet.

Vi når frem til Chapel of the Young Gods efter mørkets frembrud hvor vi finder Torga i færd med at trøste en klansfælle. Vi presser hende lidt og lader hende forstå situationens alvor. Hun beder os vente et øjeblik mens hun går gennem en dør i en alkove og ned af en trappe til en kælder under huset. Iqubus følger hende diskret ned af trappen og overhører hende føre en kort samtale med en anden kvindestemme. Torga går op igen og henter os med. Nede i kælderen bemærker vi en anden trappe, der tilsyneladende er en anden udgang til det fri.

Torga skubber en hemmelig vægsektion til side og fører os ind i et lille skjult kammer. Her bliver vi mødt af en gammel barbar kvinde med langt gråt hår, der er flettet med perler og fjer.
Hun præsenterer sig som Algaya fra Karohar-klanen, og hun åbner ballet uden omsvøm med ordene:

”Det var mig som dræbte Prios-præstinden Armanda!”

Vi står nok og ser lidt dumme ud med kæben nede på brystet. Da det lykkes os at genfinde mælet og får spurgt hende hvorfor, da svarer hun med en kort beretning om Armanda. For 8 år siden havde ypperstepræstinden deltaget i en række blodige massakrer på barbarerne – og dette på et tidspunkt hvor krigen mellem dronningen og barbarerne var afsluttet og der officielt var sluttet fred. Algaya havde aldrig tilgivet disse overgreb mod sit folk og havde søgt hævn og retfærdighed i alle årene siden.

Algaya fortalte desuden, at hun er den Green Weaver, som for nyligt havde taget Yarmar som sin lærling. Hun mener at mordet på Yarmar nok er sket som repressalier mod barbarerne efter mordet på First Theurg Armanda.

Vores samtale blev pludselig afbrudt ved lyden af strenge stemmer og tumult oppefra. Det lød som om bevæbnede mænd var i gang med at ransage og hærge templet. Algaya tog ingen afsked med os men sank uden tøven ned i gulvet og var sporløst forsvundet.

Vi vælger at undslippe fra kælderen ved at tage den anden trappe op. Alderan bryder låsen op med at mandigt skub fra sit kraftfulde panserklædte skulderparti og vi befinder os nu i en smal gyde på bagsiden af huset. Vi bevæger os hen til hovedindgangen og lader som om vi blot er tilfældige nyankomne besøgende, der vil undersøge hvad al postyret skyldes.

Indenfor ser vi, at Torga er blevet overfaldet og slået ned af to mænd som er klædt i Tusmørkebrødrenes karakteristiske sorte kutter. At dømme efter lydene er der flere Black Cloaks i kælderen. Vi trækker vores våben, trænger ind i templet og gør samlet front mod de voldelige hærværksmænd. De vender sig vredt mod os og forlanger at vi blander os uden om deres affære i Sortkappernes navn. For at undgå et blodigt sammenstød med kirkens mænd vælger vi retræten, men jeg tager den bevidstløse Torga på slæb.

Vi flygter derfra og finder en stille gyde hvor vi er sikre på at have rystet eventuelle forfølgere af sporet. Her vækker jeg Torga med lidt koldt vand i ansigtet. Hun kommer til sig selv og jeg får ud af hende at den hemmelige ven som besøgte templet sammen med Ombardo var ingen ringere end den unge hertug Ynedar. Vores mistanke var således bekræftet.

I mellemtiden er listige Iqubus blevet tilbage i skyggerne ved templet, og fra denne skjulte post observerer han omsider 7 Black Cloaks komme ud af templet med en mand og en kvinde i spidsen, som tilsyneladende er deres anførere. Sortkapperne fører de arresterede kultistier/kirkegængere sydpå til fængslet i den nye bydel. Herefter kommer de ud, tager deres sorte kutter af og går hver til sit hvor de blander sig med den almindelige befolkning i byen. Iqubus følger de to leder-skikkelser videre til en kro med navnet ”The Crab and Shrimp”. En daler fra Iqubus får krofatters mund på gled, og han fortæller at de to personer hedder Galdam og Miela.

Hertugen har aflyst sin tradionelle tale til byen og det har vakt stor forundring og spekulationer om hvad der sker med hertugen. Man har ikke set ham vise sig i byen i 2 uger og det ligner ham ikke. Nogle mener han er sengeliggende og syg, andre at han er bortrejst…

En af byvagtens sergenter opsøger os med en besked om, at kaptajn Burlio ønsker at møde os lidt uden for byen. Han fortæller, at hertugen og ypperstepræst Leandro er forsvundet fra byen. (Vi havde ellers ladet os fortælle, at Leandro sad fængslet af hertugen under mistanke for mordet på heksen Yarmar).

Vi mistænker en fælde, men vælger alligevel at følge sergenten ud til mødestedet, som viser sig at være en lagerbygning tilhørende Blue Moon Trading Co. Her afventer kaptajn Burlio os.

Inde i lagerbygningen ligger et par af Ynedars personlige livvagter dræbt. Ifølge en tjener havde vagterne ledsaget ypperstepræst Leandro til dette lagerhus.

Vi undersøger gerningsstedet grundigt og finder 3 sorte fjer, et brændt mærke på væggen samt et brækket pileskaft. Sporene tyder på, at der er blevet affyret en pil mod en flygtende person, der er undsluppet gennem en åbning i den afbrændte sektion af væggen. Dette underbygges af fundet af aftryk efter læderstøvler. De sorte fjer kan vi sætte i forbindelse med Green Weaveren Algaya, for de ligner til forveksling de fjer hun prydede sit flettede grå hår med.

…the game’s afoot!

Session 4

Further investigation suggests that a wounded person has fled the scene. The trail leads toward the edge of the district, to an abandoned ruin from the days of Symbaroum. You are immediately attacked by Black Cloaks who are also following the trail. You manage to save the Duke and he decides to trust you. 

After the Duke’s questions you decide to side with the Reformists of the Church of Prios and track the abducted High Priest to a farm roughly an hour’s walk northeast of the city. Sister Losadra surrenders the prisoner and the remaining Black Cloaks who murdered Daimei’s sister without causing any trouble. She says you are too late anyway: the information extracted from the High Priest was enough to convince Ervano Vearra that Ravenia deserves the retribution of Prios!