Blitz!
Blitz huh? Nah don’t know ’bout ’em. What are you picking on me for?
The news haven’t hit the streets yet. Ladies and Gents (As if) The New up and Comming Squad…..The Blitz!
Now give me my 100 u. Well, Fuck you punk!
So what happent then?
Vi fik endelig en anden farve end blå. Men hvorfor skulle det så lige være en jade?. Det tror jeg er et af de spørgsmål jeg først holder op med at stille mig selv når Cloak, Karma eller nogen helt tredje, ban ker på min dør. Camilla Sheen blev hentet ig år og det eneste vi havde gjort var at sende hende den blodprøve. Jeg er ikke sikker på at det nytter at prøve at forstå meningen med det hele, men hvis blot noget af dette giver mening i den sidste ende skal jeg ikke klage .
Nu er den 7. Ebon kvinde død. Myrdet så brutalt at jeg ikke kunne se rigtigt på hende. En om dagen, bundet med pigtråd, skamferet og korsfæstet. Næsten ingen spor at gå efter. Det er forskellige gerningsmand h ver dag, hvilket giver anledning til en mas se spekulationer; Kult, Ritualer, Sammensværgelser, Stoffer… Vi kører i cirkler og i nat vil endnu en ung enlig Ebon dø under voldsom totur.
Vi bliver kontaktet af en højtstående Ebon, der udlægger tingene for os. Han peger på Karma og på en Mason Hagan som hoved ansvarlig for udviklingen af dette Nuke tendon stof, der åbenbart også medfører denne adfærd. Vi får en disk med research papirer og hans egne noter. Vi begynder af have en sag med beviser. Banden New Faces stod også bag overfaldet på vores APC. Der er omkring 52 tilbage af de oprindelige 172. De skulle opholde sig i CA1.
Endelig et gennembrud og så forsvinder Camilla.
Karma udvikler et stof der motivere en specifik voldelig adfærd mod Ebons. Stoffet stjæles af nogen indenfor Karma research. ½ år efter dukker stoffet op i blodet på New Faces Bandemedlemmer. Den samme bande der har modtaget Nuk e Tendon Implants betalt via dækkonti fra Karma. De er blevet tvunget væk fra området af KT og mange er døde.
Vi kører til en af Jamals venner i downtown, som skal tjekke APCen for bugs, men på vej ud fra værkstedet overfaldes vi af en gruppe stormere, der åbner ild mod os. Natasha forsvinder fra gruppen og vi kan ikke finde hende igen .
Vi beslutter os derfor for at finde de resterende New Faces medlemmer i Uptown, og tager derfor til KTs lokale hang-out. Her overraskes vi imidlertid af en gruppe psykopatiske stormere, der begynder at kaste granater og skyde helt vildt efter os. Mike bliver naglet til gulvet med en power claymore, og hele situationen tilspidser. Pludselig bryder helvede løs og da vi tør kigge frem igen, er stormerne væk. Til gengæld mener de tilstedeværende KTere, at det vores skyld, at stormerne kom og smadrede deres sted, så de begynder nu at skyde på os. Det hele ender i kaos og Will og Mike tages til fange.
Jamal og den tilbagevendte Natasha får dog istandsat en udleveringsaftale, hvor vi skal hjælpe KT (eller er det dem, der hjælper os, hmmm?) med at nedlægge den store fæle stormer HardCore, Maxon Hagens pet.
Sammen med en horde af KTere lokker vi HardCore i et baghold i et forladt industrikvarter i lower downtown, men som sædvanlig er det os, der bliver snydt, så pludselig står HardCore et sted højt over vores hoveder, og regner bl y ned over KTerne og os. Det bliver et blodbad uden lige, men til sidst falder den store, grimme stormer død om (det diskuteres til stadighed hvem, der affyrede det dræbende skud).
Karma ankommer sammen med en del shivere for at ryde op (dække over skandalen). Vi får et klap på skulderen, der virker lidt påtaget, og Karma takker os for at have taget os af den “defekte” stormer. Vi får et visitkort/ra batkort til karma som tak for hjælpen.
Der går fem gange så mange penge ind på kontoen, som vi var blevet lovet, og samtidig får vi en SCL-increase på 1.0 point. Alle er glade og vi bliver enige om ikke at snakke mere om alt det Maxon Hagen-shit.
Vi kører direkte fra åstedet ind mod central, og bliver på vejen ringet op af en fyr fra department of tourism (?). De har en kanon mission til os, og det er vigtigt vi kommer med det samme. Vi skal være filmstjerner i en serie reklamer for ferie-planeten Blue. Lønnen er helt ude af proportioner, og stemningen i Jamals mildest talt noget udbombede APC er helt i top. Vi kører direkte mod department of tourism.
I halen på APC’en ligger adskillige vogne fra diverse fjernsynskanaler. Jamal siger et eller andet verdensfjernt ud af vinduet til en journalist på en motorcykel, men da vi har fået af vide, at vi ikke må snakke åbent om missionen, bliver det ikke til noget. Vi ankommer til department of tourism, og netop da vi har planlagt den helt store exit fra APC’en til ære for medierne, bliver vi guidet ned i en parkeringskælder, og journalisterne bliver holdt på afstand.
Vi tager elevatoren, og sandelig om det ikke er en fest vi skal til. Den er vist ikke til ære for os, og vi ser da også herrens ud. Vi bliver vist hen til et bord, og forgriber os lystigt på den gratis mad og drikke. Der kommer en fyr hen til os og fortæller de nærmere detaljer om missionen. Vi svæver lidt rundt på nogle skyer. Tænk at vi har klaret missionen med HardCore så godt at de tilbyder os dette! En betalt ferie. Efter middagen tager vi APC’en for at gå på indkøb til ferien. Da vi ankommer til centret er der allerede nogle helt vildt flinke fyre med overarme som stormerlår, og sikkert hjerner som kaniner, der holder pøblen og pressen væk. Vi er godt nok blevet populære, men hvorfor skulle vi dog fatte mistanke? Vi klarede jo missionen over al forventning.
Takket være Nuke-Tendon fyrene slipper vi uskadt og uvidende ind i centret og forgriber os på deres sommer garderobe. Vores smag er mildest taget noget forskellig, Jamal går efter rasta-stuffet, Will efter Hawai-skjorterne, mens Mike er den eneste, der har en smule smag og køber mere stilede polyester skjorter og en fantastisk praktisk pensionist-kuffert med hjul. I en af butikkerne kører faktisk en reklame for Blue. Det ligner paradis. Helt overstadige efter vores indkøb, kører vi mod department of tourism igen. Nu skal vi afsted! En længe tiltrængt ferie, og så bliver vi tilmed velhavende imens. Er vi fuldstændig naive, eller bare langt under middel begavede, når vi endnu ikke har lugtet lunten?
Det regner skomagerdrenge og blæser som en orkan, da vi går hen mod rumskibet, der skal fragte os til den sagnomspunde planet Blue. Skibet vi skal flyve i er en helt ny model, der er beregnet til at smide den bagerste del (der hvor passagerne sidder) af på destinationen, og så “selv” fortsætte sin videre rejse. Ingen grund til panik? De få, der kender sandheden om skibet fortæller det i hvert fald ikke. Rejsen forløber stille og roligt, indtil en computerstemme fortæller os, at dette skib ikke skal til Blue, men en planet, der hedder Opal, og er en slags losseplads for kriminelle elementer og naive Slops som os. Vi får tåget ørene fulde af fakta om planeten, men egentlig tror jeg ikke, at vi hører rigtig efter. Blandt andet fortæller stemmen om hvordan, der på Opals måne er opstillet udstyr, der forhindrer kontakt til andre planeter, og at der konstant er en flåde af rumskibe omkring planeten, der på ingen tid kan forvandle Opal til en bunke småsten. Maxon Hagen må dø!
Bump siger det, og vi lander. Vi åbner døren og ser, at er snipers, der dækker udgangen. En stemme fortæller os, at vi skal overgive os. Hvis vi vil overleve er der intet andet valg, så vi lader os en efter en dumpe ned i det hus vi er landet på. Fyren med stemmen hedder Beddy, og er åbentbart leder for denne sørgelige forsamling. Det skal senere vise sig, at såfremt der en en Gud, har han bestemt ikke set med milde øjne på Beddy. Ikke bare er han velsignet med en intelligens som en low-wave stormer, han behandler os også som noget man træder på. Vi bliver rippet for alt vores udstyr, og taget med til et hide-out. Her bliver vi stribbet helt ned, og efter en mindre afhøring, får de absolut mest uanvendelige af vores ting tilbage. Beddy deler en god del af vores gode stuff ud til den sørgelige samling mennesker, som han kalder Parts. Beddy forventer, at vi følger hans bande, og han siger, at hvis vi “udmærker” os, kan vi – måske – få nogle af vores ting tilbage.
Det går hverken værre eller bedre, end at vi bliver angrebet af en rivalisenrede bande. Vi slår angrebet tilbage, og her klarer Jamal sig vist så godt, at han får sine gash-fists (?) tilbage. Beddy er bange og konverserer hele tiden med hans højrehånd Fielding. Fielding er om muligt endnu dummere end Beddy, og bestiller da heller ikke meget andet end at gå og slikke ham i røven. Hvorfor mon Beddy har valgt ham som sin højrehånd? Et eller andet må han jo kunne, hvad ved vi ikke endnu, men der er tankevækkende få piger på Opal.
Beddy bliver enig med sig selv om, at der må hentes forstærkninger inden de (vi?) igen bliver angrebet. Han sender Will og en af de lokale ud efter forstærkningerne på en motorcykel. Selv vil han sammen med Jamal prøve at snigmyrde en af lederne fra den anden bande. Will og co. bliver hurtigt beskudt, og det varer da heller ikke så længe inden turen bliver opgivet. Imidlertid varer det længe inden Will kommer tilbage.
Hvad Beddy og Jamal opnår på deres lille tur er lidt uklart. De finder i hvert fald ikke ham lederen. Det ender dog “lykkeligt”. Som det ser allermest sort ud, ankommer forstærkningerne (hvordan vidste de vi var i knibe?). En enarmet fyr ankommer sammen med en et større sammenrend af fyre. Det er åbentbart en anden del af Parts, for Beddy bliver glad for at se dem, og der bliver hentet whiskey, så vi kan holde fest (hurra Beddy! Du er den bedste! Vi elsker dig Beddy!).
På et eller andet tidspunkt under festlighederne, laver Natasha en handel med ham den enarmede fyr. For nogle drugs og et eller andet forholdsvis ligegyldigt objekt får hun en ny arm til at gro ud af krøblingen (skam dig Natasha! Hvis side er du egentlig på?). Krøblingen er helt i ekstase, men Beddy er vist ikke helt tilfreds med udviklingen. Der er vist en ikke ganske uvæsentlig rivalisering i Parts.
Det går hverken værre eller bedre end, vi (læs: Beddy) skal ind og snakke med “il duche” Part-Mean (?). Vi kører derind, og Beddy laver en eller anden handel. Vi skal skaffe noget kabel (fra Cable-hill) og noget uran (fra uran minen). Til gengæld vil vi (Beddy) få et par nye biler.
Glade er vi, og tju-hej hvor det går: Frem mod Cable-hill i de nye biler. Vi ankommer uden problemer, og giver os i kast med at finde kablet. Der kommer noget stråling ud fra hovedbygningen, og det viser sig senere, at der står en ødelagt fusion-recharger. Vi søger som febrilske efter det satans kabel, men det er der ikke! Der bliver tænkt masser af mindre pæne tanker om Beddy, og både Will og Mike ville helt sikkert slå ham ihjel hvis de fik chancen. Det får de imidlertid ikke. Indtil videre er det kun Jamal, der har haft chancen, og hvorfor han ikke udnyttede den er genstand for megen undren hos mindst 50% af Blitz. Nå, men Jamal og Mike finder en af de hersens herlige maskiner, der laver stregkoderne på kablerne. De laver et nyt numer, og sætter det på et kabel, der ligner det påkrævede. Hvad kan det skade? Et kabel er vel for fanden et kabel! Beddy bliver meget glad, og han giver Mike sin Blitzer tilbage. Will bliver fuldstændig grøn i hovedet af misundelse. Måske er det nu kun Will, der virkelig hader Beddy så inderligt; hvem ved?
På et eller andet tidspunkt mens vi leder efter kablet, bliver vi angrebet af en mega-kolonorm manchine. Den når at slå en eller to mand ihjel (heldigvis kun de uvæsentligt “menige” Parts medlemmer), men tager så flugten.
Da kablet er fundet kører vi straks videre mod minen. Det er meget varmt, så vi kører om natten og sover dagen. Will har et mindre kontrovers med Beddy og Fielding pågrund af noget blod på motorcyklen, men det bliver vist ikke til andet end ord. Manchinen, der flygtede fra os på Cable-hill, bliver ved med at følge efter os. Vi kan ikke blive enige om, hvordan vi skal takle problemet, men det ender med, at Jamal og Mike efter en heroisk indsats slår den ihjel alene. Underligt nok belønner Beddy dem ikke for det. Hvorfor accepterer disse mennesker en så inkompetent leder? Ved Natasha mere end os andre? Har hun kontaktet Mort, selvom hun siger noget andet? Hvorfor har Jamal ikke noget videre imod Beddy? Og hvorfor er det kun Will og Mike, der er hook på, at slå ham ihjel? Kommer heltene fra squad Blitz nogensinde hjem til Mort? Og får de i bekræftende fald dræbt Maxon Hagen? Passer det virkeligt, at der er rumskibe i kredsløb om Opal, der kan forvandle hele planeten til intergallaktisk støv? Hvorfor slog SLA os ikke bare ihjel? Og hvad vil mr. Slayer med en planet fyldt med kriminelle? Disse og mange mange flere spørgsmål vil vi søge svar på i de næste mange afsnit af “Blitz på Opal: En uendelig historie”. Sendes hver mandag 18-22. Be there…
Efter Mike og Jamals heroiske indsats mod den fæle, farlige muldvarp-manchine, drager vi atter afsted i nattens kølige mørke. Det varer dog ikke længe før det ujævne landskab byder på en lille overraskelse for Jamal, idet han kører ud over en mindre skrænt, og lander på en afsats, hvor bilen sætter sig fast. Under redningsaktionen finder Natasha et hul, der fører ned i en gammel tunnel, fyldt med vand og tusindvis af menneskeknogler. Kort efter forsvinder Natasha, hvilket skaber stor opstandelse blandt de mentalt mindrebemidlede medlemmer af Parts. Der går et stykke tid, hvor der diskuteres hvad der skal gøres, da Natasha pludselig dukker op igen. Alle er glade igen og ved fælles hjælp får vi bilen fri igen. Den kan stadig køre, men har udviklet et seriøst ratslør, der gør det mere end vanskeligt for Jamal at styre. Vi når omsider frem i nærheden af Minebyen og Beddy beordrer holdt. Fielding og Will bliver sendt frem for at scoute, mens resten af Parts venter i lejren. Halvanden timer senere lyder der skudveksling i mørket og alle stormer frem. De finder en meget død Fielding, der er blevet skudt i hovedet og ryggen for derefter at være blevet kørt over af en bil. Der er ingen tegn på fjenden. Will bliver kort efter fundet i sit skjul ikke langt derfra. Uden tanke for sin egen sikkerhed er det lykkedes for ham at hente den døde Fieldings ting, selvom fjenderne var lige i hælene på ham. Disse ting afleverer han godvilligt til Beddy, som dog returnerer nogle af disse til Will – loyalitet belønnes! I lejren er det ikke alle, der begræder Fieldings død. Nu beordrer Beddy i stedet Jamal og Natasha frem. De skal indtage byens vagttårn og sørge for at vi andre får fri passage ind i byen. Det lykkedes over al forventning, men i mellemtiden har en fjende snigmyrdet to af Beddys mænd i lejren. Parts indtager byen uden de store problemer, men 4 gråklædte mænd når dog alligevel at skabe lidt ravage gennem deres overraskelsesangreb. I byen finder vi både Consequences og Eves, og det ser ud som om de allerede har haft deres egen lille kontrovers inden vi ankommer. De resterende Eves befinder sig nu i minen, og Beddy mener at vi skal forsøge at forhandle med dem. Eves beder os om at komme ned i minen, hvis vi vil handle, og stik imod al fornuft, så tager halvdelen af Parts, heriblandt hele Squad Blitz, ned i løvens hule. Men bortset fra nogle småproblemer med Natashas motoriske færdigheder, så sker der ikke meget hernede. Forhandlingen foregår via et højttalersystem i minen, og stemmen kræver 2 vandtanke for 2 tønder uran. Beddy indvilger, men pludselig hører vi alarmråb fra mændene på landjorden. De er under heftig beskydning. Vi løber allesammen tilbage til elevatoren og kører op igen. Oppe på landjorden finder vi ligene af nogle af Beddys mænd, hvoraf 5 mangler, samt nogle udbrændte biler. Flere af bilerne er også væk, inklusive den der indeholdt kablerne fra Cable Hill. Beddy bliver mildest talt temmelig vred, og det kammer helt over for ham da Mike tørt konstaterer, at det har stillet tingene i et helt nyt perspektiv, at Squad Blitz nu udgør flertallet i Parts. Jamal og Will samtykker. Beddy vender sig mod Mike og hæver sin Power Claymore, men for Beddy er løbet vist kørt… Skal Mike ende sin tilværelse som et hovedløst, blødende lig i Opals tørre landskab? Er løbet virkelig kørt for Beddy? Hvorfor er det altid kun Will, der overlever når han bliver sendt på mission sammen med Beddys mænd? Er uranen noget værd uden kablerne fra Cable Hill? Og hvor fanden får man fat i to nye vandtanke, når man ikke har nogen biler?
Fuk maan! Det her er dårlig Karmaa. Bogstaveligt. Jamaal rejser sig op fra støvet og rejser en knyttet hånd truende mod himmelen, mod Mort og mod KARMA inc. “De svin har tørret os big time” bander Jamaal for sig selv med sin tørre mund stadig knasende af sand. Det er en mærkelig planet – solen er synlig og det regner aldrig. Wilnoth’s blege hud er blevet rød og falder af. Der er planter, der vokser vildt og der er dyr i jorden og på himlen. Jamaal kigger rundt på de sørgelige rester af et råddent samfund. Det er mærkeligt at se hvor ivrigt alle forsøge at opretholde en illusion om Mort, om SLAYERS imperium. Hvorfor egentlig? Jamaal laver tegn i støvet, der allerede er varmt i morgensolen. Feel-din holder øje med Wilnoth, der ser ud som at han har svært ved at styre sig. Der er en tens stemning i lejeren efter at liget af manden lå spredt ud over det hele. Men hvorfor forstår de ikke nødvendigheden af jagten på metaldyret. “Deres Karma maan, de jager skygger, når målet ligger lige for”. Jamaal kigger på sin skygge, der laver svævende bevægelser på sandet, og begynder at synge “I’m the Voodoo-maan, I’m Puzzie-maan, I’m invisible” Fuk maan!
Interaction:
Czitar -There can be only one…
Czitar on Damien
Damien is foremost an unreliable, cool Waister with a vaguely amusing sense of the bizarre. Beside that he is a fairly good fighter when he wants. I didn’t think much of him when we first meet, but all the craziness has shaped our relations.
Czitar on Jh’n’tt
Well, he really isn’t one of us now is he? I always thought that the Shartarians where good fighters, but this guy is… less then mediocre to put it nicely. But hey, I have seen worse, but they didn’t have a badge.
Czitar on Silke
Silke is young and impressive. I think he tries hard to be nice all the time, but when you have seen the little fellow exercising ebb powers on someone twice his size, then you realise that there is more to him then meets the eye.
Czitar on Czitar
I’m good at what I do. I have survived. I’m better fitted then other species, because of genetic background, battlefield-like upbringing, acquired skills, determination and the fact that I don’t socialise.
Here is a list of Slops that is or has been in my Squad and their current status
1. Darell Jones (†), human.; Not much to say, we meet in the train from Meny and he got shot during a red alert on our first mission.
2. John Doe (†), human.; Friend of Darell. He got shot by the same SLop.
3. Beddy Dumb (dept. psyco), human.; Beddy was a good SLop, but he had a fuckedup private life. Not that I care, but IA does and the Dynamic Duo became history.
4. Linda (†), human.; Crazzy Bitch. I’m glad she went quickly.
5. Charley ‘doc’ Brown (†), human.; Strange medic who didn’t wear an armour. He died trying to defend Linda’s “honour”.
6. Tock, frother.; HAHAHA…
7. Ervind Nol (†), human.; He got shot in the head real bad during a gang fight where 8+ Johannes went down.
8. Alex (†), human.; Alex was in my squad a long time, but Fishkongh got him at home.
9. Pather (†), raider.; Maybe he got careless or maybe he was just unlucky when that sniper took him out.
10. Niam (†), waister.; Niam also became a victim of Apple Fishkongh.
11. Silkeeng, ebon.
12. Damion, waister
13. Tek, shaktar.; A good fighter and someone you could depend on. To bad he has distanced himself from the life on Mort.
14. Nirad (†), raider.; Nirad couldn’t handle the stress. I wonder why someone who tours the cannibal sectors without helmet ends up shooting himself in the head. Well those where strange times that I don’t like to think about.
15. Chass (MiA), frother.; I don’t now what became of him. Probably he went wild on drugs, forgot who he was, and now he is running around trying to pick up a fight with his claymore.
16. Jh’n’tt, shaktar
17. Christar Falco, human, Kick murder.; Didn’t like him cause he kept info from us. I think he worked with IA or something. I may kick his face in if a see him again.
But What did They DO?
The answer is simple: They killed villians such as: Fishkong Apple, the once-where gangleader.
Who´s next?
The mighty mighty mean mean Nec Beaker and his friend Black Note?
I DON`T THINK SO!!!
Well disbeliever, check my Oyster notes….. But be wanted – you may want to Sir me afterwards.
——————————————————————————–
Damien on Czitar
Glad he’s not an enemy of mine! Not that I couldnt take him, if it came to that of course. But I would be sorry to as I really respect him. He’s a tough experienced operative… one of those you’re glad missioning together with, not that I couldnt do it on my own of course. Further he’s fast like hell and shoots as straight as it rains on Mort. What he lacks to be supeme like me is the ability to use ebb. Lately he’s been acting rather funny though. Dont ask me why but I’m kind’a concerned for him. Usually I prevent getting attached to somebody.. it scares me I might care for his well being!!!
Damien on Jh’n’tt
Christ he’s boresome. You can read him like a open book man! Everything he does, is being done in accordance with Operative Hours. But worse: he’s chipped! I think I’ll have to take care of him, otherwise he might turn me in some day. Yeah… perhaps I should take real good care of him. Bugger he’s related to Tik!!! Dont see what good he does when we’re on mission either. Like having a grandpa with you which we all have to protect. What the heck is he actually doing in my squad… I need to talk with Czitar and Silke about this one.
Damien on Silke
Kind’a nice. Perhaps I actually like him! Nah… instead of hate I merely feel nothing towards him. I guess that means his my best friend – or the closest I come to one. Him as well as his father has helped me out of trouble for quite some times. I still dont understand why as I wouldnt do the same for them or anybody else for that matter. Silke’s frankly not an fearsome operative even though he’s good at the use of ebb… and I guess he never will be a truly operative as he lacks aggressiveness and the interest for the right fields of ebb.
Damien on Damien
Dont you know me? Well if I’m not going to like you, you’ve been lucky so far! I’ll be anything from ordinary brute and unpleasent to your worst nightmare coming true. If you dont believe me ask those of my encounters who’re still alive. Most consider me as a pain in the ass… but a pain that wont go away. You might think I’m conceited – I’m not! My former deeds together with my deathsuit, called Darth, ebbskills and 17mm armaments, Luke’n Yoda, justifice my attitudes. You didnt listen huh…
——————————————————————————–
Jh’n’tt on Czitar
Huhh… the case Czitar. He’s a raider scout and up until I met him I actually thought I liked raiders – now I don’t know. He started out okay, but now he’s getting more and more weird. He constantly walks behind the rest of us when were on a mission, regularly has to stop to catch his breath and his fur has started to come off at an alarming pace. I just can’t figure this guys twisted mind out – perhaps he has taken one blow too many?
Jh’n’tt on Damien
Damien, hmmm… He’s a weirdo, but then again most wasters are – right? He usually refers to me as “granpa'” or “the cow”, why? I don’t know, but who can figure the minds of these wasters out anyway? Sometimes he seems allmost “normal” – and then suddenly he comes up with an idea so twisted you just know he’s a waster. For a waster I guess he’s okay, but sometimes I wonder what SLA Industries really need them for?
Jh’n’tt on Silke
Silke is the ebon in our squad. He must be the most “normal” guy in Dreads (not counting me – of couse), but I think he would be a better operative if he didn’t listen so much to Damien.
Jh’n’tt on Jh’n’tt
Wauw, he must be the most impressive shaktar I’ve ever seen. He’s got the potential to become someone. I’ve never seen anyone, not even on Gorezone, use a scythe like he does. I don’t think he’ll be beaten in a fair close combat situation until the rain s tops… Okay, perhaps he’s acting a bit strange right now, but I know he’ll get over it quickly.
Ex-dread Chass Cullins on Chass Cullins
Now there’s a real cool, cruel and hardhitting warrior of the masterspecies: The Frothers! Never a doubt about personal safety and never a hint of cowardice, always throwing himself into the fray in the name of SLA Industries. Dreads never quite accepted his unstable temper and his lust for drugs, but then again, they don’t know what’s best for SLA Industries and themselves. Presently Chass is taking care of some old unfinished business somewhere in Cannibal Sector 1, but one day he’ll return to Dreads and remind those poor bastards why they need the Frother Chass. Once again the mighty claymore shall wreak havoc upon the enemies of the True Worldorder…
