Heroes of Drakonheim

Det er D&D 5e og I starter på 1. level. Alle racer og klasser fra Player’s Handbook er tilladt, men se dog vedhæftede baggrundsmateriale. Ability Scores anvender et score array, hvor I fordeler disse scorer blandt jeres Abilities: 15, 14, 13, 12, 10, 8. Valg af race vil modificere disse scorer. I starter i byen Drakonheim, som I alle har en eller anden form for tilknytning til, så tænk lige over, hvad det kan være. 

Til de af jer, der kan huske D&D Next, så er det betaversionen af D&D 5e og altså ikke identisk hermed. I kan altså ikke bruge den version i forbindelse med spillet. Men der findes nogle System Reference Documents online, som kan bruges i en snæver vending:

 
———————————
 

Drømmen

Du står på en slette. En kold vind blæser fra nord og bringer med sig en ram stank af blod og råddenskab, og i vindens stemme opfatter du smerteskrig og stor sorg.

En mørk skygge rejser sig i horisonten og bevæger sig med voldsom hast mod dig. Skyggen bliver til en gigantisk flodbølge af blod. Du vender rundt og løber… tilbage mod Drakonheim… Men byens mure er forvandlet til tætte rækker af kæmpemæssige knogler, og over byen vajer en purpur fane med en sort le.

Fanget imellem blodbølgen og knoglebyen tøver du. En ravn lander på et vejskilt i nærheden, lægger hovedet på skrå og skræpper: ”Jeg er Krag Blackhand.”

——–

Så du kan sige at det hele startede med en drøm, men det er ikke helt rigtigt. Jeg vil tro at det startede med at vi mødtes igennem hinandens bekendte. Jeg, Landon, stødte bogstaveligt talt ind i den aristorkratiske døgenigt Peobles en nat i byen. Hvad er det iøvrigt med den menneskelige adel og deres navne? Jeg må finde på et øgenavn til ham.
Peobles hang ud med nogle lurvede typer, men én af dem lå måske i bunden eller toppen? af lurvethed, en bard halv-freak ved navn Thaelon. Jeg kan ærligt talt ikke huske hvordan vi mødte de tre andre. En halv-orc, Artorias, som rent faktisk besidder noget mellem ørerne og er ven med en tosset gammel dværg, Jordek. I deres rejser nord for Drakonheim havde de også stiftet bekendtskab med en ranger, Mochán, af en de klaner som synes det ser godt ud at tatovere sig. Måske for de vild og han hjalp dem. Jeg ved det ikke.

Faktum er at vi alle drømte samme vilde drøm. En drøm som jeg ikke kan slippe af med. Det kan blive svært at sove igen, før vi har fundet denne Krag Blackhand.
Idet vi alle fandt drømmen stærkt bekymrende, måske endda en anelse profetisk, uden at det blev nævnt, så startede vi vores søgen efter denne Blackhand.

Efter en tur i Akademiet, Krigerens Tempel, en enkelt bar eller to og en seerske i Boneyards, lykkedes det os at finde ud af at Blackhand er navnet på en smedefamilie her i byen.
Vi finder Dorg Blackhands smedje ved markedspladsen og han er en gnaven mand, idet sønnen, Krag Blackhand, ikke er kommet hjem efter en nat i byen. Et af Krags’ favoritsteder er åbenbart The Saucy Mermaid. Jeg har været der et par gange. Virkelig et skodsted.

Peb snakker med kromutteren (det er han faktisk god til) og finder ud af at Krag var sammen med en tatoveret vildmand. Eftersom at vildmanden skulle opholde sig et sted i den nordlige del af Boneyards, så tog vi mod porten. Vagten havde godt set en tatoveret mand, men kun én. Så hvor var Krag?

Vi gik tilbage og ind på Dead Mans Tap. Jeg holdt mig udenfor her. Ingen grund til at trække unødvendig opmærksomhed. Her havde Krag heller ikke været.

Efter lidt diskussion gik vi ud for at finde den lejr hvor denne vildbasse skulle opholde sig. Lettere fundet en som så. Det var en lille gruppe på 5-6 mennesker. Alle fra en primitiv klan af mennesker oppe nordpå. Moonless Tribe hedder de vist.
Sharptooth hed kødbjerget som havde drukket og fulgtes med Krag. Tilsyneladende var Krag blevet for fuld og idioten havde efterladt ham i rendestenen. Han kunne vise os hvor. Besynderligt pænt af ham.

Sharptooth Kødbjerg viser os stedet hvor Krag faldt om i fuldskab og går tilbage til sin lejr. Jeg sender min familiar, Druzil, efter ham.

Vi finder en klat blod i nærheden af en faldefærdig bygning og mere blod indenfor. Det er sandt hvad de siger om dværge. De er lidt ligesom sten og tænker på samme måde, for Jordek bliver stående idet vi bliver angrebet af fem store dire rats. De tager os ikke lang tid at få nedkæmpet dem og så vågner Jordek ligesom op. Er han virkelig så gammel?

Inde i bygningen finder vi en vej ned i kloakkerne. Der er vist også slæbespor som om noget eller nogen er blevet trukket herned af små fødder. Goblins? Kobolds?
Det bliver sværere og sværere at følge sporet, men til sidst støder vi på en goblinlejr som åbenbart tilhører en høvding ved navn Big Flurx. Stor for en gobbie måske, meeeen… Mochán bliver utålmodig da Thaelon forsøger sig på gobbiesprog og høvdingen vil pludselig meget gerne hurtigt af med os og hjælpe os til en anden klan som skulle handle med mennesker. Slaver? Virkelig? Eller er der noget andet på spil her?

Desertøren!

Gussy the gobbie fører os til en anden klan som tilhører Korth Fatrat. Se, Peb’s forældre kunne lære lidt af de navne. Igen forsøger bard freaken at tale til to gobbier som har fire dire rats som kæledyr. Her begynder jeg at tvivle på om han overhovedet kan sproget, for pludselig angriber de os.

Vi får nedkæmpet dem, men det tager hårdt på Artorias og gamle Jordek. Móchan lister sig frem og ser endnu flere gobbies og en masse dire rats. Det bliver en hård kamp. Her deserterer Thaelon. Det var aldrig gået under Kaptajn Dharr på Crimson Roger.
Vi kæmper bravt. Sandt teamwork. En besætning uden en kaptajn, men vi holder humøret højt og bakker hinanden op. Pile flyver og våben bliver svunget tungt og kraftfuldt. Til sidst giver de op. Jeg tæller mindst 15 gobbies og 10 dire rats døde.

Stilheden efter kampen bliver afbrudt en klappen. Korth Fatrat! Uden en tolk prøver vi at forhandle os frem til at få mere at vide om mennesker som bliver fragtet igennem kloakkerne. Ikke megen held i det, andet end at han fortæller at han har mennesker hos sig. Levende? Døde? Korth Fatrat er ikke så nem at forhandle med som Big Flurx. Han vil have os til at slå lederen af centipede klanen ihjel. En som er modstander af de to klaner vi nu har mødt.

Lettere slukøret vender vi om og går tilbage til Big Flurx’ lejr. Vi samler nogle talismans op fra de gobbies vi slog ihjel.

Vi finder Thaelon tilbage hos Flurx. Vi har næsten ingen energi tilbage til at skælde ham ud. Ikke desto mindre så har vi endnu en gang en tolk.

Det har været en lang dag. De 8 sølv og 17 copper jeg fandt på en gobbie har ikke været det værd. Tæt på at være blevet slået ihjel og lige knapt et måltid mad for det. At finde ham Krag har bare at være det værd.

Flurx vil ikke hjælpe os med at finde centipede klanen, men de er mod syd. Trods en del diskussion i vores lidt demoraliserede gruppe, så beslutter vi os for at finde centipede klanen og måske endda snakke med dem om at gøre det af med Fatrat klanen. Hvis ikke vi kan det, ja så må vi gå kampvejen. Enten mod centipede klanen eller en højst sandsynligt, meget hård kamp mod Fatrat klanen.

Noget siger mig at centipede klanen er den mægtigeste af de tre klaner… nu må vi se, hvis vi kan finde dem…

Paladinen der brød sit ord

Vi går på må og få igennem de lange kloaktunneler. Efter flere kilometer hører vi goblinstemmer. To goblin’er ligger og rækker ud efter noget nede i sølet. Vi prøver at snakke med dem, men de løber. Artorias trækker en død goblin op af lortet. Vi finder en talisman på liget som kunne minde om noget insektlignende væsen. Vi har fundet centipede klanen.

Vi sniger os frem og hører flere goblins. Mochán og Peb går frem og snakker med dem, men unge Peb har det nemmere med en storbarmet kromutter og skræmmer dem med sin magi.

Af frygt angriber de os og stakkels Peb når dårligt nok at reagere før de har dolket ham. Det bliver en hård kamp, men vi får dem slået på flugt og hjulpet Peb på benene igen. Artorias beslutter sig for at vi skal snyde Fatrat klanens leder ved at give ham et helt andet hoved. Den lorte indsmurte goblin vi fandt får et huk og Artorias propper hovedet i en sæk. Vi beslutter os dog for at søge op til overfladen og sove i byen inden vi søger foretræde for Korth. Men det vil måske være for sent for Krag… hvem ved ?

Vi finder Fatrat klanens indgang igen i kloakkerne tunneler og får lov til at se Korth Fatrat. Dog omringet af mindst tyve goblins og endnu større rotter end tidligere. Artorias fortæller at vi har dræbt centipede klanens høvding og har selve hovedet her i en sæk. Korth går med til at vise os Krag.

Nogle gobbies kommer med en sæk med en død kvinde i. Korth siger at de ikke kan kende forskel på en mand og en kvinde. Snydt er vi, men han fortæller at han afleverer ligene nord for byen til “den blege mand” i mausolæet i Green Buff kirkegården. En Necromancer ? Det kunne måske passe med drømmen, knoglerne og leen på vimplen.

Overmodigt kaster Artorias sækken med det falske hoved over til Korth Fatrat idet vi skal til at gå. Jeg når dårligt at udråbe “neee….” før jeg ser sækken med hovedet lande for fødderne at den usle goblinleder. Han kigger på det om siget at det jo ikke er ham. “Slå dem ihjel”, udbryder han.

Vi står godt i denne kamp. Trængt op i en krog, med Artorias og Jordek i front, mig i midten og Mochán og Peb bagerst. Taktisk klogt slår vi hårdt ned på Korth Fatrat med våben og magi. Artorias får slået Korth ned og åbner op i vores forsvar til trods for jeg siger at jeg kan tage Korth. En stor fæl rotte laver et pænt ar over mit højre øje. Det var tæt på at gå galt.

Jeg husker svagt Kaptajn Dharr nævne nogle ord om Paladins: “En Paladin er en helts’ helt.  Ærligt talt, så bliver Paladins konstant involveret i ekstremt farlige opgaver som at dræbe drager, og overlever sjældent særligt længe.”

Men klanen er slået og flygter lige så snart det er gået op for dem at Korth er død. Vi heler vores sår og finder en pæn sum penge under Korth’s tronestol, nogle potions og magiske våben. Ikke så dårligt. Gad vide hvad høvdingen af centipede klanen gemmer på ?

Vi undersøger hurtigt resten af Fatrat klanens huler og ser at de har flere af disse sække hvor den døde kvinde lå i samt nogle faldefærdige bure, formodentligt til deres rotter. Vi løber op af en nordlig gang fra Fatrat klanens hule og kommer til åbning som fører op i Boneyards. Uden meget tøven søger vi ud mod Green Buff kirkegården.

Der er spor fra byen til dette faldefærdige sted. Ved to krypter er der især en del aktivitet. Den ene har nogle tegn på jorden ved nedgangen til krypten, som Artorias kan læse. Må være noget med hans tilfangetagen af orker at gøre, hvor han har lært et mystisk sprog som ingen andre kan. Hverken jeg eller Peb kan se hvad der står og knøsen er trods alt lige gået ud af skole.

Den anden krypt er tom, men der har været meget aktivitet, hvilket ses tydeligt på støvet på gulvet. Otte stensarkofager ligger lukkede. Vi kigger i dem og ser et meget velholdt skelet med våben. Artorias mærker efter og der er undead her. Der er otte. Peb griber ud efter våbnet og det “vågner”. Det samme gør de syv andre skeletter i krypten.

Jordek løfter sit hellige symbol og tvinger skeletterne til at flygte. De kan ikke gå langt, men presser sig op mod væggene i krypten, som er de bange for den kraft Jordek udstråler. Skeletterne får trampet på Druzil i kampens hede, men vi får dem nedkæmpet uden det store besvær. Jeg må passe bedre på. Det er dyrt at tilkalde Druzil igen.

Skud i mørket

Vi beslutter os for at undersøge den anden krypt. Jeg er lidt skeptisk over for de symboler på jorden. De andre træder på dem og “ødelægger” dem idet de går ned i krypten. 

Krypten er todelt. I den højre del ligner det at der ligger nogle af de samme sække som dem Korth Fatrat havde. I den anden del står fire ligædere som straks springer frem imod os. Jordek bliver lammet af deres berøring og får nogle slemme sår, så han må lægge sig. Artorias er næsten ved at gøre det samme, men får det rystet af sig, som jeg havde forudset.

Det er en hård kamp uden Jordek og hans magt over de levende døde, men Mochán og Artorias er en skarp duo og får nedkæmpet de farlige ligædere. 

Vi finder Krag’s lig i en af de tre sække i den anden del af krypten. Ah, så meget for at finde ham i live, men det var der vel heller ikke meget håb for. Jeg håber dog stadig at faren vil belønne os.

Mens jeg tilkalder Druzil igen, undersøger de andre resten af kirkegården. En kærre med gammelt blod på, bliver fundet. Transporterer de ligene tilbage til Drakonheim ? Nej, det ligner snarere at de laver dem om til ligædere. Men hvorfor ?

Vi beslutter os for at gemme os ved krypten og følge efter hvem der nu end måtte komme i nat. Vi venter længe og det er langt ud på natten før Druzil melder om at der kommer fem skikkelser. Alle er iklædt sorte kåber og to har lanterner med. 

De går ned i krypten uden at se os. Men vores gøren dernede er åbenbart nok til at alarmere dem. De kommer op og er på vagt. Peb tager første skud.

Overraskende nok tager de fem skikkelser benene på nakken. Vi prøver at løbe dem op, men får kun slået to af dem ned. De tre andre stikker af i mørket i retning mod byen. Det var uventet. De to vi fik ned er ikke til at tale med. Ikke uden magi i hvert fald og det er ikke magi jeg kan. Peb synes at det ligner mænd af adelig stand.

Vi lader alt være som det er og får slæbt Krag’s krop tilbage til Dorg. Dorg er ked af det, men efter ham og Artorias har drukket sig varme får vi endelig snakket om belønning. Men Dorg nævner samtidig at han vil have hævn. Jaja gamle mand. Men hvem betaler os for hævn ? Da Dorg ikke kan betale mig i guld, lader jeg min del gå til en rustning til Artorias. Hans øjne lyser op som et menneskebarn der glæder sig til Yuletide.

I morgen vil jeg opsøge akademiet og høre om der er nogle som skulle have snuset til necromancy og som måske endda var blevet smidt ud af samme grund. Denne blege mand har en del magt inden for necromancy, hvis han har holdt fire ligædere som vagter. Det er ikke en simpel bedrift.

Jeg beslutter mig for at få noget søvn på en af de mere velsete kroer i Drakonheim. Måske kan jeg sove bedre i nat ?

This entry was posted in D&D, Heroes of Darkonheim. Bookmark the permalink.

32 Responses to Heroes of Drakonheim

  1. JS says:

    Jeg påtænker at lave en human ranger

  2. CBC says:

    JS: Ranger
    ALL: Bard
    PL: Warlock

    Vi kunne rent faktisk godt gå hen og lave et sniger team, hvilket kunne være ret så interessant. Jeg har ikke bestemt mig for en class endnu, men har lige erhvervet mig Players Handbook på D&D Beyond, hvor man også kan lave characters online og eksportere dem til pdf.

    @MC, hvilke optional rules i Players kører vi, hvis overhovedet nogen ?

  3. CBC says:

    Jeg laver en Wizard og nej, jeg har ikke lang hvidt skæg og spids hat.

  4. CBC says:

    Landon Cross
    Male High Elf Wizard
    https://ddb.ac/characters/27903799/38kp3P

    APPEARANCE
    Although a High Elf, Landon dresses a lot more like the archetypical human pirate except for the hood over his head. He uses it to hide that his ear tips were cut off by one of his slave owners.

    He has long chestnut hair with a ponytail at the nape of his neck.

    Having lost his left eye in some battle at sea, he wears an eye patch. In the empty eye socket behind the patch, he has an orb that he uses as an arcane focus for his spells.

    A small venomous spider can sometimes be seen peeking out from under his hood.

    BACKSTORY
    Orphaned and sold into slavery at an early age, Landon Cross doesn’t act and look the same as other High Elves. The name he has isn’t even Elven.

    After having changed owners a few times, he managed to kill his latest buyer and escape on a ship. Little did he know that it was a pirate ship and that being a stowaway was just another kind of slavery.

    However, over the years he managed to make himself useful. Not only did he have a sharp mind when it came to attacking or avoiding enemy ships, but he also became somewhat skilled in the art of magic and in using it to coerce other sea captains.
    The small amount of loot that he was allowed to keep, typically in the shape of scrolls and books, opened up his interest to the arcane.

    Whenever the ship was in port at Drakonheim to sell their illgotten gains, he managed to trade, bargain or “convince” a merchant into giving him what he wanted.

    Today, free of the reigns of servitude and slavery, he finds himself back on land in Drakonheim, ready to face its mysteries.

  5. MC says:

    Kan jeg tillade mig at gå ud fra, at gruppens sammensætning ser således ud:

    JS. Human Ranger
    CBC: Elven Wizard (pirate)
    PL: Human Warlock (aristocrat)
    BL: Cleric
    AL: Half-elven Bard
    RM: Uafklaret

    I må meget gerne sende mig character sheets og evt. baggrund asap, så jeg kan nå at forberede opstarten på tirsdag.

  6. PL says:

    Peobles Attrius er en ung fyr fra en noble familie i Dragonheim. Han har brugt det meste af sin tid med en gruppe ballademagere i den skumle del af byen. Peobles går i en fin sort læder rustning med familiens mærke indgraveret.
    Han bor med sine gamle pensionerede forældre i et mansion som efterhånden er godt ruineret. Store søsteren Carrie Greymount er gift væk til en almindelig handelsfamilie i byen. Da Attrius familien ikke længere har nogen magt position eller forbindelser lever de på at sælge ud af indboet. onde rygter vil sige at søsterens medgift tømte spisestuen for værdiger.
    Peobles selv er ikke sen til at påpege hans noble herkomst og imperiets storhed. Den nuværende elendige situation skyldes mest dværgene og andre mindre racer. Selv om han mener at menesker bør herske har han en vis respekt for halv-orker og har som dreng stået i spidsen for en lille gruppe, der har lavet al slags ballade og unoder særligt i dværgenes del af byen. Han har dog altid kunnet sno sig ud af problemer.
    På det sidste, her efter sin 17 års navnedag er han dog ikke blevet set offentligt. Det siges at han måske endelig har taget sit ansvar som forsørger seriøst men det vil dem der kender ham rigtigt aldrig tro på…

    Øvrige stats Attrius taler Common, Orc og dwarf. Han er opdraget i en nobel familie og kender derfor til Historie og kan overtale folk med hans naturlige myndighed. På grund af hans nysgerrige sind er han habil ud i Investigation og arcana.

    I forhold til eventyr lyst ved han godt at han med sine nuværende “venner” ikke kommer langt. Han skal finde en anden vej. Ved et tilfælde og i en desperat søgen efter værdiger nede i familiens kælder er han faldet over nogle gamle noter og et stensmykke formet som en slange. Nede i kælderen lige inden sin fødseldag har han indgået en pagt med “Dendar” The night serpent. Peobles ved godt at han ikke er trådt ud hvor han ikke kan bunde, men den kraft han har fået er Fantastisk!!!.

    Peobles er klar til eventyr, hvis bare han kunne finde en wizard som han kunne dræne for viden om magi så kunne han måske alligevel blive til noget og vinde familien den plads i byen den har krav på.

  7. JS says:

    Mochán Cathasach

    “He’s one of them Rangers. Dangerous folk they are – wandering the wilds.”
    Mochán er 20 år og nedstammer fra en Ranger familie fra en af de nordlige klaner. Efter et større slag (og nederlag) flyttede de overlevende sydpå, hvor Mochán er vokset op.
    Han ønsker at vende tilbage til norden og undersøge årsagerne til nedenlaget, da han mistænker at der stikker noget under.

    Han har startet sin træning som Ranger og har nu – noget præmaturt – besluttet sig for at prøve lykken på egen hånd. Hans mor mener at han er muligvis blevet besnakket af nogle af hans nye bekendte, der har læst flere bøger end Mochán.

    Blotset fra at Mochán kan være lidt impulsiv er han vellidt og med et positiv livssyn.

    Udseende: Alm. af bygning. Grønne og brune klæder. Læder harnisk, langbue og to korte sværd. Hestehale og brune øjne. Tatoveret efter klanens skikke. Rejsekappe med hætte.

    Str 10, Dex 15, Con 13, Int 8, Wis 14, Cha 12

  8. PL says:

    Er der et kort over området et sted??

  9. BL says:

    @Morten – Jeg endte med en half-orc paladin og har sendt dig karakterens baggrund.

    Er der nogen af jer der har adgang til en printer? Det er lidt af en udfordring i de sære tider vi gennemlever.

    Det bliver super fedt at spille igen 🙂

  10. RM says:

    Jordek Silverbeard. En flot, ikke helt ung dværg med flettet hvidgråligt skæg. Kernesund, stærk og med hjertet på rette sted. Tidligere soldat – eller nærmere bestemt ”kamp-præst”. Tilbeder den dværgske udgave af ”Krigeren”. Kædebrynje, krigshammer og skjold. Kan også kaste en økse, hvis muligheden opstår.
    Selvom nogle vil sige, at Jordek ikke er specielt skarp, så tager han aldrig fejl. Aldrig! Pligtopfyldende overfor de opgaver kirken og andre myndighedspersoner, sender ham ud på. Problemer skal klares uden for meget snak, man skal gå på med krum hals. Tager ansvar for dem, der kæmper ved hans side.

    ST 14 DX 10 CN 15 IQ 8 WS 16 CH 12

  11. PL says:

    Jeg har en printer i kælderen, det kan dog være meget varieret kvalitet..

  12. BL says:

    Artorias Morgenacht

    Half-Orc Paladin (Oath of Vengeance)

    Acolyte background

    Str: 15 +2
    Dex: 8
    Con: 13 +1
    Int: 10
    Wis: 12
    Cha: 14

    BACKGROUND
    Artorias is the son of the noble human woman, Lysandra Morgenacht, taken by the orc horde during one of the recurring raids on the human settlements. Lysandra was held in captivity, initially as a hostage, but when the negotiations failed and her husband killed, she was kept alive and used as personal slave by the chieftain of the orcs, the Fha-Korlash, who had taken a strange liking to her. Perhaps he was fascinated and impressed by her hateful and defiant spirit that simply refused to submit during her prolonged captivity. The chieftain continued to try and break her, and she was raped repeatedly until eventually she became pregnant.

    The weak half-breed infant was considered a blemish on the honor of the chieftain, and so he was expected to kill the child. Lysandra managed to escape, helped by an orc-rival of the chieftain who saw an opportunity to undermine the authority of the chieftain. Lysandra was mortally wounded during the escape but managed to elude her pursuers and find her way to the small cottage of a hermit, living alone in an isolated region of the forest. She died in that cottage while giving birth to her half-orc son.

    The hermit had recognized Lysandra and knew that her family name carried great weight. He took it upon himself to deliver the infant child to the local temple of the Goddess of agriculture. The priest, Father Dyson, received the infant with no prejudice despite the orcish heritage. The child had no living relatives, so Father Dyson simply kept the boy and raised him as an acolyte of the temple. He also gave the half-orc boy a name worthy of his human ancestry – Artorias Morgenacht.

    Artorias had a peaceful and relatively happy childhood at the temple, sheltered from the scorn and condemnation of the general human populace that most half-orcs must endure. He worked hard, kept to the shadows, listened, and learned. Painfully aware of his orcish blood, he was never truly able to take the word of the Goddess to heart. Always he felt this unexplained rage burning his veins under the veneer of his good manners and upbringing. And sometimes, at night, he would hear the strange whispers of Gruumsh (creator-god of the orc) in his ear. It was a turning point for the young boy when Father Dyson one day decided the time was right to tell him of his mother and his dark heritage.

    When Artorias was about 13 years of age, the orc horde had regained its strength and once again started raiding and plundering. One unhappy day, the orcs found their way to the temple where they proceeded to slaughter the priests and pillage and burn the temple. Artorias tried to fight back, but the orcs recognized his orcish features and decided to spare the boy and take him captive. (Maybe they learned that the half-orc boy was in fact the blood-relative of their chieftain). Artorias spent several months as a prisoner of the orcs, who had him live with the dogs, while they tortured and mistreated him. For sport they made him fight for his life in the pits against all sorts of nasty creatures.

    Artorias was rescued from the orcs during a human raid on the orc stronghold. The human warriors were led by a cleric who took pity on the half-orc and decided to take him under his wing. Artorias was trained in the martial arts and proved to be a strong and capable fighter. His religious upbringing under the watchful eye of Father Dyson had created in the boy a strong link to the divine powers. But when Artorias prayed, it was not for a good harvest and bountiful crops – he prayed for vengeance. And it was Hoar, god of revenge and retribution and poetic justice, who answered his prayers.

    One fateful night, as the bells tolled three times, he made a solemn wow to avenge his mother and the priest of the temple, and to fight the children and followers of Gruumsh and eradicate all orcs from the face of the world. To seal this oath Artorias cut of the tips of his pointed ears, filed down his pointed teeth in an act of defiance and renouncement of his orcish strain. He later adopted a black hood to conceal his disfigured facial features.

    Artorias is now 20 years of age and has been travelling for many years with the cleric, during which time he has become an accomplished fighter and a devout paladin with a strong connection to his god, Hoar – the Doombringer. The companions parted ways a few months ago, when Artorias felt a calling to strike out on his own and basically roam the land in the pursuit of injustice, retribution, and revenge….

    … and thus, his travels brought him to the town of Drakonheim …

  13. CBC says:

    Jeg har skrevet et lille referat over de to sidste spillegange. Tilføj endelig 🙂

  14. BL says:

    Tak for godt rollespil i tirsdags. Det var super tilfredsstillende at vi lykkedes med vores angrebsplan på Korth Fat Rat. Artorias er lettet over at have lagt de stinkende goblin-inficerede kloakker bag sig. Spændende er det om vi finder den profetiske drømmesender, men der er jo næppe den store chance for at han er i live. Mere sandsynligt er det måske at møde ham som udød hvis han er faldet i hænderne på dødemaneren de kalder “den blege mand”.
    – – –
    Jeg ved ikke hvor mange sessions dette D&D eventyr forventes at køre over, men hvis/når Morten ønsker at give GM-faklen videre, så melder jeg mig gerne under Folkefrontens fane. Det kan være Call of Cthulhu, Delta Green eller mere Dungeons & Dragons 5e. I disse dage har jeg god tid til forberedelse af scenarie, og det kunne jeg godt sidde og hygge mig med hvis det kan indgå i vores “pipeline” for den ikke alt for fjerne fremtid.

    • MC says:

      Eventyret er lagt an på at løbe fra level til level 5-6 stykker. I har ikke just braget igennem det so far, så man skal altid være varsom med at sætte tidsestimater på, men jeg mener fortsat, at vi er færdige med det en gang på den anden side af sommerferien.

      For min skyld skal du være velkommen til at agere GM. Jeg har ikke noget behov for at fortsætte som GM efter denne mini-kampagne, men Claus vil muligvis gerne fortsætte med Symbaroum.

      Hvis vi skal spille CoC eller DG om tirsdagen, så vil jeg dog appellere til, at det ikke bliver for investigation-tungt, da jeg godt kan have et udtalt behov for at smadre nogen eller noget efter de første to arbejdsdage i ugen 🙂

      • CBC says:

        @BL, du skal ikke lytte til MC. Kom bare med noget investigation 😉

        Jeg vil selvfølgelig gerne fortsætte med Symbaroum, men det er ikke noget der haster.

    • BL says:

      Herligt, herligt – det lyder som om der er interesse. Vi kan jo lige vende det ved lejlighed når vi mødes, og der er jo også masser af tid at løbe på mens vi spiller Drakonheim til ende.

      @MC: Jeg kan sagtens følge dig i dit forbehold mod at investigation hvis det går ud over spillets flow og kræver overdreven hovedbrud efter en hård arbejdsdag.

      Jeg kan godt finde på noget Call of Cthulhu eller Delta Green som ikke er så investigation-krævende. Det vil så typisk være one-shot scenarier. Hvis man spiller mere sammenhængende kampagne-spil er det svært at komme uden om investigation som en grundkomponent.

      Under alle omstændigheder kan jeg varmt anbefale at tage et kig på det nye Delta Green RPG. Det er en super fed setting som er præsenteret meget velskrevet, og er understøttet af et velsmurt regelsæt (tweak og modernisering af Call of Cthulhu-reglerne). Der findes en lang række scenarier hertil som simpelthen tigger og beder om at blive spillet.

  15. CBC says:

    Jeg har skrevet lidt referat fra de to sidste spillegange 🙂

    Jeg synes vi har noget fedt rollespil imellem os. Keep it up 🙂

  16. MC says:

    Tak for referat – og for godt rollespil 🙂

  17. BL says:

    Tak for referatet Claus! En sand fornøjelse at læse Landons subjektive, kontrafaktiske og og helt og aldeles usandfærdige erindringer 🙂

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.