{"id":228,"date":"2004-09-22T12:56:38","date_gmt":"2004-09-22T10:56:38","guid":{"rendered":"http:\/\/www.folkefronten.dk\/?p=228"},"modified":"2004-09-22T12:56:38","modified_gmt":"2004-09-22T10:56:38","slug":"black-starfall-red-starrise","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/folkefronten.dk\/?p=228","title":{"rendered":"Black Starfall – Red Starrise"},"content":{"rendered":"

\"al-black\"<\/a>Spillet er et Alternity scenarie, der vanen tro er afviklet i et hjemmelavet system, der trods visse gnidninger er forl\u00f8bet tilfredsstillende. Der er tale om et Sci-fi scenarie i en Aliens\/Starship Troopers fusionsstil, hvor spillerne optr\u00e6der som en deling marinesoldater fra The Concord. I den f\u00f8rste del var de sat til at baby-sitte en kommunikationsstation i en fjern, fjern galakse. Stationen blev saboteret af terrorister, men vore marinehelte reddede dagen og sikkert ogs\u00e5 civilisationen som vi kender den. I del 2 er vore venner p\u00e5 en rekognoseringsopgave i et planetsystem, der tilsyneladende er blevet angrebet af en ukendt magt. Nogle mener der er tale om Aliens (men han er desv\u00e6rre d\u00f8deligt s\u00e5ret!), mens andre h\u00e6lder til teorien om urent trav fra en Interstellar Nation eller noget helt tredje (men hvad?).
\nMandag den 10. maj er sidste dag for scenariet, og det \u00e5bner i en potentielt livstruende situation, hvor vores marinehelte peger v\u00e5ben af grumme pirater\u00a0 som naturligvis peger tilbage med deres v\u00e5ben. Hvem vinder? Hvem d\u00f8r? Hvem er den st\u00f8rste kylling? F\u00e5 svaret …her … <\/span><\/p>\n

JS<\/strong><\/span><\/p>\n

“Et fejltrin!”, mumler sgt. Crowe til sig selv, mens han lukker d\u00f8ren bag sig. Opsangen fra den selvfede Lieutenant har givet hans st\u00f8vfyldte ansigt et tr\u00e6t udtryk.
\nAnden dagen p\u00e5 den fremmede og tilsyneladende mennesketomme planet var ikke en udpr\u00e6get succeshistorie og samtidig en dag der vil holde ham v\u00e5gen i de kommende n\u00e6tter. Sgt. Crowe har aldrig kunne forlig sig med at miste en af sine m\u00e6nd – og specielt ikke \u00e9n af de p\u00e5lidelige. Der er brug for alle p\u00e5 denne mission. Planeter holder p\u00e5 sine hemmeligheder og vil tilsyneladende ikke overgive dem uden kamp. Frataget muligheden for forst\u00e6rkninger er der ikke anden vej end at inddrage piloten p\u00e5 morgendagens vandring tilbage til bunkeren.<\/span><\/span><\/p>\n

I l\u00f8bet af de f\u00e5 skridt til cockpittet p\u00e5 det lille skib, der har bragt de 7 m\u00e6nd det sidste stykke af den lange rejse, f\u00e5r Crowe n\u00e6sten overbevist sig selv om at piloten er et godt valg.<\/p>\n

Piloten McNeal drejer halvt rundt i stolen, da Crowe r\u00f8mmer sig h\u00f8jt nok til at det kan h\u00f8res over musikken. Hans ben er stadig smidt op p\u00e5 panelet med de mange knapper, hvis funktion Crowe ikke forst\u00e5r, men angiveligt bruges til at styre skibet. Tilsyneladende er deres nuv\u00e6rende anvendelse ogs\u00e5 noget i forbindelse med det computerspil McNeal t\u00f8vende afbryder.<\/p>\n

Kort efter st\u00e5r det klart. McNeal er et selvglad fjols – men et villigt et af slagsen. Han h\u00e6vder, at han da kan bruge en M42 pulse riffel, hvilket Crowe ikke er et sekund i tvivl om – sp\u00f8rgsm\u00e5let er blot til hvad.
\nUnder alle omst\u00e6ndigheder har de brug for ekstra \u00f8jne og i et vist omfang ogs\u00e5 hans sparsomme milit\u00e6re talent. – Alle kan vel skyde en Wombrat?<\/p>\n

N\u00e6ste morgen rykker de ud. Trist, Crowes n\u00e6stkommanderende var lidt bekymret for om McNeal, der kan rang af korporal, ville betyde noget for kommandor\u00e6kkef\u00f8lgen i gruppen; De utroligste ting kan optage m\u00e6ndenes hoveder p\u00e5 denne st\u00f8vede, forladte planet. Dexter ligger i sickbay og der bliver han liggende i flere m\u00e5neder, h\u00e6vder medic-fjolset Tomas. For \u00e9n gangs skyld lyder hans vurdering rimelig. Crowe har set mange d\u00f8de m\u00e6nd der set mere levende ud end Dexter, og desuden er der ikke mange der forbliver i et stykke n\u00e5r en granat detonerer \u00bd meter fra dem.<\/p>\n

Turen fra skibet tilbage til bunkeren g\u00e5r glat. Tomas og McNeal g\u00e5r bagerst og passer p\u00e5 (sig selv), Rice i midten med ansvar for navigation og Trist og jeg g\u00e5r forrest.<\/p>\n

KW<\/strong><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Lance Corp. Tryst
\nFra T\u00e5rnet<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

“”Hvorfor er han nu igen s\u00e5 frav\u00e6rende?
\nDet er sgu for irriterende.
\nIkke s\u00e6rligt holdbart at have en \u00f8verstkomanderende der har sv\u00e6rt ved at huske navnene p\u00e5 sine betroede underordnede.
\nGad vide hvad der tynger ham?
\nDer er selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 nok at t\u00e6nke p\u00e5.
\nDen sleske inkompetente Ltn. og hans r\u00f8v-selvfede mr.”Jeg-har-et-ego-p\u00e5-st\u00f8rrelse-med-krabbet\u00e5gen” supertrooper top-ace McNeal.
\nOk, han kan sgu flyve det h\u00e6rgede hylster der skal g\u00f8re det ud for et patruljerings fart\u00f8j.
\nVar det ikke for McNeal\u00b4s evner var vi sikkert endt som permafrossen milionb\u00f8f i kredsl\u00f8b om den her st\u00f8vbold af en planet.
\nSelvf\u00f8lgelig fik vi ogs\u00e5 bl\u00e6st nogle af asteroiderne… hvorfor er det lige at de kavjpander der har konstrueret Starfall
\nikke har t\u00e6nkt p\u00e5 HVOR man popper op fra Fall igen? Eksempelvis alle andre steder end for t\u00e6t p\u00e5 en stjerne, en klynge Boras-Piratskibe eller midt i et asteroideb\u00e6lte.””<\/p>\n

Lance Corp. Tryst ved bedre end at forstyrre sgt.Crowe n\u00e5r han har den muskeltr\u00e6kning over venstre \u00f8jenbryn og k\u00e6bemusklerne flexer.
\nHun vender, med rynket pande, ryggen til den sammenbidte sgt., der st\u00e5r b\u00f8jet over de flimrende monitorer, sm\u00e6kker det tonede spejlvisir ned, der l\u00e5ser med et um\u00e6rkeligt klik.
\nGiver tegn til Dexter, Thomas og Rhyes om at g\u00e5 ned til indgangen i det faldef\u00e6rdige betont\u00e5rn.
\nDexter s\u00e6tter sig i fireing-stance, lige uden for d\u00f8r\u00e5bningen, til kommandot\u00e5rnet; et kolosalt betonspir, der str\u00e6kker sig som en gigantisk syl mod den rustfarvede himmel.
\n“Clear!” Lyder Dexters dybe stemme i head-settet.
\nTryst l\u00f8ber frem, sammenb\u00f8jet, i zig-zag til den modst\u00e5ende bygning; en 10 etagers sortsveden, betonklods fuld af skudhuller og med sorte, tomme, huller hvor vinduerne engang har v\u00e6ret.
\nTryst\u00b4s \u00f8jne scanner instiktivt de gabende vindueshuller for tegn p\u00e5 bev\u00e6gelse, i de 5 sekunder det tager hende at krydse gaden og n\u00e5 op p\u00e5 hj\u00f8rnet af bygningen, mens tankerne k\u00f8re p\u00e5 spor 4.
\n“”Ok, fint at vi sikkert ikke beh\u00f8ver at bekymre os om snipers, men det ville sgu v\u00e6re lettere at spotte glimtet fra spjlingerne i en hjelm eller et kikkertsigte, end at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 de stinkende ulve-rotter””
\nCheck h\u00f8jre – venstre – oppe.
\n“Clear!” Konstatere hun, fra sin sammenkrummede stilling bag den nedfaldne beton-murbrokke p\u00e5 hj\u00f8rnet.
\n“Go Rhyes!” lyder svaret prompte fra Dexter.
\n“Rats! 9-o\u00b4clock..!” skratter Rhyes idet hun stormer ud af t\u00e5rnet og en salve fra hendes M42 bj\u00e6ffer og giver ekko i den ellers tavse gade.
\nTryst n\u00e5r at dreje ansigtet i tide til at se Rhyes l\u00f8bende ud af t\u00e5rnet, vendt mod en lavere bygnig til venstre for t\u00e5rnet.
\nNogle af projektilerne smadre betonen omkring d\u00f8r\u00e5bningen, efterladende sm\u00e5 st\u00f8skyer, andre ricochitere med sm\u00e5 gnister af p\u00e5 de udragende armeringsjern, resten fortaber sig i d\u00f8r\u00e5bningens m\u00f8rke.
\n“”\u00c5rh for helvede! Kunne vi nu ikke bare f\u00e5 lov at vende tilbage til skibet i ro og mag?!”” n\u00e5r tryst at t\u00e6nke, mens hun rejser sig, klar til at s\u00e6tte i l\u00f8b, tilbage mod den lille bygning…
\nMen hun n\u00e5r kun at rejse sig, da lyden bag hende f\u00e5r det til at l\u00f8be koldt ned ad ryggen p\u00e5 hende… galoperende poter.
\nTryst vender hovedet og kigger ned ad gaden… “10 Wombrats…! alt for t\u00e6t p\u00e5…! hvorfor s\u00e5 jeg dem ikke!? Hvor fanden kom de fra?!”
\ner hvad hun n\u00e5r at t\u00e6nke, mens den i forvejen sp\u00e6ndte finger p\u00e5 Flamerens aftr\u00e6kker, presses i bund.
\nFlammerne spyr ned ad gaden mod de fremstormene \u00e5dsels\u00e6dere og indkapsler murbrokkerne i flammer, men tryst br\u00f8ler “Incoming! twelve\u00b4o\u00b4clock!”.
\nEt hult brag lyder bag hende og der affyres skud.
\n“”Shit! For t\u00e6t p\u00e5”” de store rottelignene skabninger har p\u00e5 mirakul\u00f8s vis undg\u00e5et de dr\u00e6bende flammer og kaster sig over Tryst.
\n“”Sidearm..””
\nTryst griber efter sin betroede pistol, da en intens smerte i maveregionen f\u00e5r det til at sortne en br\u00f8kdel af et sekund.
\nEn af rotterne har f\u00e5et held til at rive en dyb fl\u00e6nge under h\u00f8jre bryst, lige hvor armoren er samlet.
\nTryst skubber smerten fra sig “”Afstand..”” t\u00e6nker hun og laver en bagl\u00e6ns salto.
\nLige idet hun skal til at affyre sin pistol, lyder et sm\u00e6ld. Den alt for velkendte lyd af rustning der gennembores af projektil.
\n“” Rustningen! Det br\u00e6nder! Indvendig! I min brystkasse! Bare den ikke har ramt hjertet, lungerne eller rygraden… AV FOR H…! Hvorfor fanden var jeg s\u00e5 ivrig for at melde mig til det her?!…””
\nLydende, lyset, verden drukner i et uendeligt blodr\u00f8dt hav af uendelig, br\u00e6nende smerte… det \u00e5bne gab med de mange sylespidse, brunlige t\u00e6nder og de stikkende sorte \u00f8jne fra rotten der kaster sig
\nover hende er det sidste Tryst opfatter, inden bevidstheden forlader hende…<\/p>\n

2. del<\/strong><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

“Hho\u00e5h” lyder Trysts stemme i headsettet.
\n“”SVIN! D\u00d8! Flamer…! Hvor?!? SMerte!!””
\nTryst famler forg\u00e6ves efter flameren, for at br\u00e6nde rotterne, om n\u00f8dvndigt med sig selv.
\nChris Thomas ansigt fremtoner gennem smertet\u00e5gerne.
\nDexter st\u00e5r ved siden af, kigger sig om i alle retninger, M41 klar til at uskadeligg\u00f8re eventuelle trusler.
\nSgt. Crowe st\u00e5r med h\u00e6nderne i siden, spejder ned ad gaden og sp\u00f8rger, n\u00e6rmest ud i luften “Tryst ok?” i sit vanlige pragmatiske tonefald.
\n“Nej, men hun lever” svare Thomas f\u00f8lelsesl\u00f8st, med blikket rettet mod
\nsgt. fra sin hug-siddende stilling, ved Tryst\u00b4s side.
\n“Ok. Fint nok. Hj\u00e6lp hende, Thomas, og s\u00f8rg for at hun bliver ok”.
\n“Du tager front med mig og rice… reese” Kommandere Sgt. og peger p\u00e5 Dexter Lamar.
\nThomas b\u00f8jer sig og samler Tryst op som var hun en spinkel pige p\u00e5 16 og ikke en fuldvoksen kvinde p\u00e5 omtrent 65kg, plus oppakning, v\u00e5ben og panser…
\n“Av for s…! S\u00e6t mig ned og st\u00f8t mig istedet! Jeg er hverken din teenagek\u00e6reste eller en s\u00e6k hj\u00e6lpel\u00f8se Angusta-knolde! Hvor er mit panser?! Og giv mig OMG\u00c5ENDE mine v\u00e5ben tilbag!” snapper Tryst ad
\nden kyniske l\u00e6ge, Chris Thomas.
\n“JAvel, as you wish, Corporal Tryst. Dit bryst-panser er afmonteret, s\u00e5ledes at jeg f\u00f8lgelig var i stand til at REDDE DIT LIV – DERFOR forbindingen om din brystkasse og panseret var gennemboret af et projektil under venstre arm, som du kan se her”, siger Thomas, mens han s\u00e6tter Tryst p\u00e5 jorden og illustrativt stikker en finger gennem hullet i bryst-pladen, fra det blodplettede, st\u00f8vede panser, fastgjort til Thomas\u00b4s pack, i nogle stropper.
\n“”WOW!”” det sortner et \u00f8jeblik for \u00f8jnene af Tryst, der n\u00f8dtvungent af smerte, m\u00e5 st\u00f8tte sig til Thomas\u00b4s skulder.
\n“HM!” siger hun, tager panseret fra Thomas\u00b4s pack, tager det p\u00e5 igen, ens de f\u00f8lger efter sgt., dex og Reese ned ad gaden, tilbage mod skibet.
\n“”Det presser mod mine s\u00e5r, det her lort. H\u00e5ber det holder bedre n\u00e6ste gang”” t\u00e6nker Tryst og sk\u00e6re en grimasse i smerte under hjelmen.
\n“Det var ogs\u00e5 en grim fl\u00e6nge du havde andraget dig d\u00e9r, Corp. man kunne b\u00e5de se…”
\n“JATAK!”
\n“S\u00c5 r\u00e6kker DET vist!” bider Tryst ham af, mens hun g\u00e5r med armen slynget om hans skulder, humpende afsted.
\n“”Sindsyge, morbide l\u00e6ge! Altid skal han sv\u00e6lge i blotlagte organer og indvolde, blod, arterier og vener””
\n“Tror du ikke du skulle have v\u00e6ret eller skifte proffession til … ” luften bliver fl\u00e6nget af skud og slutningen af Tryst\u00b4s bem\u00e6rkning – “…retsmediciner” – overd\u00f8ves af Dexters stemme:
\n“Incoming! Front!”.
\n12 Wombrats styrter mod dem, i fuld firspring over den lille, \u00e5bne plads.
\nLyden fra Dexter og Reese\u00b4s Puls-rifler gjalder og giver ekko i gaderne, s\u00e5 pudset drysser af de i forvejen smadrede betonbygninger.
\n“”Nu skal jeg grille deres ynkelige, stinkende kropppe””
\n“Jeg tager dem bagom”. lyder Tryst\u00b4s stemme, idet hun giver slip i Thomas\u00b4s skulder, med hensigt at l\u00f8be gennem gaderne, bag om de firbenede sataner og give dem en lille forsmag p\u00e5 helvede.
\n“Nej, du g\u00e5r ingen steder!” lyder Crowes stemme, gennem den raslende, spr\u00f8de, lyd af tomme patronhylstre, der drysse ned p\u00e5 betonen.
\n“”F#\u00a4ck, hvor g\u00f8r det ondt!”” Det svimler forTrsyt, da hun slipper grebet i Thomas og pr\u00f8ver at g\u00e5 selv “javel, Sgt.”.
\nTryst griber fat i Thomas igen, med ansigtet forvredet i smerte og Dexters stemme beroligende oplyser:
\n“All clear!”.
\n“Clear!” konfirmere Reese prompte.
\nLigene af tolv rotte-b\u00e6ster ligger leml\u00e6stede, s\u00f8nderskudte og forbl\u00f8dene mellem betonstumperne.
\nGruppen tr\u00e6der hen over de magre lig og forts\u00e6tter mod skibet.
\n“Sgt.? Er alt vel? I falder ud. Der er en del interferrens”.
\nL\u00f8jtnantens usikre stemme toner knasende frem i headsettet, som en stemme fra en anden og uvirkelig verden, hvor folk taler til hinanden fra bunden af oliet\u00f8nder, fyldt med vand.
\n“”Fis hjem til din mor eller din rige onkel som har f\u00e5et dig op gennem r\u00e6kkerne!”” Tryst kan n\u00e6sten ikke lade v\u00e6re med at sige det h\u00f8jt.
\n“Ja. Alt vel, Sir Scialfa. Vi er p\u00e5 vej retur. 20 min.”
\n“Godt Sgt. Over”<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Inde i skibet kommer L\u00f8jtnant Scialfa dem i m\u00f8de, med sin t\u00e6ndte voice-note 8050-sk\u00e6rm, i sin h\u00f8jre h\u00e5nd, g\u00f8r hon\u00f8r til den forkomne flok med sin venstre, opdager fejlen, skifter fumlende voice-noten over i den anden h\u00e5nd og gentager hon\u00f8ren med h\u00f8jre.
\nL\u00f8jtnanten genvinder noget af sin komposition og ser m\u00e5lene op og ned ad ekspeditionens medlemmer.
\n“\u00d8h.. Vel udf\u00f8rt, Sgt. Crowe. Alle m\u00e6nd god behold… live. \u00c6RGELIGT jeg ikke selv kunne deltage i … situationen. Som tidligere n\u00e6vnt, var der en del interferrens, s\u00e5 jeg forventer at i overspiller jeres HCM (Head-Camcorder-Memory) til min HQL (Head-Quarters-Log)… inden… ASAP.”
\n“Javel, L\u00f8jtnant. Det var klart den bedste beslutning at de blev tilbage og varetog skibet og planlagde vores videre fremf\u00e6rd”.
\nP\u00e5 en eller anden m\u00e5de f\u00e5r Crowe det til at lyde overbevisende.
\nTryst passere sgt. Crowe og Ltnt. Scialfa, med Thomas mod det improviserede lazeret de har sat op i messen.
\n“jeg mener vi b\u00f8r lokalisere signalet fra Conjecture, i lav h\u00f8jde, s\u00e5 vi kan holde \u00f8je med andre eventuelle … afvigelser”
\n“Pudsigt. Jeg skulle netop til at foresl\u00e5 n\u00f8jagtigt det samme, Crowe. Du… De har fuld kontrol, Sgt. Jeg bliver DESV\u00c6RRE N\u00d8D til at s\u00e6tte mig i ro og fred og opsumere situationen.” kommentere L\u00f8jtnant Scialfa, med et ikke videre oprigtigt br\u00f8dbetynget udtryk.
\nL\u00f8jtnanten drejer om p\u00e5 h\u00e6len og skridter hastigt i retning mod sin kahyt.
\nSgt. S\u00e6tter sig til rette ved McNeals side, bag pultene i kontrolrummet.Dexter og Reese slutter sig til Tryst og Thomas i Messen, for at f\u00e5 efterset panseret og deres kroppe.<\/p>\n

“Jeg f\u00e5r signal om at der skulle befinde sig et fast objekt af en vis st\u00f8rresle 3 min. N\u00d8, Sgt.”.
\n“S\u00e6t os ned s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 som du kan, Corporal … Mc… Neal”.
\n“Ja man kan faktisk skimte det imellem .. buske, tror jeg det er” tilf\u00f8jer Tryst, noget bedre tilpas efter en nats s\u00f8vn, godt hjulpet p\u00e5 vej af
\nsmertestillende medikamenter nok til at f\u00e5 et trediegrads forbr\u00e6ndt tog-trafikoffer til at f\u00f8le sig som den lykkeligste engel p\u00e5 amfetamin og prosac.
\n“Det er sgu nok Aliens, tror du ikke, Dexter?” fniser hun med blanke \u00f8jne og kigger p\u00e5 Dex, der \u00e6der den r\u00e5t og stikker hende et “Universal Believers”.
\n“Ja mand, pr\u00f8v bare at se her p\u00e5 side fire, hvordan de typisk ville v\u00e6lge at bruge den lokale f.. \u00f8hm.. flora og … fauna til at…” n\u00e5r Dex ivrigt at
\nkommentere, inden han bliver afbrudt af en meget tr\u00e6t udseende Sgt. Crowe.
\n“Hold s\u00e5 k\u00e6ft i to og bliv klar. Er hun fit for fight, doc?”.
\n“Mja… jeg kan G\u00d8RE hende klar…”.
\nSgt. Vender blikket fra Doc til Tryst.
\n“Lance CORPORALTryst! St\u00e5 Rret! Se mig i \u00f8jnene. Er du KLAR!?”
\n“Sir, Yes SIR! Born Ready, Sir!”. Tryst undertrykker en fnisen, der truer med at blive til latterkrampe hvis hun giver efter.
\n“Godt. Gear up, Corp.” “Hun er klar doc”.
\n“Javel, Sgt., hvis du siger det”.
\n“”Ok. Hvordan fik jeg dem overbevist om at jeg er klar?”” t\u00e6nker Tryst, storsmilende og giver Dex et albue-puf.<\/p>\n

McNeal s\u00e6tter skibet ned p\u00e5 toppen af en skr\u00e6nt.
\nTryst er t\u00e6t p\u00e5 at kaste op igen, svimmelhed og kvalme er ved at overmande hende. “Hvordan er det du lander, mand?”.
\n“”Shit. Hvad fanden er det for noget lort han har fyldt i mig, den skide kvaksalver? Jeg tror ikke jeg har haft det s\u00e5 d\u00e5rligt siden
\nmadforgiftningen efter bes\u00f8get hos Ho-Chi-Nongs Chicks\u00b4n\u00b4Charks””
\nSgt. peger p\u00e5 Chris Thomas, der st\u00e5r og venter p\u00e5 at slusen \u00e5bner, lige bag Tryst.
\n“Du hj\u00e6lper Tryst”
\n“\u00c5rh nej, skal jeg nu tr\u00e6kkes med hende igen?”.
\nBem\u00e6rkningen n\u00e5r kun lige at forlade Thomas\u00b4s l\u00e6ber, inden hans kind br\u00e6nder af varmen fra Tryst 5 flade fingre.
\n“”Det er L\u00d8GN! HVAD FANDEN BILDER DEN NAR SIG IND!?””
\n“Ved du hvad MIA betyder, doc?! \u00c9n bem\u00e6rkning mere fra DIG af DEN slags og s\u00e5 m\u00e5 du H\u00c5BE og BEDE at sgt. f\u00e5r nogen til at komme
\nog samle dig op og tage dig tilbage til hvor du kom fra, s\u00e5 du slipper med en indberetning for lydighedsn\u00e6gtelse og fors\u00f8mmelse
\ninden JEG f\u00e5r fat i dig!”.
\nM\u00e5ske var det bare medicinen.
\nM\u00e5ske var det bare kvalmen.
\nM\u00e5ske var det bare hovedpinen.
\nM\u00e5ske var det bare den trykkende varme.
\nM\u00e5ske var det bare tr\u00e6theden og \u00f8mheden.
\nM\u00e5ske var det bare hele situationen, der havde lagt et for stort pres p\u00e5 Tryst\u00b4s nerver.
\nEller ogs\u00e5 var Chris Thomas bare en kynisk, socialt handicappet, ignorant og arrogant individ der tr\u00e6ngte til et kursus i almen dannelse og situationsfornemmelse for ikke at g\u00e5 s\u00e5 langt som til h\u00f8flighed eller venlighed.
\nIskold stirre doc tilbage p\u00e5 Tryst. Kun en svag sitren ved venstre \u00f8jenkrog afsl\u00f8rede at han var en anelse rystet.
\nIhvertfald for rystet – eller vred til at n\u00e5 at svare p\u00e5 sin overordnedes skidebalde, inden sgt. Crowe bryder ind.
\n“Put en sok i det, begge to! Jeg ved ikke hvad du t\u00e6nker p\u00e5 Doc. men det var hvad man kunne forvente af dig. Dig derimod Tryst… Tag dig sammen!”
\nLyden af Sgt. Crowes stemme tog tilsyneladende noget af trykket ud af Tryst, efter den falmende r\u00f8de farve og de knap s\u00e5 pulserende blod\u00e5rer, i hendes ansigt at d\u00f8mme.
\nChris Thomas tager sig til \u00f8ret, selvom det n\u00e6ppe f\u00e5r den hyletone, han h\u00f8re i det, til at g\u00e5 v\u00e6k og tager sin hjelm p\u00e5, sp\u00e6nder remmen og salutere sgt.<\/p>\n

Med lyden af gas, fra den hydrauliske d\u00f8r\u00e5bner, der slipper ud gennem overtryksventilen g\u00e5r yderd\u00f8ren p\u00e5 skibet op.
\nDe 4 tr\u00e6der ned ad rampen, 2 og 2, ud i det r\u00f8d-brune, st\u00f8vede landskab og s\u00e6tter i retning mod den formodede genstand.
\n“Motion-scanners?” Sp\u00f8rger Sgt. brysk.
\n“Check”, “Check” ekkoer Reese og Dex.
\nP\u00e5 vej ned ad skr\u00e6nten mister Reese fodf\u00e6stet, men hendes videre fald standses af en klippeblok og flokken n\u00e5r stien, for foden af skr\u00e6nten uden yderligere dramatik.
\nEn ca. 2 meter bred sti snor sig gennem kl\u00f8ften der skr\u00e5ner nedad.
\nFor enden kan de skimte en betonklods, der er fors\u00f8gt kamoufleret bag visne buske og grene.
\nGr\u00f8n sk\u00e6rm p\u00e5 motion-scannerne.
\nIngen bev\u00e6gelse.
\nSelve bygningen er en betonbunker, beskudt og ridset af de samme underlige m\u00e6rker der var i byen.
\nDen gammeldags h\u00e6ngslede d\u00f8r er for l\u00e6ngst borte og kun de forvredne rustne h\u00e6gsler er tilbage.
\n“Checker toppen, Chef” Tryst kravler op p\u00e5 toppen af bunkeren.
\nIntet – andet end en antenne.
\nImens g\u00e5r resten af holdet ind, skulder- og pandelamper t\u00e6ndt.
\nInden for d\u00f8r\u00e5bningen str\u00e6kker en gang sig til h\u00f8jre og venstre, et ganske svagt orange-r\u00f8dt lys fra de sm\u00e5 diodep\u00e6rer i loftet, viser ikke meget andet end i hvad retning gangen l\u00f8ber.
\nStadig ingen bev\u00e6gelse.
\n“All Clear ovenp\u00e5, Sgt. Der var dog en sendemast” Rapportere Tryst, som hun tr\u00e6der ind ad d\u00f8r\u00e5bningen bag de andre.
\n“Godt. H\u00f8jre” Kommandere Sgt. og de bev\u00e6ger sig de 15 meter ned ad gangen, med Dex og Reese i spidsen.
\nOm hj\u00f8rnet fortaber gangen sig i m\u00f8rket, bortset fra de r\u00f8d-orange prikker i loftet.
\nP\u00e5 hver side af gangen er 2 identiske, rustne metald\u00f8re.
\nD\u00f8ren til h\u00f8jre st\u00e5r p\u00e5 klem og den \u00f8verste halvdel h\u00e6nger, b\u00f8jet ind i rummet, fl\u00e5et af sit h\u00e6ngsel.
\nSgt. g\u00f8r tegn til Dex om at checke d\u00f8ren til h\u00f8jre.
\nDex nikker og bev\u00e6ger sig hurtigt og adr\u00e6t frem, checker motionscanneren en sidste gang, inden han sparker d\u00f8ren ind og tr\u00e6der et skridt tilbage, med riflen svingene fra venstre til h\u00f8jre, i en flydende bev\u00e6gelse.
\n“All..
\nclear.. Sgt”
\nF\u00f8rste del af s\u00e6tningen b\u00e6res af Dex\u00b4s s\u00e6dvanlige, gennetr\u00e6ngene, selvsikre stemme.
\nResten, mere lavm\u00e6lt og med en vis undren og … frygt? Mens han tr\u00e6der et skridt l\u00e6ngere tilbage og s\u00e6nker v\u00e5bnet.
\n“sgt. Jeg tror hellere du m\u00e5 komme og se”
\nSgt. rejser sig og passere de andre, der f\u00f8lger efter.
\nInden for d\u00f8ren er en barrak, med 2 k\u00f8jesenge, 6 sovepladser i hver, nogle metalkasser til opbevaring af personlige ejendele, nogle st\u00e5lskabe.
\nMidt i rummet ligger resterne af 3 leml\u00e6stede mennesker, der tilsyneladende, forg\u00e6ves har fors\u00f8gt at barrikadere sig bag et af st\u00e5lskabene.
\nDet lasede, falmede t\u00f8j der er synligt under det iturevne og gennemskudte panser, er ikke i stand til at skjule knoglerne og den tilbagev\u00e6rende gr\u00e5-brune hud.
\n3 meter fra et af ligene ligger hans arm, revet af, stadig if\u00f8rt panser. Panseret p\u00e5 hans overkrop er gennemboret af 3, 5-krone store, cirkul\u00e6re huller.
\nEn anden har f\u00e5et knust sin hjelm frontalt og dermed hele underansigtet. Tandstumper og knoglrester, blandet med stumper fra hjelmen,
\nligger spredt rundt om hans hoved.
\nDen sidste, har 2 af de m\u00e6rkelige snorlige streger, sk\u00e5ret iggenem panseret.
\nDoc skubber sig forbi Reese, Tryst, Dex og Sgt. inden sgt. n\u00e5r at f\u00e6rdigg\u00f8re s\u00e6tningen:
\n“Doc. Det kigger du lige p\u00e5. Find en diagnose. Eller hvad s\u00e5dan noget nu hedder n\u00e5r folk er d\u00f8de. Find ud af hvad de d\u00f8de af”.<\/p>\n

Overfor dirkede Reese d\u00f8ren op til et v\u00e5bendepot. Ved siden af den f\u00f8rste barrak viste sig at v\u00e6re en magen til.
\nFor enden af gangen stod endnu en rustenjernd\u00f8r p\u00e5 klem.
\nSgt. giver besked til Dex om at entrere, der uden videre t\u00f8ven sparker d\u00f8ren ind…
\nVerden forsvinder i et \u00f8res\u00f8nderrivende brag.
\nDex f\u00f8dder mister kontakten med jorden og han slynges ned gennem gangen af lufttrykket, skarpt
\nforfulgt af en forvredet jernd\u00f8r, omsluttet af flammer, betonstumper og st\u00f8v.
\nSgt. Crowe og Reese n\u00e5r p\u00e5 forunderlig vis at kaste sig til siden og undg\u00e5 det v\u00e6rste, selvom heden fra flammerne br\u00e6nder deres hud og lufttrykket presser luften ud af lungerne p\u00e5 dem.
\nHele bunkeren ryster, puds drysser ned fra v\u00e6ggende og et underligt sugende whhooooissh h\u00f8res
\nda luften presses ud gennem indgangsd\u00f8ren og en sky af st\u00f8v og betonstumper v\u00e6lder ud i sollyset.
\n“”\u00c5h nej! Hvad fanden nu?!”” Tryst kaster sig til jorden, ved siden af Doc der sidder b\u00f8jet over en af ligene.
\nEn sky af varme og st\u00f8v fylder rummet.
\n“MEDIC!” Reese\u00b4s stemme efterf\u00f8lges \u00f8jeblikkeligt af Crowe\u00b4s “Doc! Herned! NU!”.
\n“Ja jeg er ok. Tak for omtanken. Og jeg er p\u00e5 vej” svare Thomas og l\u00f8ber ud gennem d\u00f8ren og drejer ned ad gangen.
\n“”Shit! Dexter! Chris…Utroligt at den skidderik har overskud til sit egoistiske, sarkastiske pis. N\u00e5r vi er f\u00e6rdige med et her lort…””.
\nTryst stormer efter.
\nLidt nede ad gangen, ca. halvvejs ligger Dex\u00b4s skikkelse, med en forvredet og sodet jernd\u00f8r over det ene ben.
\nEller rettere, hvad der er tilbage af Dexter.
\nVisiret er knust, ansigtet er en masse af br\u00e6ndt hud og blod, splinter af tonet glas, metal og betonstykker.
\nDet panser der ikke er revet af eller fl\u00e6nset i stykker, af eksplossionen, er ligeledes sodet, ridset og fyldt med metal- og beton-splinter
\nSgt. Crowe og Reese er l\u00f8bene p\u00e5 vej mod ham fra den anden ende af gangen.
\nChris Thomas \u00e5bner rutineret sit med.-kit, med to sm\u00e5 klik.
\nPulsm\u00e5ler.
\n…
\n“Giv mig noget Doc! Status!??”
\nDoc vender blikket udtryksl\u00f8st mod Sgt. mens han rutinem\u00e6ssigt frembringer en kanyle fra kassen og siger
\n“Nu f\u00e5r han denne her til at komme tilbage til os p\u00e5. S\u00e5 m\u00e5 vi se om jeg kan holde ham i live til vi kommer tilbage til skibet. Om han s\u00e5 overlever derefter ved jeg ikke endnu”.
\nThomas ser p\u00e5 kanylen, i lyskeglen fra sin pandelampe og h\u00e6ver den over resterne af Dexter.
\n“Det kommer an p\u00e5…”
\nChris Thomas smadre kanylen ned i Dexters blottede, sortsvedne, blodige brystkasse, med et ubehageligt knasende dunk.
\n“…m\u00e6ngden af br\u00e6ndt hud, om hans lever eller milt er spr\u00e6ngt, om ribenene har punkteret en eller m\u00e5ske begge lunger og eventuelt hjertet.
\nDu ved… der kan sgu v\u00e6re s\u00e5 meget galt. Shock og alt muligt”.
\nThomas tr\u00e6kker kanylen til sig, smider den p\u00e5 gulvet og sm\u00e6kker l\u00e5get p\u00e5 med-kittet i.
\nDexter Lamar inhalere kraftigt, med en rallende lyd, alt den luft hans lunger kan kapere og hans krop st\u00e5r sp\u00e6ndt op fra gulvet i en bue, hoster blod op
\nog klasker ned mod gulvet igen, som en gennembl\u00f8dt kludedukke.
\n“Godt. Han er tilbage. Ustabil vejrtr\u00e6kning og hjerterytme…” siger Chris mens han rejser sig.
\n“Spar mig for detaljer. Bare hold ham i live. INGEN d\u00f8r under min kommando! Tilbage til skibet. Omg\u00e5ende.”
\nsgt.Crowes stemme afsl\u00f8re at han er langt fra tilfreds.
\nEn anelse rystende. Det er ikke til at sige om det kun er vrede eller ogs\u00e5 fordi eksplossionen har rystet ham.
\n“”Godt!?! Hvad mener den perverse stodder med “godt” ?!? Jeg tror han f\u00e5r jern p\u00e5 af at se blod og indvolde””
\n…<\/p>\n

\u00a0<\/span><\/span><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Spillet er et Alternity scenarie, der vanen tro er afviklet i et hjemmelavet system, der trods visse gnidninger er forl\u00f8bet tilfredsstillende. Der er tale om et Sci-fi scenarie i en Aliens\/Starship Troopers fusionsstil, hvor spillerne optr\u00e6der som en deling marinesoldater … Continue reading →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[28,17],"tags":[],"class_list":["post-228","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-black-starfall-red-starrise","category-misc"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/228","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=228"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/228\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=228"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=228"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=228"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}