![\"\"](\"http:\/\/folkefronten.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/curse-of-strahd-1.jpg\")
<\/p>\n\n\n\n<\/p>\n\n\n\n
Session 1: Modrianys fort\u00e6lling<\/a> Session 2: The plot thickens<\/a> Session 3: Going Down Session 4: I en k\u00e6lder… Session 5: The Fall of the House of Durst Session 6: Vejen til Barovia<\/a> Vi er rejsende med en karavane med destination Neverwinter. Det har v\u00e6ret en h\u00e5rd tur, hvor karavanen har v\u00e6ret udsat for ulveangreb, der har kr\u00e6vet d\u00f8dsofre. Vi er:<\/p>\n Penelope Kulenor<\/strong> (PL). En 17-\u00e5rig t\u00f8s, der er meget lang tid om at udf\u00f8re sin morgentoilette, men har visse magiske evner. Hvorfor Penelope, rejser med karavanen, er uvist.<\/p>\n Maynard Spider<\/strong> (AL). En 21-\u00e5rig kriger med sv\u00e6rd og skjold. Maynard er vagt i karavanen.<\/p>\n Patcha<\/strong> (JS). En \u00e6ldre (27) kvindelig shaman-druide, der benytter enhver lejlighed til at tr\u00e6kke et tarotkort og tolke dets betydning.<\/p>\n Amafrey<\/strong> (MC). En 20-\u00e5rig kvinde. Amafrey er smidig og fiks p\u00e5 fingrene.<\/p>\n Amafrey<\/p><\/div>\n Humfredus<\/strong> (RM). En 17-\u00e5rig kn\u00f8s, der trods det, at han n\u00e6rmest udstr\u00e5ler Lathanders lys, alligevel tvivler p\u00e5 egne evner.<\/p>\n Der er s\u00e6rligt en af de andre medrejsende, der har tiltrukket sig vores opm\u00e6rksomhed. Det er en gammel mand p\u00e5 et halvt hundrede \u00e5r. Han hedder Modriany, og selvom han g\u00e5r rundt i farvestr\u00e5lende t\u00f8j og fort\u00e6ller historier, er der ogs\u00e5 noget s\u00f8rgmodigt over ham.<\/p>\n Modriany<\/p><\/div>\n En aften sidder vi fem, Modriany og m\u00e5ske et par stykker til, samlet omkring et lejrb\u00e5l, og i dette forum fort\u00e6ller Modriany en grum historie om sk\u00e6bnen\u2026<\/p>\n En m\u00f8rk og stormfuld vinteraften sidder et \u00e6ldre bondepar med deres voksne \u2013 og eneste \u2013 s\u00f8n i deres lille hus i skovbrynet. De venter bes\u00f8g af en gammel ven af huset, en s\u00f8mand. S\u00f8manden Morgan \u2013 vejrbidt og r\u00f8dmosset, det er klart – ankommer, og efter han har dykket i flasken et par gange, begynder han at fort\u00e6lle om sine oplevelser. P\u00e5 en af sine utallige rejser har han erhvervet sig en mumificeret abeh\u00e5nd. En fakir har lagt magtfulde besv\u00e6rgelser p\u00e5 h\u00e5nden, og den kan efter sigende opfylde \u00f8nsker for den, der ejer den. Mere specifikt skulle den kunne opfylde tre \u00f8nsker for tre ejerm\u00e6nd.<\/p>\n Morgan ved ikke, hvad den f\u00f8rste ejers to f\u00f8rste \u00f8nsker har v\u00e6ret \u2013 men det tredje var, at han gerne ville d\u00f8! (Hmmm\u2026) Morgan selv har (vistnok) brugt sine tre \u00f8nsker \u2013 og det vel at m\u00e6rke uden at han ser hverken rig eller lykkelig ud. Bonden sp\u00f8rger: \u201dHvad er h\u00e5nden v\u00e6rd for dig, Morgan?\u201d Morgan svarer, at den ikke er noget v\u00e6rd for ham. Den har kun forvoldt ulykke\u2026 Modvilligt s\u00e6lger Morgan h\u00e5nden til bonden, og da Morgan er g\u00e5et taler han med sin kone og s\u00f8n om, hvad de dog kan bruge \u00f8nskerne til?<\/p>\n \u201dDu kan da \u00f8nske dig de 200 s\u00f8lvstykker, vi skylder i huset!\u201d Bonden tager den mumificerede h\u00e5nd op, og da han fremsiger sit \u00f8nske er det som om, at h\u00e5nden bliver levende! Bonden bliver forskr\u00e6kket, men umiddelbart sker der ikke noget.<\/p>\n N\u00e6ste dag er s\u00f8nnen taget p\u00e5 arbejde hos m\u00f8lleren, og op ad dagen kommer en synligt nerv\u00f8s mand til bondens hus. Han g\u00e5r frem og tilbage tre gange f\u00f8r han tager mod til sig og banker p\u00e5. \u201dDeres s\u00f8n er omkommet i en arbejdsulykke. Her er 200 s\u00f8lvstykker i erstatning.\u201d<\/p>\n Bonden og hans kone er ulykkelige, og selvom bonden inderst inde aner, at det er en d\u00e5rlig id\u00e9, f\u00e5r konen overbevist ham om, at han skal bruge h\u00e5nden til at \u00f8nske s\u00f8nnen tilbage til livet.<\/p>\n Den nat kan bonden ikke sove. Han h\u00f8rer det pusle udenfor og noget eller nogen banker p\u00e5 d\u00f8ren. Han ved udm\u00e6rket godt, at det ikke kan v\u00e6re et godt tegn, og han pr\u00f8ver at ignorere det. Konen har dog ogs\u00e5 h\u00f8rt det, og hun g\u00e5r ned for at lukke d\u00f8ren op. I sidste \u00f8jeblik \u2013 samtidig med at konen \u00e5bner d\u00f8ren \u2013 griber bonden til abeh\u00e5nden og \u00f8nsker sin s\u00f8n v\u00e6k\u2026<\/p>\n Modriany afslutter dramatisk sin fort\u00e6lling med at smide en mumificeret h\u00e5nd p\u00e5 b\u00e5let! Modriany siger: \u201dDet er h\u00e5nden fra historien, jeg fik den af den gamle bonde!\u201d. Herefter g\u00e5r han til ro.<\/p>\n Amafrey fisker h\u00e5nden ud af gl\u00f8derne \u2013 og muligvis hvisker hun noget i retning af: \u201dTilgiv mig Lyraley og Bremer\u201d, men hvem ved?<\/p>\n Vi g\u00e5r til ro og Amafrey tager f\u00f8rste vagt.<\/p>\n N\u00e6ste morgen, da vi sl\u00e5r \u00f8jnene op, er karavanen v\u00e6k!?! Vi er alene. Der er ingen telte, ingen vogne og ingen andre personer end os fem. Endnu mere mystisk er det, at vognene \u00e5benbart er k\u00f8rt v\u00e6k uden at efterlade sig spor. Det er kun de ting, vi har haft allern\u00e6rmest, der er tilbage. Der ligger en tyk, mystisk t\u00e5ge over landskabet, der minder om, men dog ikke helt ser ud som det sted, hvor vi slog lejr.<\/p>\n Amafrey finder spor af en enkelt anden person. Det kan godt passe, at de starter der, hvor Modriany sov.<\/p>\n Patcha siger, at t\u00e5gen er mystisk \u201dvelafgr\u00e6nset\u201d. Hvad kortene siger er ikke helt klart, men positivt er det i hvert fald ikke\u2026<\/p>\n I umiddelbar n\u00e6rhed af stedet, hvor vi v\u00e5gnede, er en vej, der er ved at gro til. Ud over den kan vi p\u00e5 grund af t\u00e5gen ikke se andet end t\u00e6t skov.<\/p>\n Penelope er lynhurtig og f\u00e5r overst\u00e5et sine morgenritualer i l\u00f8bet af blot en times tid. Herefter f\u00f8lger vi de spor, Amafrey fandt. De f\u00f8lger vejen, og efter et stykke tid ser vi resterne af en landsby.<\/p>\n De fleste huse er ruiner, men et enkelt ser mere velholdt ud. Det tr\u00e6der ligesom frem fra t\u00e5gen\u2026<\/p>\n Da vi kommer t\u00e6ttere p\u00e5 huset kan vi se to b\u00f8rn, der st\u00e5r foran det. Det er en pige p\u00e5 omkring 10 \u00e5r (Rosavalda, “Rose”) og en dreng p\u00e5 m\u00e5ske 7 (Thornboldt, “Thorn”). De er velkl\u00e6dte og st\u00e5r med hinanden i h\u00e5nden. Drengen gr\u00e6der og Rose siger\u2026 \u201dHj\u00e6lp os! Vi bor derinde. Et uhyre har sp\u00e6rret vores for\u00e6ldre inde i k\u00e6lderen, og Walther \u2013 vores babylillebror \u2013 ligger og gr\u00e6der ovenp\u00e5.\u201d<\/p>\n Det skal selvf\u00f8lgelig unders\u00f8ges. Vi m\u00e5 hj\u00e6lpe b\u00f8rnene. Der er vel ingen grund til at mist\u00e6nke ugler i mosen? Eller m\u00e5ske. Patcha sp\u00f8rger om de er rigtige b\u00f8rn\u2026 \u201dJo da, det er vi\u2026\u201d<\/p>\n Vi g\u00e5r ind. Der h\u00e6nger v\u00e5benskjold i entr\u00e9en. Det er familien Durst, der bor her. For\u00e6ldrene hedder i \u00f8vrigt Gustav og Elisabeth. Cembalomusik lyder fra en af de \u00f8vre etager.<\/p>\n Der er brug for lys, s\u00e5 Humfredus beder, som s\u00e5 ofte f\u00f8r, Lathander om at lyse p\u00e5 sin vej. Det virker som om, der er st\u00f8rre afstand fra Humfredus til Lathander, end der plejer at v\u00e6re. Der kommer lys, men det flakker \u2013 m\u00e5ske har Lathander set sig en smule sur p\u00e5 Humfredus? Der sker dog noget lignende, n\u00e5r andre bruger magi. Det fungerer, men ikke helt som det plejer.<\/p>\n Vi unders\u00f8ger stueetagen. I et \u201drygev\u00e6relse\u201d er der tre store udstoppede ulve. Humfredus synes, at de bev\u00e6ger sig, n\u00e5r de er i udkanten af ens synsfelt, men g\u00e5r man hen og unders\u00f8ger dem, virker de som almindelige, udstoppede ulve.<\/p>\n I spisestuen er der d\u00e6kket op med l\u00e6kre sager. Humfredus kan ikke modst\u00e5 fristelsen og snupper lidt skinke, men da han tygger i det, er det pludselig fyldt med maddiker! Da vi senere kigger ind i spisestuen igen er det som om, at noget af maden er ryddet v\u00e6k igen. Mystisk\u2026<\/p>\n Vi g\u00e5r ovenp\u00e5. Her st\u00e5r fire s\u00e6t rustninger med hjelme formede som ulvehoveder. Her er ogs\u00e5 et portr\u00e6t, der viser viser en kvinde med et nyf\u00f8dt barn. Kunstneren har f\u00e5et det til at ud som om, moderen kigger med foragt p\u00e5 barnet.<\/p>\n I et af v\u00e6relserne er et cembalo (men ingen, der spiller p\u00e5 det), og under det kryber en hundehvalp (Lancelot) sammen.<\/p>\n P\u00e5 f\u00f8rste sal er ogs\u00e5 et bibliotek. En af b\u00f8gerne \u00e5bner en hemmelig d\u00f8r, bag hvilken er et lille kammer med en reol, en kiste og nogle skriftruller. Mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt er det dog, at et skelet ligger halvt nede i kisten. Skelettet holder et kr\u00f8llet brev i h\u00e5nden.<\/p>\n Amafrey siger, at personen er blevet sl\u00e5et ihjel af en f\u00e6lde p\u00e5 kisten. Hun desarmerer den, og vi kan unders\u00f8ge rummet.<\/p>\n Reolen er fyldt med b\u00f8ger med blasfemisk indhold. Titlerne er \u201dIn the Light of Osiris\u201d, \u201cPortals of the Life Caller\u201d og lignende. Brevet i skelettets h\u00e5nd er underskrevet af Strahd von Zarovitch.<\/p>\n I kisten er tre flotte, sorte notesb\u00f8ger. De er uudfyldt og repr\u00e6senterer hver en v\u00e6rdi af omkring 25 guldstykker. Der er nogle dokumenter, herunder sk\u00f8det p\u00e5 huset, sk\u00f8det p\u00e5 en vandm\u00f8lle og et underskrevet testamente (Gustav og Elisabeth). Huset, vindm\u00f8llen osv. arves af Rose og Thorn. Testamentet er dateret \u00e5r 734. Det passer overhovedet ikke med vores kalender\u2026<\/p>\n Der er tre skriftruller i kisten \u2013 beskyttelse mod gift, velsignelse og spirituelt v\u00e5ben.<\/p>\n Vi kigger ogs\u00e5 ind i et kammer, der vist har v\u00e6ret beboet af to tjenestepiger. Her lugter af blod\u2026<\/p>\n Vi begiver os op p\u00e5 2. sal, hvor der er mere st\u00f8vet end der har v\u00e6ret i stueetagen og p\u00e5 1. sal. Her st\u00e5r en rustning p\u00e5 reposen. Da Maynard g\u00e5r forbi, griber den fat i ham! Det er t\u00e6t p\u00e5, at den f\u00e5r smidt ham ned, men heldigvis f\u00e5r vi nedk\u00e6mpet den. Vi st\u00e5r p\u00e5 reposen og kigger nerv\u00f8st p\u00e5 hinanden\u2026<\/p>\n\n\n\n Vi f\u00e5r med m\u00f8je og besv\u00e6r nedk\u00e6mpet den animerede rustning, som er t\u00e6t p\u00e5 at smide Maynard ned i trappeskakten til en knusende d\u00f8d p\u00e5 stengulvet i stueetagen. Herefter genoptager vi gennems\u00f8gningen af huset med en voksende erkendelse af, at tingene vist ikke er helt som de umiddelbart fremst\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n Etagen indeholder blandt andet et kammer til familiens amme, samt et b\u00f8rnev\u00e6relse til familiens yngste medlem. Her st\u00e5r der en vugge med en t\u00f8jbylt i, og vi har vores f\u00f8rste ulegemlige n\u00e6rkontakt med \u00e5nden af ammen. Det er ikke alle, der tager dette m\u00f8de lige p\u00e6nt, og Patcha f\u00e5r en mental nedsmeltning og l\u00f8ber skrigende mod udgangen. Sp\u00f8gelset forsvinder ind i et stort v\u00e6gh\u00e6ngt spejl, der efterf\u00f8lgende giver nogle s\u00e6re spejlinger, n\u00e5r man kigger i det.<\/p>\n\n\n\n Vi finder ogs\u00e5 et brev, skrevet af fruen i huset, der antyder, at der er udf\u00f8rt et ritual af en slags, der efter sigende skulle bortmane en vederstyggelighed fra huset. Brevet antyder ogs\u00e5, at der til brug for ritualet er sket et offer, og at det offer er familiens amme (der i brevet omtales som en knapt s\u00e5 uskyldig t\u00f8jte). Endelig n\u00e6vner brevet et hemmeligt m\u00f8dested, som kan tilg\u00e5s via ammens kammer. Det unders\u00f8ger vi naturligvis n\u00e6rmere og finder en hemmelig indgang bag spejlet, der f\u00f8rer op ad en trappe til kvisten.<\/p>\n\n\n\n Vi beslutter os naturligvis f\u00f8rst for lige at unders\u00f8ge vuggen en ekstra gang, inden vi forts\u00e6tter opad i huset. Patcha samler t\u00f8jbylten op, og pludselig materialiserer sp\u00f8gelset sig igen og virker meget oprevet over vores handlinger. Sp\u00f8gelset skriger et frygteligt skrig mod os, og virker en kende aggressivt. Vi indser hurtigt, at denne trussel er noget, vi endnu ikke har midlerne til at h\u00e5ndtere, og foretager derfor en disciplineret og \u00e6refuld retr\u00e6te fra kammeret. Sp\u00f8gelset udst\u00f8der et sidste frustreret vr\u00e6l og sm\u00e6kker d\u00f8ren i bag os. Der er generel konsensus i gruppen om, at lade vuggev\u00e6relset v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n Vi bev\u00e6ger os op ad trappen og kommer til endnu en r\u00e6kke v\u00e6relser. Her st\u00f8der vi blandt andet p\u00e5 et pulterkammer med en masse lagentild\u00e6kkede m\u00f8bler og genstande. Derudover finder vi bag en l\u00e5st d\u00f8r (som l\u00e5ses op med n\u00f8glen fra biblioteket) et b\u00f8rnev\u00e6relse, hvor to sm\u00e5 skeletter ligger og krammer hinanden t\u00e6t i d\u00f8den. Der er desuden et dukkehus, der synes at v\u00e6re en tro kopi af det hus, vi nu befinder os i. Da vi unders\u00f8ger kassen med leget\u00f8j materialiserer der sig endnu engang nogle sp\u00f8gelser i rummet \u2013 denne gang sp\u00f8gelserne af to b\u00f8rn, der umiskendeligt ligner de b\u00f8rn, vi m\u00f8dte uden for huset. De virker dog ikke truende, men blot s\u00f8rgmodige. De siger, at de fryser og er sultne og eftersp\u00f8rger deres for\u00e6ldre. Penelope forklarer dem, at deres for\u00e6ldre er d\u00f8de og l\u00e6ser brevene h\u00f8jt for dem. B\u00f8rnene siger, at de ikke kan finde ro, og sp\u00f8rger om de m\u00e5 benytte vores kroppe som v\u00e6rtskroppe, mens vi leder efter deres mor. Af uransagelige \u00e5rsager indvilger b\u00e5de Penelope og Amafrey heri, og Rose tager bolig i Penelopes krop, mens Thorn tager bolig i Amafreys krop.<\/p>\n\n\n\n Med disse ulegemlige passagerer i kroppen opn\u00e5r Penelope og Amafrey en ny erkendelse, og ved nu, at der findes en hemmelig trappenedgang til k\u00e6lderen fra pulterkammeret. Ud over denne erkendelse kommer \u201dbes\u00e6ttelsen\u201d ogs\u00e5 med f\u00f8lelser som s\u00f8rgmodighed, s\u00f8skendeansvar, m\u00f8rker\u00e6d og lignende, og Penelope og Amafrey er dermed adf\u00e6rdsm\u00e6ssigt lidt udfordrede i forhold til omgangen med deres \u00f8vrige rejsef\u00e6ller.<\/p>\n\n\n\n Kapitlet slutter med, at vores hovedpersoner st\u00e5r over for at begive sig ned ad den meget m\u00f8rke og uhyggelige vindeltrappe til k\u00e6lderen.<\/p>\n\n\n\n Det viser sig, at vindeltrappen f\u00f8rer ned i k\u00e6lderen under huset, og lader til at v\u00e6re en slags ford\u00e6kt forsamlingssted samt gravm\u00e6le for familien Durst; der er gravpladser til b\u00e5de hr. og fru Durst samt til Rose og Thorn. Umiddelbart er der ikke gjort plads til lillemanden endnu. Vi unders\u00f8gte det ene gravm\u00e6le (fru Dursts), men det viste sig at indeholde en sv\u00e6rm af centipeder, som Penelope heldigvis fik uskadeliggjort med tung kampmagi.<\/p>\n Udforskningen af de m\u00f8rke og tilsyneladende ustabile korridorer under huset er ganske nervepirrende. Der er tydeligvis foreg\u00e5et okkulte og uhellige gerninger i jordens dyb, og gruppen angribes ogs\u00e5 af lig\u00e6dere, der kommer kravlende ud fra jordv\u00e6ggene samt fra en br\u00f8nd. Undervejs st\u00f8der vi ogs\u00e5 p\u00e5 det, der engang var fru Durst, men nu er en ghast. Hun holdt til i et hulrum bag et v\u00e6gmaleri, og hun pludrede usammenh\u00e6ngende inden gruppen huggede hende ned. I hendes gemakker fandt vi et overfl\u00f8dighedshorn af skatte, som hurtigt blev fordelt imellem os.<\/p>\n\n\n\n Vi lokaliserer et l\u00e5st gitter, der sp\u00e6rrer den videre f\u00e6rd ned ad endnu en trappe. Vi kan h\u00f8re messende stemmer, der kommer fra den retning, og snarr\u00e5digt r\u00e6sonnerer vi os frem til, at en af vores fundne n\u00f8gler passer til gitterl\u00e5sen. Med denne forhindring sat ud af spil, begiver vi os dybere ned i m\u00f8rket.<\/p>\n\n\n\n Det viser sig, at den nedre etage hovedsageligt udg\u00f8res af en lille fangek\u00e6lder, samt en stor oversv\u00f8mmet sal med et slags alter p\u00e5 en forh\u00f8jning i midten. Da vi unders\u00f8ger alteret n\u00e6rmere finder vi en offerkniv og pludselig fremtoner en r\u00e6kke sp\u00f8gelser langs salens v\u00e6gge. De messer \u201done must die!\u201d i et v\u00e6k, og inden l\u00e6nge er vi ved at blive vanvittige af den konstante messen. Sejrsstemningen er n\u00e6rmest euforisk, men en tiltagende oplevelse af, at hele k\u00e6lderkomplekset er p\u00e5 vej til at styrte sammen over os, f\u00e5r os til at s\u00e6tte i hare og l\u00f8be paniske mod udgangen.<\/p>\n\n\n\n Mon vi klarer den? Eller skal vores helte ende deres dage i en kold og klam grav under Durst Manor? Svaret f\u00e5r vi m\u00e5ske i n\u00e6ste episode af Curse of Strahd\u2026<\/p>\n\n\n\n D\u00f8dens \u00d8 i det begsorte ocean – hvor Patcha fandt sig selv efter at v\u00e6re omkommet i ruinerne af det sammenstyrtede k\u00e6lderkompleks under Durst Manor.<\/p>\n F\u00e6rgemanden tilb\u00f8d Patcha muligheden for at vende tilbage til livet men med en frygtelig pris at betale.<\/p>\n Patcha valgte at tage imod dette dj\u00e6velske tilbud, og den m\u00f8rke kr\u00e6ft omfavnede hende med d\u00f8dens k\u00e6rtegn mens den hviskede en frygtelig hemmelighed i hendes \u00f8re, en hemmelighed om en viden s\u00e5 forf\u00e6rdelig at Patcha oplevede det som om hendes sj\u00e6l blev fl\u00e5et i stykker. Og for at Pathas for evigt skal bevare D\u00f8dens hemmelighed blev hendes mund lukket med syv segl. <\/p>\n Da Patcha v\u00e5gner op i en ligkiste finder hun til sin forf\u00e6rdelse at hendes l\u00e6ber er vokset sammen og der er arv\u00e6v efter syv sting.<\/p>\n Porten g\u00e5r op…<\/p>\n Vandring gennem Svalich-skoven:<\/p>\n Lederen af de angribende dire wolves:<\/p>\n Omsider ud af skoven og med udsigt over Barovia-dalen:<\/p>\n Den triste og dystre landsby ved navn Barovia:<\/p>\n Den afd\u00f8de borgmesters s\u00f8n, Ismark Kolyanovich:<\/p>\n Index Session 1: Modrianys fort\u00e6llingDato: 6. oktober 2020in absentia: ingenSkrevet af Rune Session 2: The plot thickensDato: 20. oktober 2020in absentia: RuneSkrevet af Morten Session 3: Going DownDato: 27. oktober 2020in absentia: JacobSkrevet af: Morten Session 4: I en k\u00e6lder…Dato: … Continue reading
Dato: 6. oktober 2020
in absentia<\/em>: ingen
Skrevet af Rune<\/p>\n\n\n\n
Dato: 20. oktober 2020
in absentia<\/em>: Rune
Skrevet af Morten<\/p>\n\n\n\n
<\/a>Dato: 27. oktober 2020
in absentia<\/em>: Jacob
Skrevet af: Morten<\/p>\n\n\n\n
<\/a>Dato: 3. november 2020
in absentia<\/em>: ingen
Skrevet af: Morten<\/p>\n\n\n\n
<\/a>Dato: 17. november 2020
in absentia<\/em>: ingen
Skrevet af: (Boris)<\/p>\n\n\n\n
Dato: 24. november 2020
in absentia<\/em>: Jacob
Skrevet af: ?<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\nSession 1: Modrianys fort\u00e6lling<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"http:\/\/folkefronten.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/Amafrey-236x300.jpg\")
<\/a>![\"Modriany\"](\"http:\/\/folkefronten.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Modriany-300x300.jpg\")
<\/a>![\"\"](\"http:\/\/folkefronten.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/abehand-300x300.jpg\")
<\/a><\/p>\n![\"Durst](\"http:\/\/folkefronten.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Death-House-1024x576.jpg\")
<\/a><\/p>\nSession 2: The plot thickens<\/h2>\n\n\n\n
Session 3: Going Down<\/h2>\n\n\n\n
Session 4: I en k\u00e6lder…<\/h2>\n\n\n\n
I et appendiks i salens \u00f8stlige del er der en stor bunke lig, som vi desv\u00e6rre ikke kan komme ind og unders\u00f8ge. Det er f\u00f8rst, da Amafrey tager offerkniven og g\u00e5r frem mod ligbunken, at der kommer skred i tingene (so to speak). Ligbunken bliver animeret og begynder at bev\u00e6ge sig frem mod gruppen, der st\u00e5r samlet midt i salen. Det er som om ligbunken har en egen vilje og bevidsthed. Dette lader til at p\u00e5virke visse af gruppens medlemmer mere end andre, og blandt andet Amafrey synes fuldst\u00e6ndig handlingslammet i situationen. Den \u00f8vrige del af gruppen undervurderer groft den m\u00e5lrettethed og fart, som ligbunken besidder og allerede inden kampen rigtig er g\u00e5et i gang, er Amafrey blevet overl\u00f8bet og absorberet af denne groteske k\u00f8dmasse. Det bliver en kamp p\u00e5 liv og d\u00f8d, som heldigvis ender, da Amafrey genvinder fatningen og gennemborer k\u00f8dbunkens lille pumpende barnehjerte med offerkniven. Ligbunken opl\u00f8ses, og spytter den tils\u00f8lede Amafrey ud p\u00e5 salen gulv.<\/p>\n\n\n\nSession 5: The Fall of the House of Durst<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"http:\/\/folkefronten.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/dodens_o.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/folkefronten.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/faergemanden.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/folkefronten.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/Gates-of-Barovia-1024x576.jpg\")
<\/a><\/p>\n\n\n\nSession 6: Vejen til Barovia<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"http:\/\/folkefronten.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/SvalichWoods-1024x576.jpg\")
<\/a><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/folkefronten.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Direwolf-200x300.jpeg\")
<\/a><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/folkefronten.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Barovia-1024x531.jpeg\")
<\/a><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/folkefronten.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Barovia-1024x576.jpg\")
<\/a><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/folkefronten.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Ismark-Kolyanovich-237x300.png\")
<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"