{"id":1505,"date":"2018-03-23T12:23:54","date_gmt":"2018-03-23T11:23:54","guid":{"rendered":"http:\/\/folkefronten.dk\/?p=1505"},"modified":"2018-10-18T18:11:35","modified_gmt":"2018-10-18T16:11:35","slug":"referat-symbaroum-karvosti","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/folkefronten.dk\/?p=1505","title":{"rendered":"Referat Symbaroum: The Witch Hammer"},"content":{"rendered":"


\n\u201cI fell like a leaf through the eons,
\nfrom the branch of creation towards the here and now.<\/em><\/p>\n

Below was a desolate mesa,
\ncut from the crust, from bedrock and dust,
\nthe home of a ravenous god.<\/em><\/p>\n

Like me he succumbed to the autumn,
\nsank beaten to rest by the heart of the stone.\u201d<\/em><\/p>\n

Kapitel 22: De lange knives nat<\/strong><\/p>\n

Vi blev i skoven i 2 uger og fik kyndig vejledning af elverne. Alderan tog hjem til sin familie i Tidselby for at opbygget sit imperium og k\u00f8be et pal\u00e6.<\/p>\n

Edda brugte en del tid sammen med Teara-T\u00e9ana for at forst\u00e5 elvernes syn p\u00e5 bek\u00e6mpelse af korruption – og overbevise dem om at deres verdenssyn er for begr\u00e6nset og at de burde se lidt mere nuanceret p\u00e5 tingene.<\/p>\n

Da vi kiggede godt efter i de ting vi havde taget fra kultlederen, fandt vi ogs\u00e5 en bog med \u00a0et ritual, der hedder “exaltation<\/em>” \u2013 m\u00f8rk magi, der har til form\u00e5l at g\u00f8re udf\u00f8reren st\u00e6rkere.<\/p>\n

I samlet flok g\u00e5r vi tilbage Tidselby for at afslutte vores aff\u00e6rer der. Alderan havde v\u00e6ret i kontakt med borgmesteren, der vil arrangere en middag for os for at fejrer vores heltegerninger i forbindelse med jordfaldshullet. Vi bes\u00f8gte fader Sarvola og spurgte til hans helbred, hans kirke og ikke mindst hans mystiske dreng Aluin. Det viste sig at det ikke er Sarvolas biologiske s\u00f8n, men en dreng der var vandret ind i hans kirke for et halvt \u00e5r siden og sagde at han var blevet sendt af sin mor Ala. Sarvola var klar over at drengen ingen skygge har, men han fejer det til side med hans valgsprog: Tvivl altid, med K\u00e6rlighed og Velvilje. Han ved ogs\u00e5 at drengen g\u00e5r sine egne veje og ind imellem befinder sig dybt inde i skoven.<\/p>\n

Festmiddagen med borgmesteren og flere af byen spidser forl\u00f8ber udramatisk. Alle taler diplomatisk om rygterne om konflikt i kirken mellem forskellige fraktioner.<\/p>\n

Edda s\u00e6lger sin lejlighed i byen og rejser til Karvosti for at f\u00e6rdigg\u00f8re sin tr\u00e6ning. Glub h\u00e6nger ud med sine artsf\u00e6ller i nabobyen.<\/p>\n

Exceter finder ud af at den kvinde, der har fors\u00f8gt at myrde os gentagende gange, er kendt som Nightcape \u2013 en berygtet snigmorder. Hun er netop nu p\u00e5 vej til Karvosti og Exceter samler banden og efters\u00e6tter hende. Det var i \u00f8vrigt den samme kvinde, der k\u00f8bte giftplanterne fra h\u00f8jen ved Salindra\u2019s Hope, p\u00e5 vegne af Ulden og Blue Moon Trading Company.<\/p>\n

Exceter\/Alderan bes\u00f8ger kaptajn Dekamedo og sp\u00f8rger ind til Erlaber. Vi modtager f\u00f8lgende rapport:<\/p>\n\n\n\n
Captain Dekamedo’s notes on Erlaber.Antique dealer
\nLowborn Noble?
\nSettled year 17
\nProbable cultist
\nPossible killer
\nPossible cult leaderYear 18. Alone to survive when the rest of his family wife and four children age 0-9 were strangled to death exsanguinated and left to hang by the feed from a beam in the ceiling. Claim to have been at a business meeting with Wizard Desidera who backs the statement and implies a Love affair. Door broken and valuables missing.Year 18. Highly corrupt statuette stolen from warehouse in the northwestern district, two guards brutally murdered. Using mystical means the owner trace the item to Erlabers home. Claims to have bought the statue in good faith from Fortune Hunter Gendia. Investigation terminated when she is found dead wearing necklace from the warehouse.Year 19. Beast cult exposed in the village Glimmer. Cult leaders last words was Ambreagos, Erlaber…. According to OM, Ambreagos was a tyrannical Symbarian noble house – possibly worshipped by the cult.Year 20. Was seeing with the changelings Klagander and Sibela, wanted in relation to a series of robberies and murders with dark overtones in Yndaros. Claims they contacted him offered to sell him artifacts which proved to be trash.Year 20. The antique dealer Jorlio found poisoned with intestines spilled out and self-inflicted wounds all over the body. Three witnesses speak of a black dressed visitor three days earlier one identifies Erlaber. Unconfirmed especially since the key witness suffers from dementia.<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

The Search for Symbar<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>Kaptain Marvello har f\u00e5et sit \u00f8nske opfyldt og er blevet en af dronningens spejdere og er p\u00e5 vej til Karvosti – det samme g\u00e6lder en gruppe Tempelriddere. M\u00e5ske har det forbindelse til de vedholdende rygter om at vejen til Symbar er blevet fundet p\u00e5 Karvosti?<\/p>\n

Exceter, Glub og Alderan f\u00f8lger sporet af Nightcape hele vejen til Karvosti, hvor de m\u00f8des med Edda p\u00e5 kroen \u201dlonghouse\u201d, der var fyldt med skattej\u00e6gere. Vi bem\u00e6rkede en Ogre – “Crueljaw” – og en pr\u00e6stinde, Aranitra, fra soltemplet hvis samtale udviklede sig stadig mere h\u00f8jrystet.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Crueljaw<\/p><\/div>\n

Crueljaw:<\/strong> \u201cHe promised! You were supposed to find her and take care of her!\u201d
\nAranitra:<\/strong> \u201cWe did all we could. When someone like Elmendra doesn\u2019t want to be found\u2026\u201d
\nCrueljaw:<\/strong> \u201cBut she was marked! She reeked of\u2026 sulfur, or \u2026\u201d
\nAranitra:<\/strong> \u201cBe quiet, and calm\u2026\u201d
\nCrueljaw:<\/strong> \u201cBut she may die! All alone, sick and hurt! Die!\u201d
\nAranitra:<\/strong> \u201cLower your voice, or I\u2019m leaving.\u201d<\/p>\n

Ogren beskylder Father Piromei fra soltemplet for at have svigtet en aftale om at hj\u00e6lpe hans ven \u2013 den ber\u00f8mte eventyrer Elmendra \u2013 der var sv\u00e6kket af corruption og s\u00e5 afmagret ud.
\nMens diskussionen blev stadig mere h\u00f8jr\u00f8stet, erkl\u00e6rede Crueljaw\u00a0at Elmendra skulle have fundet vejen til Symbar i gangene under Karvosti, men at hun var blevet ramt s\u00e5 h\u00e5rdt af korruption at han frygter at hun nu er d\u00f8d. Han n\u00e6vner ogs\u00e5 at hammeren blev givet til fader Piromei. Slutteligt sender Ogren pr\u00e6stinden i gulvet med en k\u00e6mpen\u00e6ve. Der udbryder almindeligt kaos, men uafh\u00e6ngigt af hinanden observerer en af dronningens spejderne og en sortkappe scenen med interesse. Exceter kommer pr\u00e6stinden til hj\u00e6lp, men det hele bliver afbrudt da d\u00f8ren rives op af en af karvostis vagter, der h\u00e5rdt s\u00e5ret r\u00e5ber at den \u00f8verste h\u00f8vding, Tharaban, er blevet fors\u00f8gt snigmyrdet.<\/p>\n

\"\"<\/a>

High Chieftain, Tharaban<\/p><\/div>\n

Vi l\u00f8ber ud p\u00e5 plateauet for at se om vi kan hj\u00e6lpe. Her opdager vi et par personer, der l\u00f8ber v\u00e6k fra borgen. Vi passer dem op og kan se at de er if\u00f8rt gamle uniformer fra den ambrianske h\u00e6r. Vi konfronterer dem og bliver svinet til og kaldt \u201dvildmandselskere\u201d med videre, mens vi nedk\u00e6mper dem. Vi afh\u00f8rer den ene, der fort\u00e6ller at de nemt kom igennem Karvostis ynkelige forsvarsv\u00e6rker og ind p\u00e5 borgen.<\/p>\n

Derefter g\u00e5r vi til h\u00f8vdingens borg, hvor vi kan konstatere at h\u00f8vdingen er d\u00f8deligt s\u00e5ret af en giftpil. Vi f\u00f8lger efter snigmorderen og Exceter finder spor efter reb der, hvor de er klatret op p\u00e5 klippen.<\/p>\n

Efter lidt bet\u00e6nkningstid f\u00f8lger vi efter morderne gennem skoven i det t\u00e6tte m\u00f8rke. Da sporet deler sig, f\u00f8lger vi det enlige fodspor. P\u00e5 vejen bliver vi overfaldet af en slange, der tager et solidt kv\u00e6lertag p\u00e5 Accalia og dermed n\u00e6sten sl\u00e5r Edda og Ulven ihjel. P\u00e5 det yderste sl\u00e5r Alderan dog slangen ud.<\/p>\n

Sporet enden ved en flod hvor Nigthcape tilsyneladende har taget en b\u00e5d. Vi opgiver forf\u00f8lgelsen for nu og g\u00e5r tilbage til Karvosti.<\/p>\n

N\u00e6ste morgen ops\u00f8ger vi Ogren ved hans f\u00e6lde-butik og bliver fortalt at Elmendra muligvis havde en elsker \u2013 en lejesoldat ved navn Amegor.<\/p>\n

Nogle handelsm\u00e6nd fort\u00e6ller ogs\u00e5 at der er ambrianske soldater, der af uvisse \u00e5rsager, har etableret en lejr vest for Tidselby.<\/p>\n

Kapitel 23: Blodspor<\/strong><\/p>\n

Vi diskuterer hvad vores n\u00e6ste skridt skal v\u00e6re. Vi kan efters\u00e6tte snigmorderen og pr\u00f8ve at finde ud af hvem der st\u00e5r bag overfaldet p\u00e5 H\u00f8vdingen. Vi t\u00e6nker at det kan v\u00e6re Dronningen, en fraktion at tidligere, vrede soldater eller en hemmelig organisation i Blue Moon Trading Company. Lejemorderen selv har mindre betydning i den st\u00f8rre sammenh\u00e6ng, men det klart at vi skal h\u00e6vne os p\u00e5 hende n\u00e5r den tid kommer.<\/p>\n

Vi beslutter os derfor for den anden mulighed – nemlig at v\u00e6re dem der finder vejen til symbar f\u00f8r nogen andre. Vi skal finde Elmendra for at finde ud af hvordan hun gjorde det.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Alisabeta Vearra<\/p><\/div>\n

Vi beslutter os for f\u00f8rst at bes\u00f8ge pilgrimslejren og hendes elsker Amegor. P\u00e5 vejen m\u00f8der vi Alisabeta, den ber\u00f8mte templer fra adelsfamilien Vearra. Amegors skinbekl\u00e6dte kuppeltelt er lukket, men vi bliver m\u00f8dt af den velkendte stank af f\u00e6ces og urin, hvilket vi snarr\u00e5digt identificerer som tegn p\u00e5 nylig d\u00f8d. Vi g\u00e5 indenfor og ser en mand der ligger p\u00e5 ryggen med armene ud til siden og halsen sk\u00e5ret over. Der er ingen tegn p\u00e5 kamp eller spor efter en gerningsperson – og heller ikke umiddelbart noget, der mangler fra teltet.<\/p>\n

Vi vurderer at han er d\u00f8d for omkring 24 times siden. Naboerne har ikke set og h\u00f8rt noget us\u00e6dvanligt. Vi overvejer om han er bed\u00f8vet eller forgiftet, men finder ingen sikre spor. Edda henter vagten, mens Glub og Alderan unders\u00f8ger teltet n\u00e6rmere.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Edrafin<\/p><\/div>\n

Vi bestikker derefter Edrafin, talsmanden for pilgrimsgruppen, til at give os nogle spor. Efter overr\u00e6kkelsen af en betydelig sum, kommer han i tanke om at Broder Bartho havde v\u00e6ret p\u00e5 mission med Elmendra. Vi g\u00e5r til Barthos telt, som vi finder tomt og kun sparsomt m\u00f8bleret med hans godt brugte rejseudrustning liggende p\u00e5 gulvet. Naboerne fort\u00e6ller at han var der i g\u00e5r, men forlod stedet igen.<\/p>\n

I \u201dlanghuset\u201d taler vi med kromutter Teresma, der ikke kan fort\u00e6lle andet om Bartho end at han havde talt om at smage maden p\u00e5 Victorious Hawk, der ligger i Vearra\u2019s udpost en times gang fra plateauet.<\/p>\n

Elmendra talte ogs\u00e5 sommetider med Mankel, en frafalden Ordo Magica novice. Da vi ops\u00f8ger ham i hans telt viser det sig at han forlod pilgrimslejren i g\u00e5r i f\u00f8lgeskab med hvad der lignede to ambrianske handlende. Naboerne fort\u00e6ller at Mankel virkede opl\u00f8ftet og talte om en fantastisk fremtid. Vi spejder nordvest for lejren, hvor vi med uh\u00f8rt snilde finder et sted p\u00e5 klippet, hvor der h\u00e6nger et stykke afrevet t\u00f8j i en gren langt nede. Vi vil ikke risikere noget, s\u00e5 vi firer Glub derned og han vender tilbage med et fint stykke stof, der kunne v\u00e6re fra ordo magica kappe. Vi markerer stedet p\u00e5 kanten af klippen, s\u00e5 vi kan finde det igen nedefra.
\nVi bes\u00f8ger Aranitra, der er temmelig mellemforn\u00f8jet efter Crueljaw’s behandling af hende dagen f\u00f8r. Hun siger, at kirken har gjort meget for at hj\u00e6lpe, ved at sende spejder ud for at lede efter Elmendra. Krigshammeren er givet til en udsending fra Curia’en, der tilf\u00e6ldigvis er i familie med kirkens overhoved, first father Jeseebegai, f\u00f8dt Demeon Soleij.<\/p>\n\n\n\n
The Witch Hammer<\/strong>
\nAccording to some legends, the Huldra used a mighty artifact called the Hammer of Fulba, the Iron Flame, or the Witch Hammer; other tales state that the witches unleashed a creature previously held captive, or possibly living, in their caves \u2013 a creature of purest light that drove the abominations off and who sank its jaws into their leader. Whichever version one chooses to believe, the artifact or creature is said to remain somewhere deep below the surface of the plateau.
\nThe Explorer’s Haven p.8<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Da vi nu synes at have afpr\u00f8vet samtlige spor p\u00e5 Karvosti, beslutter vi os for at forlade plateauet og drager til Vearras udpost. P\u00e5 vejen unders\u00f8ger vi om det var Mankel, der er blevet g\u00e5et ud over klippen. Da vi finder stedet er der ingen krop, men sl\u00e6bespor f\u00f8rer v\u00e6k fra klippen. Vi h\u00f8rer snart lyden af rovdyr, der fort\u00e6rer et bytte. Vi \u201dlister\u201d os ind p\u00e5, hvad der viser sig at v\u00e6re otte jakaar, som vi straks angriber. De er meget hurtige, men Accalia er i sit es og tage livet af flere af dem. I Mankel’s (vi antager at det er ham) iturevne t\u00f8j finder vi 20 nysl\u00e5ede s\u00f8lvm\u00f8nter. En mulig forbindelse til hovedstaden og dronningen?<\/p>\n

I udposten g\u00e5r vi ind p\u00e5 kroen, hvor vi straks bliver blanket af en gruppe handlende, der kr\u00e6ver en dyr flaske vin, for til geng\u00e6ld ikke at fort\u00e6lle os ret meget. De bekr\u00e6fter dog rygtet om en soldaterlejr ved Tidselby.<\/p>\n

Alderan bes\u00f8ger Lenela Vearra, der ikke er s\u00e6rlig meddelsom, men henviser til kromutter Erella. Vi taler dog ikke med hende igen, men tager, til Glubs store forn\u00f8jelse, til Goblinbyen. Vi finder et telt hvor vi kan overnatte sammen med en masse gobliner, men Edda er ikke helt tryg ved situationen. Da vi sidder ved b\u00e5let forh\u00f8rer Glub sig om situationen og f\u00e5r fortalt at to grupper mennesker har passeret i g\u00e5r. Den f\u00f8rste var en stor gruppe med dronningens spejdere og den anden blev ledt af en kvinde i silkek\u00e6lder. Vi hyrer en spejder byen og drager straks videre trods det tiltagende m\u00f8rke, da vi frygter at skulle lege \u201dfind koen\u201d eller \u201dbag t\u00e6ppet\u201d.<\/p>\n

Sporet af de to grupper f\u00f8lges i en periode, men spejderne drager efterf\u00f8lgende mod vest og den mindre gruppe med kvinden mod syd. Vi f\u00f8lger sporet i den sydlige retning, indtil vi n\u00e5r frem til Volgoma s\u00f8en. Der har tydeligvis ligget b\u00e5de og vi kan ikke f\u00f8lge dem l\u00e6ngere. Det er blevet m\u00f8rkt og vi beslutter os for at campere p\u00e5 s\u00f8bredden.<\/p>\n

Under Eddas vagt kommer en mystisk skikkelse, med et gr\u00f8nligt lys omkring sig, sv\u00e6vende hen imod os. Vi forbereder os p\u00e5 kamp, men desv\u00e6rre handler \u00e5nden inden os og deres hjertesk\u00e6rende skrig sender Alderan, Glub og stifinderen p\u00e5 flugt. Edda har ant\u00e6ndt sit spyd med magisk ild og sender magiske pilen ind i \u00e5nden. Hun undg\u00e5r beh\u00e6ndigt det f\u00f8rste slag, men bliver ramt af det n\u00e6ste om mister en del af sin viljestyrke. Heldigvis har \u00e5nden i det samme f\u00e5et s\u00e5 meget skade af den opl\u00f8ses og forsvinder. Den tog kun skade af magi.<\/p>\n

Stifinderen kommer ikke tilbage, men vi spenderer resten af natten ved s\u00f8bredden og n\u00e6ste morgen tager vi tilbage til Karvosti plateauet.
\nI pilgrimslejren overh\u00f8rer vi nogle nye tilkommende handelsfolk berette om at der er flere krigsskibe p\u00e5 vej op ad floden fra Agrella med elitebueskytter. Edda vender om og l\u00f8ber straks til kaptajn Farvan, med den nyhed. P\u00e5 grund af vores hj\u00e6lp med snigmorderne i g\u00e5r lytter han, men siger at soldaterne ogs\u00e5 kan have et andet m\u00e5l \u2013 dronningens opr\u00f8rske onkel vestp\u00e5. Kaptajn Farvan fort\u00e6ller endvidere at Bartho er blevet set drage \u00f8st, uden sin udrustning.<\/p>\n

Imellemtiden unders\u00f8ger Alderan og Glub om broder Bartho skulle v\u00e6re vendt tilbage til hans telt. Det er fortsat tomt og ur\u00f8rt.<\/p>\n

\"\"<\/a>P\u00e5 himlen over Karvosti n\u00e6rmer en k\u00e6mpe\u00f8rn sig fra \u00f8st. Den lander foran den magisk afsp\u00e6rrede klippe\u00e5bning og forvandler sig til Miralba, keeperen fra klan Zarek. Vi l\u00e6gger m\u00e6rke til at den ene h\u00f8jtst\u00e5ende V\u00f8lve efter den anden ankommer til plateauet og forsvinde ind i det hermetisk lukkede kammer hvor keepernes \u00f8verste r\u00e5d holder til. Vi ser keeperen Yarofal fra klan Yedesa p\u00e5 en colosus, klan Odaiova’s \u00e6ldgamle keeper Lobaya ankommer i en b\u00e6restol og klan Karohar’s keeper Yerola kommer flyvende p\u00e5 egne vinger. Vi bem\u00e6rker ogs\u00e5 de frav\u00e6rende klaner \u2013 is\u00e6r fra det nordlige Davokar, men de n\u00e6rtliggende klaner Baiaga og Varakko.<\/p>\n

Vi g\u00e5r op til fader Piromei Lethona og forh\u00f8rer os om hammeren og Elmendra. Han er mildest talt en arrogant zealot og synes vist at Alderan omg\u00e5s de forkerte typer. Glub og Edda h\u00e6vder at de blot er simple \u2013 og n\u00e6ste um\u00e6lende \u2013 tjenere og g\u00e5r deres vej. Piromei fort\u00e6ller at Twilight Friars er p\u00e5 mission for at finde vejen til Symbar.<\/p>\n

Kapitel 24: Lindormen<\/strong><\/p>\n

Vi beslutter os for at den bedste vej frem er at tage tilbage til udposten og derfra f\u00f8lge sporet af spejderkompagniet sydp\u00e5.<\/p>\n

Da vi ankommer til udposten og g\u00e5r ind p\u00e5 kroen opdager vi at kromutter b\u00e6rer p\u00e5 en tallerken med madrester fra det tilsyneladende tomme rum. Efter en snarr\u00e5dig unders\u00f8gelse opdager vi en skjult lem i loftet og ved hj\u00e6lp af en stige f\u00e5r vi adgang til det skjulte loftrum hvor broder Bartho gemmer sig.<\/p>\n

Edda bliver udenfor kroen for at forhindre broder Barthos eventuelle flugt. Fra verandaen opdager hun at portvagten bliver beskudt med pile, mens en mindre gruppe klanfolk l\u00f8ber til porten med den hensigt at \u00e5bne den for angriberne.\u00a0Udposten er under angreb!<\/p>\n

Vi kan ikke umiddelbart identificere hvilken klan angriberne kommer fra, men vi h\u00f8rer pludselig en foruroligende h\u00f8j lyd fra et enormt dyr, der n\u00e6rmer sig. Ind igennem porten til byen bryder en lindorm, fulgt af en dansende heks med tr\u00e6maske p\u00e5. Hun bruger ikke umiddelbart naturens kr\u00e6fter, men kaster med flasker med skadende indhold.<\/p>\n

Det bliver en voldsom kamp, hvor vi ligger ned det meste af tiden.<\/p>\n

Angriberne havde \u00e9n tatovering:
\n\"\"<\/a><\/p>\n

Vi sejrer dog og afh\u00f8rer broder Bartho. Han fort\u00e6ller at han har deltaget i en ekspedition med Elmendra og at han har kendskab til to andre steder hun har v\u00e6ret for at finde vejen til Symbar, der angiveligt tager udgangspunkt i klippegrunden under Karvosti.<\/p>\n

Det ene sted er en skjult \u00f8, kaldet Yeferon, midt i Volgoma s\u00f8en i Davokar. For 500 \u00e5r siden ville en kult tage magten og forene klanerne i et monarki. Deres angreb p\u00e5 Karvosti fejlede og Dronningepr\u00e6tendenten blev forvist fra (denne verden).<\/p>\n

Det andet sted er Faarah Moroun, der er det st\u00f8rste, kendte ruin-kompleks fra Symbartiden.<\/p>\n

Det tredje sted er den religi\u00f8st, ekstremistiske fristad New Earthmoor, hvor der bor en kvinde ved navn Elida, der har kendskab til Karvosti.<\/p>\n

Trailing the Explorer<\/strong><\/p>\n

Vi drager til Odaiova’s handelsby\u00a0by ved Volgomas bred, hvor vi k\u00f8ber et skib og hyrer en kaptajn. Vi sejler i nogle dage og f\u00e5r hj\u00e6lp fra den forr\u00e6deriske klan Zarek, der udstikker en retning for os til Yeferon.
\n\"\"<\/a><\/p>\n

Ved held og intuition finder vi frem til den skjulte \u00f8.<\/p>\n

Kapitel 25:\u00a0Yeferon<\/strong><\/p>\n

Vi unders\u00f8ger \u00f8en med kikkert og Glub kan konstatere at der er kraftig korruption omkring \u00f8en. Vi kan ogs\u00e5 se skygger bev\u00e6ge sig omkring p\u00e5 \u00f8en i st\u00f8rre og mindre flokke. De er is\u00e6r koncentreret omkring nogle s\u00e6rlige steder i ruinerne af den gamle by.<\/p>\n

I en mindre rob\u00e5d sejler vi ind mod kysten og op af en flod for at observerer forholdene n\u00e6rmere. Vi g\u00e5r i land et sted hvor vi h\u00f8rer en sang der blander sig med de klagende lyde fra de ud\u00f8de skygger. Vi kan se en gigantisk elver der sidder p\u00e5 en plads og ligesom holder en stor gruppe ud\u00f8de passive med hendes sang.<\/p>\n

Vi tvinger os igennem de ud\u00f8de r\u00e6kker og afbryder elverens sagn.<\/p>\n

Uvilligt siger hun nogen i retning af at vi b\u00f8r forlade stedet, da det eller vil g\u00e5 helt galt. Hun siger ogs\u00e5 noget med en \u00f8 og vi skal f\u00f8lge et spor i solens retning. Der er ogs\u00e5 noget med ikke at forstyrre dronningen.<\/p>\n

\u201cThe song must go on, the pain must be eased, <\/em>or I shall suffer its torment, and then, so shall <\/em>the world. Tell me, can you be persuaded to leave <\/em>Yeferon, now, at once?\u201d<\/em><\/p>\n

Bartho svarer at i ikke \u00f8nsker at forlade \u00f8en.<\/p>\n

\u201cDo not disturb the Queen; choose the <\/em>underground path, from Galdag\u2019s Isle; from where t<\/em>he sun rises to where it sets. But be warned \u2013 if blind, <\/em>you will fall victim to unseen snares; if foolish, your <\/em>road will be short and incomplete. My advice: leave <\/em>the kingdom of Manaud, or remain forever.\u201d<\/em><\/p>\n

Vi smutter.<\/p>\n

Ved et r\u00e5ddent lig nedk\u00e6mper vi nogle skygger og finder et gammelt kort som vi ikke kan l\u00e6se.<\/p>\n

Vi ror lidt videre indtil vi ser nogle fodspor i sandet. Vi dr\u00e6ber nogle skygger og f\u00f8lger sporet til en klippehule, hvor vi m\u00f8der en kvinde med viltert h\u00e5r. Hun affyrer sig bue og f\u00e6lder n\u00e6sten Taran. Det tager han ilde op og slagter kvinden f\u00f8r vi kan f\u00e5 noget information fra hende. Der er intet i hendes bolig udover forsyninger.<\/p>\n

Vi ror ud til skibet og sejler rundt om Yeferon, hvor vi opdager en gammel pyramide hvor dronningens skelet sidder p\u00e5 toppen og kommanderer\u00a0dragouls rundt p\u00e5 halv\u00f8en.<\/p>\n

Vi finder en lille \u00f8 p\u00e5 den nordlige side, hvor der er en gammel bygning. Vi g\u00e5r ind til den forladte g\u00e5rd, hvor der sidder en gammelmor og rokker i en gyngestol. Det viser sig at v\u00e6re en mumie (d\u00f8d og ubev\u00e6gelig). Vi finder en skjult nedgang og en lang passage leder os under det smalle b\u00e6lt ind under hoved\u00f8en igen. Vi g\u00e5r gennem nogle porthv\u00e6lvinger hvor der st\u00e5r :
\n\u201cYou who enter, know that no one under the heavenly sun governs Manaud.\u201d<\/em>
\nF\u00f8rst med oldnordiske klanruner, hvilket Edda p\u00e5 mirakul\u00f8s vis kan l\u00e6se, da Broder Bartho ikke kan. Derefter nogle Symbarruner:
\n\u201cWorship mighty Manaud, your protector.\u201d<\/em>
\nMen noget g\u00e5r galt og vi udl\u00f8ser en f\u00e6lde.<\/p>\n

Efter at Taran n\u00e6sten er faldet\u00a0i et hul, d\u00e6kket af en illusion,\u00a0kommer vi i sidste ende til en lukket d\u00f8r med en rune-kodel\u00e5s p\u00e5. P\u00e5 en eller anden m\u00e5de g\u00e6tter og t\u00e6nker vi os frem til l\u00f8sningen.<\/p>\n

Sky, Sol, Krone og Ankh.
\n\"\"<\/a>
\n<\/em>“Det er da klart!” t\u00e6nker vi alle, da d\u00f8ren g\u00e5r op i andet fors\u00f8g.<\/p>\n

Bag d\u00f8ren er der en stor hule og en vindeltrappe, der f\u00f8rer op. I en naturlig hule bagved ligger der en k\u00e6mpetudse (tema for hele \u00f8en), der er bevogtet af nogle froststatuer. P\u00e5 en eller anden m\u00e5de aktiverer vi statuerne og m\u00e5 sl\u00e5s mod dem. Accalia sl\u00e5r dem ihjel, mens vi andre kigger p\u00e5.<\/p>\n

Derefter vil vi tale med fr\u00f8en (Manaud), der er fyldt med ansigter, der buler ud under huden.\u00a0Et af dem\u00a0hvisker og advarer os, men da vi siger at vi helt sikkert vil angribe Karvosti afsl\u00f8rer det en 3D plan over underverdenen under Karvosti og den skjulte vej derind. Synet forsvinder ca. efter et minut og vi kan nu alle klar genkalde os vejen og runerne.<\/p>\n

Vi g\u00f8r os klar til at forlade den sovende fr\u00f8 i klippehulen via trappen, men h\u00f8rer stemmer og de umiskendelige fodtrin fra spejderkompagniets s\u00f8mbesl\u00e5ede l\u00e6derst\u00f8vler\u2026<\/p>\n

Kapitel 26:\u00a0Faarah Moroun<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>

Ios\u00e9fia Dresel<\/p><\/div>\n

Vi tager flugten op ad trappen, v\u00e6k fra spejderne. Vi kommer op i et gammelt gangsystem under pyramiden. Gangene er flankeret af v\u00e6relser fyldt med \u00f8delagt inventar. Vi undg\u00e5r med n\u00f8d og n\u00e6ppe at blive indhentet af spejderne, der f\u00f8lger lige i h\u00e6lene p\u00e5 os. Efter at have passeret igennem et gigantisk tempel med fr\u00f8-menneskestatuer, finder vi udgangen sp\u00e6rret af en regul\u00e6r h\u00e6r af dragouls. Vi beslutter at gemme den kamp til en anden dag, vender rundt og konfronterer i stedet forf\u00f8lgerne. De syv spejdere bliver ledt af Ios\u00e9fia Dresel, som vi vurderer er indstillet p\u00e5 kamp, idet hun p\u00e5f\u00f8rer gift p\u00e5 sin stiletto, mens vi fors\u00f8ger at forklare vores hensigter. Lidt efter kommer kaptajn Marvello med yderligere syv spejdere og en fra Ordo Magica og vi forklarer at vi leder efter Elmendra, at vi ikke har fundet hende, men at hun tydeligvis har v\u00e6ret her p\u00e5 \u00f8en.<\/p>\n

Vi tager tilbage til skibet og sejler ned til byen, hvor vi hyrer en\u00a0stifinder, der kan hj\u00e6lpe os p\u00e5 vej til Faarah Moroun. Vi v\u00e6lger en rigtig dygtig \u00e9n til fem guldstykker om ugen.<\/p>\n

P\u00e5 Kavosti h\u00f8rer vi nyt: Der er flere af dronningens soldater omkring og p\u00e5 vej til Tidselby og kavaleri p\u00e5 vej fra Seragon. Klan Yedesa\u00a0har sendt en del\u00a0soldater til Karvosti. Der er kommet keepers fra f\u00f8lgende klaner,\u00a0Godinja, Yedesa, Baiaga, Zarek, Varakko, Odaiova, Karohar og Vajvod\u00a0– kun de nordvestlige klaner glimrer ved deres frav\u00e6r.<\/p>\n

Vi ser pr\u00e6sterne fra soltemplet udvandre og adspurgt fort\u00e6ller Aranitra at templarene har smidt pr\u00e6sterne ud af soltemplet. De har gjort krav p\u00e5 templet under ledelse af Alisabeta Vearra, datter af knight commander Iakobo Vearra, som de beskriver som sindssyg. Templarene har ogs\u00e5 forladt Curiaen og f\u00f8lger en ny radikal politik i forhold til bek\u00e6mpelse af korruption.<\/p>\n

Edda tager Erlabers kniv med sig efter at Bartho har fortalt at den har tilh\u00f8rt en heks, Arbusal, der fors\u00f8gte at myrde en storh\u00f8vding. Hun blev begravet med kniven i sit hjerte. Kniven udm\u00e6rker sig ved at kunne sv\u00e6kke evnerne hos modstanderen eller paralysere dem.<\/p>\n

Vi g\u00e5r mod Faarah Moroun for at unders\u00f8ge en l\u00e5semekanisme, der skulle v\u00e6re i porten til et laboratoriet eller f\u00e6ngsel i en stor paladsruin. Undervejs fort\u00e6ller Bartho at Elmendra,\u00a0efter bes\u00f8get i ruinen, ofte kiggede op, som forventede hun angreb oppefra. Hun havde ogs\u00e5 udtalt at symbarianerne havde tilbedt nogle m\u00f8rke og ubehagelige guder. Efter hun kom ud fra ruinen gentog hun ofte et vers, som Bartho stadig kan genkalde sig:<\/p>\n

\u201cThe horseman canters two paces east; the moon crescent follows him once and again. <\/em>
\nThe ship glides six leagues the other way, shadowed half-way by the eagle. <\/em>
\nThe dog then tails its riding friend, till it swivels and doubles the distance.\u201d<\/em><\/p>\n

P\u00e5 tredjedagen h\u00f8rer vi stemmer fra klanfolk og vi sniger os n\u00e6rmere og kan n\u00e5 at opfatte at de taler om at “de var for bl\u00f8ds\u00f8dne overfor b\u00f8rnene<\/em>“, f\u00f8r vi bliver opdaget og angrebet af de seks klankrigere. Vi nedk\u00e6mper dem og konstaterer at de ikke b\u00e6rer normale klankendetegn, men en krone omkrandset af torne – i stil med dem der angreb udposten.<\/p>\n

\"\"<\/a>Senere m\u00f8der vi to elvere og den ene genkender Edda og pr\u00e6senterer sig nu som Malahai og kvinden som Adreanea. Han fort\u00e6ller, at Elmendra har v\u00e6kket en Liege Troll i paladsruinen og at de nu observerer hvad den foretager sig.<\/p>\n

Elverkvinden bryder sig tydeligvis ikke om os, men Malahai er indstillet p\u00e5 at lukke os ind i paladsruinen, efter vi forklarer at vores form\u00e5l ultimativt er at forhindre andre i at n\u00e5 frem til Symbar. Kvinden skyder skr\u00e6mmepile efter os og vi smutter under et langvarigt sk\u00e6nderi, hvoraf vi kan forst\u00e5 at Malahai har lukket en anden gruppe mennesker ind i ruinen.<\/p>\n

Vi g\u00e5r v\u00e6k, finder paladsruinen\u00a0Faarah Moroun og g\u00e5r ind i atriumg\u00e5rden og rundt i gangene. Efter noget tid kan vi h\u00f8re noget underligt rumlende musik, da vi kommer til en massiv, l\u00e5st bronzed\u00f8r. Alderan og Taran klatrer op p\u00e5 taget og Alderan bliver fors\u00f8gt penetreret er en edderkop undervejs. Mens krigerne er p\u00e5 taget kommer fire store kv\u00e6lerslanger krybende. Edda bremser dem med slyngplanter og fremvoksende r\u00f8dder. Accalia angriber, mens Taran hopper ned fra taget og Alderan fors\u00f8ger at smadre l\u00e5sen til bronzed\u00f8ren med sin hammer. Vi vinder.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Vi g\u00e5r ind gennem den nu \u00e5bne d\u00f8r og Alderan f\u00f8lger os fra taget for at have et bedre overblik over den gigantiske ruin. Her bliver han angrebet af k\u00e6mpeugler, der ikke til at ramme med n\u00e6rkampsv\u00e5ben, fordi de flyver hurtigt forbi uden at st\u00e5 stille i luften l\u00e6nge nok til at Alderan kan svinge sin m\u00e6gtige hammer. Edda s\u00e6tter ild til fem magiske pile og skyder dem ned, mens de samtidig inficeres med dr\u00e6berorme. De d\u00f8r efter en h\u00e5rd kamp.<\/p>\n

Kapitel 27: Liege Trolden<\/strong><\/p>\n

Mens vi f\u00f8lger gangene videre, n\u00e5r vi frem til et sted, hvor gulvet har givet efter og der er adgang til k\u00e6lderen nedenunder. Vi klatrer ned og kan snart se et par skikkelser ligge i det svage lys fra endnu en sammenstyrtning 30 meter l\u00e6ngere inde. Da vi unders\u00f8ger dem i lyset fra Exceters solmaske, kan vi konstatere at det er medlemmer af dronningens spejderkompagni, der er d\u00f8de af faldet, efter at v\u00e6re p\u00e5f\u00f8rt adskillige s\u00e5r af noget der kunne ligne kl\u00f8er. Vi klatrer op i rummet, hvorfra de er faldet, og opfanger snart herefter den umiskendelige duft af mad, der bliver tilberedt over b\u00e5l.<\/p>\n

Vi f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 et par gobliner, som vi bem\u00e6rker taler sammen p\u00e5 et m\u00e6rkeligt sprog, som\u00a0den l\u00e6rde Bartho forklarer os er troldesprog.\u00a0 Broder Bartho og Taran g\u00e5r frem for at hilse p\u00e5 goblinerne – og se om vi kan udnytte deres viden om Faarah Moroun\u00a0ruinen.<\/p>\n

De er b\u00e5de frygt- og vagtsomme, men deres konge Gelumm kommer frem og hilser os og siger at den ene tjeneste nok skal v\u00e6re den anden v\u00e6rd, s\u00e5 vi er velkomne til at komme ind i deres lejr – s\u00e5l\u00e6nge vi ikke tr\u00e6kker v\u00e5ben.<\/p>\n

Goblinerne er f\u00e5 og der er flest gamle og b\u00f8rn. Gelumm forklarer at de har v\u00e6ret ramt af sygdom. (red. hvilket n\u00e6ppe giver mening, for hvis det vitterligt var en sygdom, der havde reduceret deres antal, ville netop b\u00f8rn og gamle v\u00e6re d\u00f8de. Forklaringen skal nok snarere s\u00f8ges i de senere begivenheder\u2026)<\/p>\n

Mens vi sl\u00e5r vores telte op i den anden ende af den park goblinerne har taget som deres bolig, bliver vi budt p\u00e5 mad best\u00e5ende af edderkop og slange. Under m\u00e5ltidet erkl\u00e6rer Gelumm at s\u00e5fremt vi giver dem en gave i form af et m\u00e6gtigt v\u00e5ben – de f\u00e5r et spyd og Exceter heler deres s\u00e5r – er de villige til at vise os vej til en \u00e5nd, der manifesterer sig som en stemme i v\u00e6ggen i den nord\u00f8stlige del af ruinen. Denne \u00e5nd kan helt sikkert fort\u00e6lle hvor det laboratoriet og f\u00e6ngsel vi s\u00f8ger, er lokaliseret, h\u00e6vder Gelumm. Liege Trolden skulle efter sigende befinde sig i den syd\u00f8stlige del af ruinen.<\/p>\n

\"\"<\/a>N\u00e6ste morgen drager vi videre i f\u00f8lgeskab med to goblin vejvisere. Vi passerer en flod og kommer ind i en k\u00e6mpe balsal, hvor der ligger et par fay-beasts, der er dr\u00e6bt af sv\u00e6rdhug. Goblinerne leder os af en sikker rute langs v\u00e6ggene i rum med faldef\u00e6rdige gulve. Da vi kommer frem til en park kalder goblinerne p\u00e5 “Orangaar” og mens de kaster sig ned p\u00e5 gulvet i underkastelse, kommer der en gruppe rage trolde og en liege trold frem. Den k\u00e6mpem\u00e6ssige overtrold br\u00f8ler og de otte rage trolde l\u00f8ber frem mod os. Vi er blevet forr\u00e5dt!<\/p>\n

Forhandling synes ikke at v\u00e6re en mulighed, s\u00e5 vi tr\u00e6kke v\u00e5ben. Taran stiller sig modig i front og holder nogle stykker stangen med sin stav. Broder Bartho m\u00e5 bide i gr\u00e6sset allerede i den f\u00f8rste runde. Glub pr\u00f8ver at kv\u00e6le en trold med sin lille snor, Edda og Exceter fors\u00f8ger forg\u00e6ves at hele Bartho, mens Alderan svinger sin k\u00e6mpehammer og Accalia bider troldene i haserne. Efter denne indledende runde l\u00f8ber liege trolden frem, mens den brummer en s\u00e6r rytme, der p\u00e5 en gang b\u00e5de heler de tilbageblevne rage trolde og g\u00f8r dem st\u00e6rkere. Orangaar undg\u00e5r Tarans langv\u00e5ben og angriber i stedet Exceters beskyttende \u00e5nd, der lige havde p\u00e5f\u00f8rt to rage trolde drabelige s\u00e5r. Med to hug fra sine m\u00e6gtige kl\u00f8er sender den sir Patron Saint retur til himmels. Vi har m\u00f8dt den m\u00e5ske m\u00e6gtigste modstander hidtil.<\/p>\n

Desv\u00e6rre er de fleste l\u00e5st i kampe med de resterende rage trolde, men Accalia g\u00f8r udfald mod Orangaar og Bartho rejser sig nu helet af Exceter og hugger modigt i trolden. Edda kaster kraftig syre p\u00e5 trolden, hvilket g\u00f8r s\u00e5 stort indtryk at trolden ignorerer Accalias bid og g\u00e5r direkte hen til Edda og sender hende i gulvet med sine kraftige hug. Imellemtiden bliver der tyndet ud i r\u00e6kkerne af rage trolls og da Exceter heler Edda g\u00f8r syreangrebet det af med Liege Trolden. Vi kan derefter sl\u00e5r de resterende – og nu en anelse demotiverede – rage trolde ihjel.<\/p>\n

Der er ingen skat, udover lidt tingeltangel og nogle kranier, der vist stammer fra gobliner. (M\u00e5ske er d\u00e9t den pludselige sygdom, der har ramt goblin-stammen?) Vi finder en trappe, der f\u00f8rer ned til en k\u00e6lder, der har v\u00e6ret sp\u00e6rret at en nu \u00f8delagt bronzed\u00f8r med symboler p\u00e5. Bagsiden af d\u00f8ren er \u00f8delagt af store kl\u00f8er, s\u00e5 vi kan at d\u00f8rens indre er fyldt med noget mekanisk af en eller anden form. Bartho m\u00e5 forklare sit undrende publikum at det er en l\u00e5semekanisme, der er forbundet med symbolerne p\u00e5 ydersiden. Vi siger, at vi forst\u00e5r og unders\u00f8ger resten af k\u00e6lderen. Mest i \u00f8jenfaldende er et gigantisk puppehylster, der er brudt op. Vi r\u00e6sonnerer at trolde – i lighed med ogres – kommer ud af en kokon, hvilket synes at underst\u00f8tte tesen om at gobliners metamorfose kan resultere i enten en ogre eller en trold.<\/p>\n

K\u00e6lderen gemmer desuden p\u00e5 en fangek\u00e6lder med skeletrester fra alskens v\u00e6sener, og et alkymilaboratorium med knuste pipetteflasker og lignenede. Mod forventning finder vi ikke en skjult passage (stemmen i v\u00e6ggen), men det kan skyldes at vi ikke er den mest \u00e5rv\u00e5gne forsamling. Edda tror hun kan finde skjulte ting med sit vokslys “revealing light” som hun har k\u00f8bt p\u00e5 markedet og snubler i processen over en kobberstatuette der forestiller en d\u00f8dning med udbredte arme. I en fordybning i kraniet er der rester af afbr\u00e6ndte urter, s\u00e5 det er angiveligt til alkymistisk brug.<\/p>\n

Vi diskuterer hvad vi skal stille op med de forr\u00e6deriske gobliner, men vi ender med at lade dem leve, da de angiveligt handlede i frygt for troldene. Efter at Alderan har \u00f8delagt noget af l\u00e5semekanismen, s\u00e5 koden er vanskeligere at tyde, kan vi h\u00f8re lyden af metalrustninger\u00a0 n\u00e6rmer sig. Vi beslutter os for at undg\u00e5 konfrontation og stikker hurtigt af mod nord med kraniet fra liege trolden.<\/p>\n

Fra\u00a0Faarah Moroun ruinen og drager vi videre mod \u00f8st i retning af den religi\u00f8se fristad New Earthmoor. Efter tre dage m\u00f8der vi en kvinde, der pr\u00f8ver at lokke en Aboar i en f\u00e6lde. Vi g\u00e5r videre og efter endnu 2 dage, midt i en sump, siger vores stifinder at han for indev\u00e6rende er kommet lidt i vildrede med pr\u00e6cist hvordan vi kommer videre. I det samme l\u00f8ftes t\u00e5gen omkring os og vi st\u00e5r ansigt til ansigt med en gammel, tandl\u00f8s kvinde med mosgr\u00f8n hud. Kvinden, der\u00a0ligesom sv\u00e6ver over mosen, siger at hun er Marskens Moder og hun kan vise os vej ud, hvis \u00e9n af os vil v\u00e6re villig til at skylde hende en tjeneste. Alderan t\u00f8ver ikke, men melder sig klar til fremtidig tjeneste. Derefter bliver vi ledt ud af mosen og videre p\u00e5 vores vej.<\/p>\n

En nat bliver Glub opm\u00e6rksom p\u00e5 et mystisk lys, der breder sig rundt om vores lejr. Han g\u00f8r anskrig og vi beslutter os – uklogt – for at se tingene lidt an. En h\u00e5ndfuld af lysene kommer t\u00e6ttere p\u00e5, mens Bartho fort\u00e6ller at det if\u00f8lge overleveringen er \u00e5nder fra d\u00f8de b\u00f8rn. Vi bliver angrebet og Exceters lys g\u00f8r skade p\u00e5 dem, s\u00e5 vi nedk\u00e6mper dem, men da vi \u00f8nsker ikke at vente for at se om resten f\u00f8lger efter, pakker vi skyndsomst vores ting ned og g\u00f8r klar til at forlade stedet.<\/p>\n

Kapitel 28: Rejsen til New Earthmoor<\/strong><\/p>\n

Vi finder et hul i cirklen og marcherer i samlet flok v\u00e6k fra vores lejr. Enkelte \u00e5nder fors\u00f8ger at sp\u00e6rre vejen for os, men vi er determinerede og opretholder momentum til vi bryder igennem ringen. Overmodige forts\u00e6tter vi flugten gennem Davokas nattem\u00f8rke, indtil vores guide pludselig forsvinder i et hul i jorden. Det er et langt – og uheldigt – fald. Hans l\u00e5r bliver spiddet og hans smerteskrig giver genlyd i Davokar og forstyrre de sovende dyr rundt om os.<\/p>\n

Vi t\u00e6nder lys og kan se ham ligger 15 meter nede i hullet. Taran finder reb frem og binder en solid knude, mens Sargoi’s smertesst\u00f8n bliver afl\u00f8st af et tilbageholdt r\u00e6dselsudbrud, da to k\u00e6mpe ulve, med tydelige tegn p\u00e5 ulveskab, kommer til syne nede i hullet. Taran begynder at kravle ned, mens Accalia tager springet ned p\u00e5 sine korruperede artsf\u00e6ller. Den ene ulv begynder at spise af vores guide, mens den anden tager kampen op mod Accalia, der allerede er s\u00e5ret af faldet. Det bliver en intens kamp, der n\u00e6sten resulterer i Accalia og Eddas d\u00f8d, men presset til det yderste kanaliserer Accalia sin indre vrede og g\u00e5r berserk p\u00e5 ulvene. Taran nedl\u00e6gger den anden ulv, men guiden er g\u00e5et tabt. Edda fremsiger en kort b\u00f8n, mens Taran indkasserer de 10 gulddaler, som vi har betalt guiden hidtil. Vi kravler op af hullet og s\u00f8ger efter et sted vi kan hvile resten af natten.<\/p>\n

Bartho fors\u00f8ger at lede os p\u00e5 rette vej, hvilket resulterer i et par omveje.
\n[Glub kan fort\u00e6lle sin historie om hvordan han blev Mal Rogans t\u00e6ve]<\/p>\n

Da vi kommer frem til Ny Jordmose, ser vi landsbyen omringet af klanfolk af ukendt oprindelse st\u00e5 vagt i skovbrynet i grupper af to. Vi f\u00e5r ogs\u00e5 \u00f8je p\u00e5 en gruppe af dronningen spejdere, der holder sig godt skjult og – endnu bedre skjult – en gruppe sortkapper. Vi kan se tydelige tegn p\u00e5 kamp p\u00e5 omr\u00e5det foran palisaderne.
\nVi fors\u00f8ger at snige os rundt om byen og tager kontakt til den yderste gruppe klanfolk. De angriber os straks. Den ene kaster en sort kugle mod os, der bliver til en k\u00e6mpeedderkop, den anden skyder en fl\u00f8jtepil af sted. Vi sl\u00e5r dem ihjel, men flere grupper er p\u00e5 vej. Vi opdager ogs\u00e5 en st\u00f8rre gruppe, der bryder ud af skovbrynet, med kurs direkte mod os.
\nVi k\u00e6mper en brav kamp, men tager til sidst tilflugt ved byens palisader. Vi er ikke ligefrem g\u00e6stfri, men kr\u00e6ver lederens hovedet, hvis vi skal have lov til at tale med Elida. vi bem\u00e6rker at en mand signalere til os og da vi senere f\u00e5r kontakt til ham, siger han at han er Elidas far og han gerne vil hj\u00e6lpe os hvis vi bidrager til kampen n\u00e6ste gang klanfolkne angriber. Vi siger ok og gemmer os i skoven indtil de angriber n\u00e6ste gang. Mens vi venter kommer sortkapperne forbi, men vi er s\u00e5 stille og godt skjult efter Glubs anvisninger at de passerer forbi uden at opdage os. Vi overh\u00f8rer deres samtale og beslutningen om at de vil drage v\u00e6k fra landsbyen, p\u00e5 grund af angrebene.<\/p>\n

Kapitel 29: Kampen ved New Earthmoor<\/strong>
\nVi diskuterer frem og tilbage hvad den bedste strategi vil v\u00e6re. Bagholdsangreb, fors\u00f8ge at komme ind i byen eller k\u00e6mpe foran palisaderne.
\nGlub sniger sig ind til deres lejr for at t\u00e6lle fjenderne. 30 krigere, plus en trold og deres leder, der m\u00e5 v\u00e6re halvtrold.
\n\"\"<\/a>
\nVi beslutter os for at gemme os ved brinken indtil vi kan se angriberne. De f\u00f8rste 12 bryder igennem fulgt af 8 bueskytter. De rykker frem i formation, mens vi beskyder dem med pile. Bagfra bryder 15 af dronningens spejdere ud af skoven med kurs mod den vestlige port. Vores evner med langdistancev\u00e5ben lader meget tilbage at \u00f8nske og vi beslutter os for at angribe dem ved porten, hvor vi b\u00e5de kan v\u00e6re i n\u00e6rkamp OG blive beskudt af fjendens bueskytter. Flere klanfolk kommer frem sammen med deres store leder og trolden i l\u00e6nke. Vi angriber lederen og trolden g\u00e5r p\u00e5 Grub, der nu b\u00e6rer tydelige tegn p\u00e5 korruption. Taran bliver forgiftet af en edderkop, men han k\u00e6mper videre med lederen. D\u00f8den n\u00e6r f\u00e5r Accadia bugt med trolden og Edda kaster orme mod lederen. Taran d\u00f8r af giften (eller g\u00f8r han). Alderan bliver knust under lederens gigantiske hammer, der giver signal til retr\u00e6te i samme nu og klanfolkne vender tilbage til skoven. P\u00e5 det yderste f\u00e5r vi genoplivet Alderan og Taran.
\nVi f\u00e5r herefter vores bel\u00f8nning i form af samtale med Elida. Hun fort\u00e6ller os hvordan vi skal navigere i gangene under Karvosti og at den gamle Huldra er fange i hulerne.<\/p>\n\n\n\n
Elida\u2019s forbidden knowledge<\/b>\u201cThe road to Symbar? Perhaps in the Reliquary; perhaps among the tapestries, or in the Sculpture Hall. Unless there is something near the witches\u2019 power note, of course…\u201d<\/p>\n

\u201cTo clarify. I don’t know. I told Elmendra to seek out the former Huldra, Oryela. She is locked inside a chamber above the Undergate – the gate between the underworld and Karvosti\u2019s tunnels. I am sure she can help, as long as she is\u2026 herself, if only to punish Yeleta (current Huldra). If she isn’t herself, leave; she is processed by something. Something powerful and terribly dangerous.\u201d<\/p>\n

\u201cFollow the wider tunnels, avoid the cracks. There are markings at most of the intersections, triangles pointing up, down, left and right. Up and down means just that, right means north, left means south.\u201d<\/p>\n

\u201cShould the air in the tunnel feel unsound, pungent, or sickly, turn back. Also, I was warned of the deepest northern parts of the cliff – everything beyond plantations. Why I don’t know.\u201d<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Elida har den evne at hun kan tage andres mentale vrede og frygt, hvilket hun blev tvunget til. Dronningens spejderkorps n\u00e5ede ind i byen og fik de samme informationen ud af Elida. Vi vender os nu mod Karvosti for at finde indgangen til Symbar.<\/p>\n

Kapitel 30: Katabasis<\/strong>
\nP\u00e5 vejen tilbage gennem skoven f\u00e5r vi \u00f8je p\u00e5 en af dronningen spejdere, der er blevet fanget i r\u00f8dderne af et k\u00e6mpetr\u00e6. R\u00f8dderne har gennemboret ham flere steder og han er d\u00f8den n\u00e6r. Han beder om hj\u00e6lp, men vi kan ikke fjerne ham, uden at sl\u00e5 ham ihjel. Han r\u00e5ber, at lysets dronning kommer fra hovedstaden Yndaros. Vi opdager, at der er en f\u00e6lde om hans ben. I hans lomme finder vi en seddel med besked om at dronningen marcherer nordp\u00e5 med sin h\u00e6r.<\/p>\n

For at undg\u00e5 at fare vild, g\u00e5r vi videre langs floden. Efter et par dage rejse, m\u00f8der vi en kvinde med iturevet t\u00f8j og en bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig, ond udseende \u00f8kse i h\u00e5nden. Hun r\u00e5ber, at skal passe p\u00e5 og skynde os v\u00e6k. Mens vi observerer hende, udvikler hun kl\u00f8r og sort, sk\u00e6llet hud. Hun taber sin \u00f8kse og angriber os. Vi nedk\u00e6mper hende og Exceter tager \u00f8ksen med.<\/p>\n

(Glub har et natligt m\u00f8de Mal-Rogan, der beordrer ham til at tage noter om vejen til Symbar, og giver ham en bog til det form\u00e5l.)<\/p>\n

Da vi n\u00e6rmer os Karvosti, ser vi at klippen er omringet af dronningens styrker. Vi bliver standset af en bereden patrulje, der forh\u00f8rer os om form\u00e5let med vores tilstedev\u00e6relse.
\nVi f\u00e5r lov til at passere og kommer ogs\u00e5 gennem de lukkede porte til Karvosti, efter at Ambrianerne i gruppen efterlader deres v\u00e5ben ved porten. Edda finder en bog med et ritual i sit hus \u2013 en gave fra Melida \u2013 der g\u00f8r at Edda kan blive Green Weaver.<\/p>\n

Templarene har smidt alle prios-pr\u00e6ster ud af soltemplet og de tager ikke godt imod Exceter og hans sp\u00f8rgsm\u00e5l. Om natten bryder Glub ind i templet gennem et \u00e5bentst\u00e5ende vindue h\u00f8jt oppe. Han s\u00f8ger efter nedgangen til Karvosti\u2019s grotter. Han har ikke heldet med sig og bliver opdaget og m\u00e5 k\u00e6mpe(!) sig ud, for slutteligt hoppe ud af vinduet.<\/p>\n

Taran kommer lidt efter hen til os andre og beretter at han p\u00e5 en eller anden m\u00e5de sneg sig ind i templet efter at Glub havde v\u00e6kket dem alle. Her overh\u00f8rte han at Templarerne ville tage p\u00e5 \u201dekspedition\u201d i morgen tidligt. I nattem\u00f8rket s\u00f8ger en patrulje efter Glub.<\/p>\n

Inside the Mother Rock<\/strong><\/p>\n

Vi overv\u00e5ger templarne og ser dem drager afsted tidligt n\u00e6ste morgen \u2013 v\u00e6k fra klippen og ud i skoven. Vi f\u00f8lger efter dem op langs s\u00f8en Volgama, indtil vi kommer til en bl\u00e5 klippe, her drejer vi \u00f8stp\u00e5 og g\u00e5r ind i skoven. Vi kommer til en spalte i jorden, som vi kan h\u00f8re templarerne g\u00e5r ned igennem. Vi f\u00f8lger forsigtigt efter og befinder os snart i en klippehule med mange gange. Vi fors\u00f8ger at sporer templarne, men deres forspring er blevet for stort og vi taber sporet i de store huler. Vi pr\u00f8ver at erindre os det kort der blev vist os p\u00e5 \u00f8en Yeferon og beslutter os for at bev\u00e6ge os i nord\u00f8stlig retning. Vi afm\u00e6rker de gange som vi v\u00e6lger at g\u00e5 ned af, hvilket g\u00e5r rimeligt, med enkelte blidgyder og en kamp mod k\u00e6mpefirben. Ultimativt er resultatet dog, at vi er g\u00e5et i ring, s\u00e5 vi beslutter os for at tegne kort og g\u00e5 mere systematisk til v\u00e6rks.<\/p>\n

Fra klippehulen gik vi mod nord\u00f8st, derefter nord\u00f8st, derefter nord \u2013 hvilket f\u00f8rte til kampen mod firben, tilbage og mod nord\u00f8st \u2013 den var blind, tilbage og mod syd, derefter \u00f8st, og igen mod \u00f8st, og derefter nord\u00f8st \u2013 hvor vi opdager at vi p\u00e5 en eller anden m\u00e5de er g\u00e5et i ring!<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

After a large battle between templars, elves, black cloaks, queen’s rangers and fortune hunters, you open the gate into Karvosti. On the other side of the gate you find Elmendra\u2019s footprints, which are easily followed across the tunnel’s dusty stone floor. However, you
\ntouch many strands of spider web along the way and the spider Karathran, daughter of Xanatha, is alerted to your presence.
\nAfter many great perils, including a deadly fight with the former Huldra Oryela, you finally reach a cracked stone tablet. The symbols on its weathered surface, some of which have been destroyed, are inscribed in such an irregular style that not even a master scholar can decipher them all. But the sign for Symbar is easily distinguished, as are those which supposedly mean \u201ccity\u201d and \u201cdestruction.\u201d A copy of the tablet is returned to the Queen of Ambria for a large reward.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u201cI fell like a leaf through the eons, from the branch of creation towards the here and now. Below was a desolate mesa, cut from the crust, from bedrock and dust, the home of a ravenous god. Like me he … Continue reading →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":16,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[123],"tags":[],"class_list":["post-1505","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-symbaroum"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1505","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/16"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1505"}],"version-history":[{"count":53,"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1505\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1644,"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1505\/revisions\/1644"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1505"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1505"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1505"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}