{"id":1275,"date":"2017-12-23T13:27:47","date_gmt":"2017-12-23T12:27:47","guid":{"rendered":"http:\/\/folkefronten.dk\/?p=1275"},"modified":"2018-01-15T08:35:54","modified_gmt":"2018-01-15T07:35:54","slug":"referat-symbaroum-salindras-hope","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/folkefronten.dk\/?p=1275","title":{"rendered":"Referat Symbaroum: Fever of the Hunt"},"content":{"rendered":"

Kapitel 11: Salindra’s Hope<\/strong><\/p>\n

Vi fandt en stifinder til at bist\u00e5 os p\u00e5 turen. Han vil aldrig kunne erstatte Vargas og vil forblive en hyret hj\u00e6lp p\u00e5 turen.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Glub og Edda bes\u00f8gte den ildelugtende goblinlandsby Karabbadokk. Glub fik foretr\u00e6de for byens \u00e6ldre, der forsvarede samarbejdspolitikken med bes\u00e6ttelsesmagten\u00a0og h\u00e6vdede at de havde f\u00e5et bedre levevilk\u00e5r. Der er dog en goblin ved navn Ugtuls, som de \u00e6ldre betragter som et brushoved, der ikke er tilfreds med tingenes tilstand. Han kan m\u00e5ske v\u00e6re en mulig allieret n\u00e5r dagen kommer?<\/p>\n

Efter tre dages vandring gennem skoven blev Edda under sin vagt kontaktet af en elver, der kaldte hende lidt v\u00e6k fra de sovende rejsef\u00e6lder. Hun blev advaret om at 200 gravende skattej\u00e6gere ved Salindra\u2019s Hope muligvis er ved at g\u00f8re uoprettelig skade. Deres\u00a0um\u00e5deholdne s\u00f8ger efter begravede skatte\u00a0forstyrre den skr\u00f8belige magtbalance, der har hersket gennem de seneste 300 \u00e5r mellem en m\u00e6gtig Aboar skov\u00e5nd og en Davokar \u00e5nd, der kaldes \u201cden evige j\u00e6ger\u201d. Skulle denne balance forrykkes vil det have store konsekvenser for hele Davokar. Edda f\u00e5r en p\u00e6n jernring som hun kan give til Semel\u00a0i Salindra’s Hope. En af Iron Pacts agenter.<\/p>\n

Edda fortalte Taran om m\u00f8det og han delte til geng\u00e6ld sin viden om \u201cthe wild hunt\u201d:
\n\u2026I Davokar i Karohar klanens omr\u00e5det har en \u00e6ldgammel kamp udspillet sig og er endt i et fastl\u00e5st d\u00f8dvande. En gammel gud i Davokar, der oprindeligt var hyrde, kaldes \u201cden evige j\u00e6ger\u201d. Han jagtede en gigantisk Aboar \u2013 Gylta, en gammel so, der var beskytter for skovens \u00f8vrige svin. Jagten resulterede imidlertid i d\u00f8den for mange af skovens \u00f8vrige indv\u00e5nere, indtil j\u00e6geren h\u00e5rdt s\u00e5ret s\u00f8gte tilflugt under en bakke n\u00e6r Salindra\u2019s Hope. Soen bar nag og har derfor kredset om bakken i det sidste 300 \u00e5r. Hun er fortfarende i et mellemforn\u00f8jet\u00a0lune og dr\u00e6ber angiveligt alle der st\u00e5r i vejen, mens hun afventer j\u00e6gerens tilbagekomst. Siden da har adgang til omr\u00e5det v\u00e6ret tabu i et fors\u00f8g p\u00e5 ikke at forstyrre magtbalancen – og af frygt for at det vil resultere i nye d\u00f8dsfald\u2026<\/em><\/p>\n

Da vi ankom til Salindra\u2019s Hope blev vi m\u00f8dt af en Karohar klankriger, kaldet\u00a0“Silvercheek” pga. den halve maske hun b\u00e6rer.\u00a0Hun forklarede uden omsv\u00f8b\u00a0hvordan hun beriger sig selv gennem systematisk optr\u00e6kkeri og ved at lade h\u00e5nt om alle tabuer og almindelig anst\u00e6ndighed. Hun kr\u00e6vede med andre ord en afsindig sum for at lade lykkej\u00e6gerne grave i den forbudte bakke ved byen.<\/p>\n

Vi bes\u00f8gte kroen “Fem To” (skiltet har to terninger) hvor vi fandt ud af hvilke mystikere, der holdt til i byen. Det var en alkymist Handelo (alkymist), Sikander (ild-tilbeder) og Neferena (fanatiker). Silvercheek talte ogs\u00e5 om Girind, “heksen der spionerer fra bakken”. Glub m\u00e6rker med sit witchsight at nogen kigger p\u00e5 dem inde i kroen. Ved at g\u00f8re Edda opm\u00e6rksom p\u00e5 det finder hun ud af, at\u00a0nogen har udf\u00f8rt ritualet “Clairvoyance” og som\u00a0betragter dem i samme \u00f8jeblik.<\/p>\n

Vi gik ud af byen og aflagde Girind et bes\u00f8g p\u00e5 bakken uden for byen. Kun Edda blev lukket ind i huset forbi de brutalt udseende vagter. Heksen fortalte legenden om konflikten p\u00e5 bakken mellem Aboaren Gylta og “Den evige j\u00e6ger”\u00a0\u00a0og gav nogle gaver (elixir of life<\/em> og Concentrated Magic<\/em>) i tydelig forventning om at vi ville hj\u00e6lpe med at genoprette situationen p\u00e5 bakken, som hun mente havde udviklet sig i en farlig retning. Det var hendes agt at ty til vold i den n\u00e6rmeste fremtid for at forhindre skattej\u00e6gerne i at g\u00f8re uoprettelig skade.<\/p>\n

Vi gik dern\u00e6st til Semel, den feje mand i forsyningsbutikken, der ikke kunne bidrage med noget ud over at fort\u00e6lle at hans egen indsats var utilstr\u00e6kkelig. Han ville gerne t\u00e6kkes Iron Pact, selvom det tegner d\u00e5rligt, hvis han er et udtryk for rekrutteringsstandarden.<\/p>\n

Derefter gik vi hen til Ulden, en tyvagtig karl i teltlejren, der for et guldstykke fortalte at Blue Moon trading company, havde solgt visse urter til en kvinde, der gik under navnet Nightcape. Hun havde angiveligt til hensigt at brygge en kraftig gift,\u00a0der er meget vanskelig at spore – selv for en kompetent mediciner. Ulden havde fundet de s\u00e6rlige urter \/ blomster p\u00e5 bakken, hvor de en sj\u00e6lden gang imellem vokser om natten.<\/p>\n

I det tiltagende m\u00f8rke gik vi ud for at m\u00f8de Gylta, den gigantiske Aboar. Vi h\u00f8rte Gylta, f\u00f8r vi kunne se hende, da hun kom buldrende gennem omr\u00e5det hen mod os. Vi r\u00e5bte hende an og bad om at tale med hende. Det lykkedes med n\u00f8d og n\u00e6ppe at indlede en dialog, hvor vi erfarede at Gylta var s\u00e5ret af den evige j\u00e6gers spyd. Hun kunne kommunikere telepatisk med os og da vi tilb\u00f8d vores assistance, sagde hun, at vi kunne tage spydet ud og bruge det til at bek\u00e6mpe den evige j\u00e6ger. Glub kunne se at det var et magisk spyd med \u201cfinishing blow\u201d. Vi svarede, at vi m\u00e5tte t\u00e6nke over det. \u201cIkke for l\u00e6nge\u201d, sagde hun og passerede os fulgt af 12 Aboars og 30 mindre svin, der\u00a0deres st\u00f8rrelse til trods\u00a0virkede forholdsvis udmattede og generelt ramponerede.<\/p>\n

Vi gik tilbage til Salindra\u2019s Hope og satte os ved lejrb\u00e5let, hvor mange var forsamlet og talte om stort og sm\u00e5t. Vi h\u00f8rte beretninger om hjertebanken fra jorden, d\u00f8delige slangebid og Aboar angreb, der dog menes at v\u00e6re orkesteret af klanfolkene. Glub blev gennemg\u00e5ende behandlet som en goblin non grata, selv af en ogre, der havde plads ved b\u00e5let.<\/p>\n

Vi lagde os til at sove. Et r\u00e5b om mord v\u00e6kkede os alle den f\u00f8lgende morgen. Udenfor havde nogle af indbyggerne forsamlet sig ved en udgravning, der havde tilh\u00f8rt Handelo. Han l\u00e5 d\u00f8d p\u00e5 Jorden inde i sin hytte p\u00e5 bakken, med mange stiks\u00e5r fra en klinge, der var blevet p\u00e5f\u00f8rt fire essence. Han havde et rejse-alkymis\u00e6t st\u00e5ende p\u00e5 et bord, med ingredienser til modgifte. Edda samler urter og fandt ogs\u00e5 en bezoarsten p\u00e5 bordet, der ogs\u00e5 hurtigt forsvandt i lommen. Ved siden af sin seng havde han en bog “So Sayeth Almegaster”, der beskriver Prios eller som han f\u00f8r hed, Priosander, som en d\u00f8delig. En blasfemisk tekst i prioskirkens \u00f8jne,\u00a0men i sin visdom beholder Exceter bogen.\u00a0Han f\u00e5r ogs\u00e5 \u00f8je p\u00e5 en kuvert kr\u00f8llet godt ned i lagnerne og som indeholder et brev og en enkelt gr\u00e5 glat sten, som han hurtigt stikker ind i sin pr\u00e6stek\u00e5be.<\/p>\n

Silvercheek ankommer til drabsstedet, b\u00e6rende p\u00e5 sin mekaniske armbr\u00f8st og jorde\u00adbog, men foretager sig vist ikke andet end at konstatere at der nu er et ledigt\u00a0lod jord\u00a0til salg af udgravningsretten. Da hun forlader stedet igen, kan vi h\u00f8re at hun antaster en person i udgravningen ved siden af og efter en kort ordveksling affyrer hun sin armbr\u00f8st og der lyder et skrig. Det viser sig at v\u00e6re Gidjabolgo, Alderans kommende svoger, der blev trynet af Silvercheek og som sk\u00f8d en pil i benet p\u00e5 ham, fordi han havde snydt hende. Edda heler Gidjabolgos s\u00e5r og han sl\u00e5r charmen p\u00e5.<\/p>\n

Vi k\u00f8ber graveretten p\u00e5 det nu ledige lod jord\u00a0til Alderan og han s\u00e6tter sin underskrift i Silvercheek’s jorde\u00adbog, s\u00e5 han og Jeremiah kan grave videre, hvor alkymisten Handelo havde haft plads og samler informationer p\u00e5 udgravningspladsen.<\/p>\n

Vi g\u00e5r over til Neferenas udgravning. Neferena synes er v\u00e6re sm\u00e5tosset og besat af tanken om at grave i Prios lys for at finde lysbringeren Agani, som ligger begravet inde i h\u00f8jen, og bringe hans krop tilbage til Ambria.<\/p>\n

Kapitel 12<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>Exceter beslutter sig for at hj\u00e6lpe Neferena med at grave og samtidig fors\u00f8ge at finde ud af hvordan og hvorfor hun var blevet gal. Efter en dag i hendes selskab konkluderer han dog at hun simpelthen er overbevist om at “lysbringeren” er begravet netop p\u00e5 dette sted, men at hun ikke udviser andre tegn p\u00e5 sindsyge.<\/p>\n

Alderan kaster sig ind i gravekampen med en s\u00e5dan energi, s\u00e5 man n\u00e6sten kunne\u00a0forledes til at tro,\u00a0at det ikke udelukkende sker for at unders\u00f8ge de \u00e5ndelige f\u00e6nomener omkring Salindra’s Hope. Han hyrer ikke mindre end ti hj\u00e6lpere til at grave for ham i hans nyerhvervede\u00a0udgravning. Taran og Edda bruger dagen med at g\u00e5 rundt og tale med folk om deres oplevelser ved udgravningerne p\u00e5 bakken. Der er de sammen l\u00f8srevne historier om slanger og svin,\u00a0men ogs\u00e5 beretninger om folk, der forsvinder sporl\u00f8st. Nogle mener at “bakken” sluger dem, andre at de simpelthen har forladt Salindra’s Hope. Taran beslutter sig for at dele med os, at der l\u00e5 tidligere et tempel for en slangekult, men at det blev opslugt af bakken.<\/p>\n

Om aftenen samles vi igen ved b\u00e5let, hvor vi opdager at ogren sidder og l\u00e6ser ambrianske k\u00e6rlighedsdigte. Herfra tager ud til Gylta og indg\u00e5r en aftale med hende. Hun fort\u00e6ller at j\u00e6geren er kr\u00f8bet ind imellem de smalle spr\u00e6kker mellem ruinerne og at vi kan komme derind fordi vi er sm\u00e5. Vi fjerner spyddet i hendes side\u00a0i et fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 hende til at opgive kampen, men\u00a0hun n\u00e6gter dog at forlade omr\u00e5det f\u00f8r j\u00e6geren er d\u00f8d. Hun vil ikke modtaget helbredelse, da hun mener at det er sm\u00e5skrammer.<\/p>\n

Edda s\u00f8ger efter giftblomster om natten p\u00e5 bakkesiden i selskab med Taran. Da de g\u00e5r til ro, dr\u00f8mmer Edda om blod der fosser ud fra ruinen under bakken og ned mod byen, mens Gylta br\u00f8ler i skovbrynet.<\/p>\n

N\u00e6ste morgen erfarer vi at Arkali er forsvundet. Han havde haft en udgravning og han sov beskyttet bag palisader under en teltdug. Han havde gravet meget dybt og vi fandt mursten fra symbar og en st\u00f8vle i mudderet, men ellers ingen spor af ham.<\/p>\n

Ild-magikeren Sikander har en udgravning p\u00e5 toppen af bakken og han hyrer mange hj\u00e6lpere til gravearbejdet \u00f8jensynligt besat af at grave dybt og hurtigt.<\/p>\n

Alderan k\u00f8ber graveretten til Arkalis lod jord. Excenter og Alderan graver videre og finder bl.a. pottesk\u00e5r, gryder og slangestatuetter.<\/p>\n

I et fors\u00f8g p\u00e5 at bremse fremdriften i gravearbejdet pr\u00f8ver Taran og Edda at forgifter \u00f8llet, der bliver bragt op til arbejderne p\u00e5 toppen af bakken. Taran sniger sig ind i baglokalet p\u00e5 5-2, mens Edda og Accalia laver lidt ballade i den anden ende af kroen. Lidt efter overfalder Accalia Glub uden for kroen til stor moro og lidet bekymring hos tilskuerne.\u00a0 Det giver Taran mulighed for at slippe uset ud.\u00a0Exceter opserverer at b\u00e5let kortvarigt skifter farve og flammerne br\u00e6nder hvidt.<\/p>\n

I l\u00f8bet af natten finder Edda den efterstr\u00e6bte giftplante p\u00e5 bakkeskr\u00e5ningen, men den er ikke i blomst s\u00e5 hun s\u00e6tter sig og venter ved siden af den. N\u00e6ste morgen\u00a0hyrer Edda 60 arbejdere for en dag og fort\u00e6ller dem indg\u00e5ende om den fare de befinder sig i. Trods hendes st\u00e6rkt begr\u00e6nsede overtalelsesevner, beslutter 30 arbejdere sig for at forlade Salindra’s Hope, da hun lover at pr\u00f8ve at sikre dem frit lejde.<\/p>\n

Ild-magikeren Sikander truer Edda og fremmaner en kuppel af ild omkring dem og udspyr grovheder og slet skjulte trusler. Edda er nerv\u00f8s, men lader sig ikke kue af den gamle galning. Da han er g\u00e5et igen bes\u00f8ger Edda heksen p\u00e5 bakken, der lover at pr\u00f8ve at overtale h\u00f8vdingen til at sikre frit lejde for de arbejdere der har indset faren og \u00f8nsker at vende hjem.<\/p>\n

Om natten dr\u00f8mmer alle den samme dr\u00f8m om blod der v\u00e6lter ud fra bakken, men alle lader til at v\u00e6re indstillet p\u00e5 at lade h\u00e5nt om disse helt tilf\u00e6ldige nattesyner.
\nVed solopgang har 350 krigere fra klanen samlet sig i en ring omkring byen.\u00a0Hovederne af de arbejdere der fors\u00f8gte at forlade byen er spiddet p\u00e5 p\u00e6le. Den observante Exceter ser at b\u00e5let nu skifter farve igen og br\u00e6nder sort.<\/p>\n

Jorden ryster og Den evige j\u00e6ger kommer til syne p\u00e5 toppen af bakken, akkompagneret af en mystisk musik, der fratager nogle af tilh\u00f8rerne deres frie vilje. Grebet af musikken giver de efter for deres trang til at danse, danse, grine eller gr\u00e6de. Gylta bryder i det samme ud fra skoven efterfulgt af tolv aboars, med kurs mod Salindra’s Hope. I skovbrynet l\u00f8ber resten af hendes flok p\u00e5 ca. tredive grise forvirret rundt.<\/p>\n

Kapitel 13<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>Bag byens palisader gemmer befolkningen sig i h\u00e5bet om at de her kan v\u00e6re i sikkerhed for de fremadstormende skovsvin. Braget fra de splintrende palisader giver dem anledning \u00a0til at gent\u00e6nke deres strategi. Istedet fors\u00f8ger de at komme ud over muren i den anden ende af byen ved at stille en masse kasser og skrammel ovenp\u00e5 hinanden, som en improviseret trappe. Glub er blandt dem og benytter f\u00f8rst chancen til at berige sig selv. inden han ogs\u00e5 stikker halen mellem benene, skarpt forfulgt af en gigantisk Aboar.<\/p>\n

P\u00e5 toppen af bakken danser den evige j\u00e6ger rundt. Han er elvisk af udseende og if\u00f8rt sorte, flagrende kl\u00e6der og bev\u00e6bnet med en kraftig bue, som han hurtigt s\u00e6tter pile p\u00e5 og lader regne ned over de mennesker, der virker uber\u00f8rte af den fortryllende musik.<\/p>\n

Rundt om bakken – og i komfortable afstand til musikken – st\u00e5r klankrigerne i en stor halvcirkel, der omkranser byen, flodbredden undtaget. De 300 krigere har et\u00a0harnisk af bj\u00f8rneskind og bev\u00e6bnet med \u00f8kse og skjold. De resterende 50 krigere er bedre udrustet med st\u00e5lbrynjer og store metalkl\u00f8r – tydeligvis deres ledere.<\/p>\n

P\u00e5 bakken st\u00e5r Alderan og Gidjabolgo og danser til elverens musik. Det er mere foruroligende end k\u00f8nt. Taran fremmaner en dv\u00e6rg til at hj\u00e6lpe ham i kampen. Edda p\u00e5f\u00f8rer ild-essens p\u00e5 spydet og ant\u00e6nder 5 stormpile, der sv\u00e6ver ved hendes side. Accalia holder sig til hendes side og gl\u00e6der sig til den forest\u00e5ende kamp.<\/p>\n

Gylta bryder ud gennem byens palisader og s\u00e6tter kurs mod J\u00e6geren. Edda, Taran og deres f\u00f8lgesvende s\u00e6tter ligeledes af i retning af Alderan og J\u00e6geren. Da J\u00e6geren ser Gylta stopper ham op i sin dans og tager sigte p\u00e5 det fremadstormende svin og sender med frygtindgydende pr\u00e6cision en pil mod Gylta, der br\u00f8ler da hun bliver ramt i halsen. Edda sender en flammende pil i J\u00e6geren hvilket han m\u00e6rker, selvom piler forts\u00e6tter gennem ham, uden der g\u00e5r ild i ham.<\/p>\n

J\u00e6geren sender endnu en pil i Gylta, der denne gang m\u00e5 bide i gr\u00e6sset. Det store svin rejser sig ikke igen. Edda sender endnu en pil i J\u00e6geren inden de n\u00e5r frem til den dansende Alderan. J\u00e6geren beordrer ham og en gruppe p\u00e5 12 fortryllede gravere til at angribe Taran og Edda. Vi pr\u00f8ver at sl\u00e5 dem tilbage til fornuft – hvilket heldigvis lykkedes. Alderan l\u00f8ber derefter op mod J\u00e6geren fulgt af Edda og Accalia. Efter Edda s\u00e6tter en fjerde pil i J\u00e6geren, vender ham sin interesse mod hende og skylder hende med en pil. Alderans n\u00e5r frem, men hans f\u00f8rste slag rammer dog ikke sit m\u00e5l, men suser faretruende gennem luften. Accalia l\u00f8ber om bag J\u00e6geren og laver et morderisk udfald. J\u00e6geren udviger og Ulven rammer Alderan i stedet. N\u00e6ste angreb fra Accalia rammer ogs\u00e5, men det er som om at ulvens t\u00e6nder ikke giver elveren noget skade. Edda s\u00e6tter den femte og sidste pil i j\u00e6geren og tr\u00e6der frem med det br\u00e6ndende spyd. Alderen svinger sin hammer igen i et afg\u00f8rende hug, der rammer J\u00e6rgeren med en s\u00e5dan kraft at han bliver opl\u00f8st.<\/p>\n

Idet j\u00e6geren forsvinder, forstummer musikken og i det samme begynder klankrigerne at tr\u00e6nge op ad bakken. Nettet strammes omkring os og vi kan se at krigerne nedk\u00e6mper de overlevende gravere.<\/p>\n

Edda l\u00f8ber ned mod Gylta for at se om hun kan hj\u00e6lpe, men det er for sent at g\u00f8re noget – Gylta er d\u00f8d. Ambrianerne er tydeligt nerv\u00f8se og vi flygter alle ned mod byen for at komme ud og v\u00e6k fra Salindra\u2019s Hope.<\/p>\n

Vi l\u00f8ber desv\u00e6rre ikke hurtig nok og bliver indhentet, inden vi finder en b\u00e5d. Alderan vender rundt og begynder at k\u00e6mper mod seks klankrigere i forsvaret af hans svoger. Vi andre slutter os ogs\u00e5 til kampen og fors\u00f8ger at undg\u00e5 at sl\u00e5 ihjel – det lykkes dog kun delvist.<\/p>\n

Derefter finder vi en b\u00e5d skjult i sivene og ror hurtigt ud p\u00e5 den store flod. Vi kan se de andre flygtninge i to b\u00e5de foran os, Ulden mod vest og Silvercheek som giver os et kort vink p\u00e5 breden mod syd, men de er for langt v\u00e6k og vi kan ikke indhente dem, da vores b\u00e5d er sprunget l\u00e6k og vi bliver n\u00f8dt til at \u00f8se.<\/p>\n

Iidt l\u00e6ngere nede ad floden g\u00e5r vi i land p\u00e5 den sydlige bred. Vi begiver os derefter mod Thistle Hold. Efter seks dages vandring bliver vi m\u00f8dt af et k\u00e6mpe vildsvin der har kurs direkte mod os. Taran hopper modigt ind foran vilddyret, men han bliver sl\u00e5et i jorden af et voldsomt hug. Alderan, Glub, Edda og ulven angriber resolut og efter en kort, intens kamp f\u00e5r vi bugt med vilddyret – Gyltas h\u00e6vn? Vi f\u00e5r med n\u00f8d og n\u00e6ppe genoplivet Taran.<\/p>\n

Vi vender tilbage til Thistle Hold, hvor vi s\u00e6lger nogle af de ting vi har fundet og opdager hver is\u00e6r nye egenskaber og talenter p\u00e5 baggrund af vores nye erfaringer.<\/p>\n\n\n\n
Edda<\/p>\n

I den stille time f\u00f8r solopgang sniger den unge kvinde sig lydl\u00f8st ud af byporten med kurs mod det m\u00f8rke skovbryn nord for byen. Ved hendes side lunter en stor ulv, der afs\u00f8ger omr\u00e5det, mens de hastigt g\u00e5r afsted.<\/p>\n

Solen stiger op i horisonten idet de forsvinder ind i skoven. Kvinden stopper og kigger p\u00e5 ulven, mens hun sender et mentalt billede af et d\u00f8dt dyr i skovbunden. \u201dKan du finde et kadaver til mig<\/em>\u201d? \u201dKan du finde et d\u00f8dt dyr \u2013 ikke helt ford\u00e6rvet, en hare, egern eller d\u00e5r<\/em>\u201d?<\/p>\n

Ulven kigger op et \u00f8jeblik og springer s\u00e5 af sted med snuden i skovbunden. Kort tid efter ser kvinder et indre billede af en d\u00f8d sm\u00e5gris. Kvinden g\u00e5r hen til ulven og kn\u00e6ler ned ved siden af den d\u00f8de gris. Spyfluerne forlader modvilligt deres nye v\u00e6rt og flyver summende omkring kvindens hoved, mens en kvalmende lugt breder sig, idet hun vender kadaveret.<\/p>\n

Hun inspicerer omhyggeligt grisen og de sm\u00e5 dyr, der i f\u00e6rd med at fort\u00e6re k\u00f8det, inden hun s\u00e6tter sig tilrette med korslagte ben. Hun lukker \u00f8jnene og koncentrerer sig om kroppen i skovbunden foran hende. Dyret har m\u00e5ske ligget i par dage og jorden g\u00f8r nu krav p\u00e5 at f\u00e5 kroppen igen. Biller og spyfluer har lagt \u00e6g. Larver og orme borer i det kolde k\u00f8d – og l\u00e6ngst nede gnaver mikroskopiske dyr og svampe, mens de ivrigt formerer sig.<\/p>\n

For sit indre blik ser kvinden, hvad der ville ske, hvis dyret forblev liggende ur\u00f8rt i skovbunden:\u00a0Svampe, bakterier, larver, orme og biller vokser, formerer sig og spiser f\u00f8rne til der ikke er noget tilbage, selv de h\u00e5rdeste dele af skin, knogler og h\u00e5r bliver med tiden humus og mineraler i skovbunden. Cirklen slutter og nyt liv kan opst\u00e5.<\/p>\n

Solen st\u00e5r h\u00f8jere p\u00e5 himmelen og de varme str\u00e5ler oplyser den kn\u00e6lende kvinde. Energi str\u00f8mmer ud fra jord, planter, vand og sol. Kvinden samler og kanaliserer energien til larverne i kadaveret. Hun forestiller sig at larverne vokser hurtigere og hurtigere, mens de gr\u00e5digt fort\u00e6rer sm\u00e5grisen indefra.<\/p>\n

Kvinden \u00e5bner \u00f8jnene og ser p\u00e5 den lille krop foran hende. Den er ikke omsat til f\u00f8rne eller formuldet endnu. M\u00e5ske er der et par larver mere? M\u00e5ske lidt mere aktivitet? Hun lukker \u00f8jnene og pr\u00f8ver igen.<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Edda:
\nDu bem\u00e6rker at Accalia er nerv\u00f8s hver gang du kommer tilbage til Thistle Hold. Hun piver lidt og virker til tider rastl\u00f8s. En fornemmelse af frygt fra hende er voksende, men du kan ikke vurdere hvad det er. Den sidste nat inden du modtager brevet har du mareridt (se starten af n\u00e6ste kapitel).<\/p>\n

Exceter:
\nHvor meget du fort\u00e6ller Fader Elfeno er op til dig.
\nHvad g\u00f8r du med bogen, brevet og den info du havde om Neferena og ikke mindst hvad Ulden fortalte dig ?
\nDen sidste nat inden du modtager brevet lyser dit Water of the Dusk kraftigt op. Og denne gang stopper det ikke med at lyse. Lyset fra vandet aftager i styrke, men denne gang bliver vandet ved med at lyse. Du f\u00f8ler en m\u00e6gtig hvilende kraft fra det lille glas.<\/p>\n

Glub:
\nDet lader til at Ugtuls er flyttet til Thistle Hold og ikke l\u00e6ngere ses i Karabbadokk. Nogle f\u00e5 gange krydses jeres veje. Han snerrer af dig. Du l\u00e6gger m\u00e6rke til at han ses i f\u00f8lge med nogle goblins, mennesker og ind i mellem ogres.<\/p>\n

Taran:
\nBiblioteket i Ordo Magica’s t\u00e5rn i Thistle Hold er af en betragtelig st\u00f8rrelse. Ikke alene er der dokumenteret og beskrevet alle former for ritualer, men der er viden som det vil tage dig \u00e5r at gennemg\u00e5 og fastl\u00e5se i din hukommlese.
\nEn aften hvor du studerer sent, h\u00f8rer du hissende lyde mellem hylderne med b\u00f8ger. Lyden synes at hvisle omkring dig og pludselig h\u00e6nger der i midten af rummet en stav med et meget levende slangehovede p\u00e5. Den bider ud efter dig i luften og forsvinder s\u00e5. Du hverken ser eller h\u00f8rer mere til den de efterf\u00f8lgende dage.<\/p>\n

Alderan:
\nDin onkel er igen ikke sen til at fejre din succesfulde og farefulde f\u00e6rd til Salindra’s Hope.
\nMens han overlader bryllups forberedelserne til din mor og Gidjabolgo’s familie, s\u00e5 opst\u00e5r muligheden for at blive inviteret til Hall of Knights, som er i et annex til Town Seat\u00a0 bygningen (nr. 26 p\u00e5 kortet) lige op af Antique Plaza.
\nHall of Knights er et m\u00f8de og hvilested for adelen n\u00e5r de bes\u00f8ger Thistle Hold.
\nDu stifter bl.a. bekendtskab med:
\n– Grev Alkantor Argona, far til Suria Argona (som ogs\u00e5 er der). Grevens s\u00f8ster, Anabela Argona, sidder i Curia’en, kirkens h\u00f8jr\u00e5d.
\n– Lesena Vearra, Grev Demetro’s niece. I toppen af Templar ordenen sidder Knight Commander Iakobo Vearra.
\n– Ana Herengol, Queen’s Field Marshal Beremos Herengol’s niece.
\n– Keroldo Erebus, s\u00f8n af Baron Grafoldo.
\n– Iasogoi Brigo, s\u00f8n af Grev Edogai Brigo (og dermed relateret til dronningens moder).
\n– Davidos Berakka, s\u00f8n af Hertug Junio Berakka.
\nRangordenen er s\u00e5ledes: Hertug, Greve, Baron.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kapitel 11: Salindra’s Hope Vi fandt en stifinder til at bist\u00e5 os p\u00e5 turen. Han vil aldrig kunne erstatte Vargas og vil forblive en hyret hj\u00e6lp p\u00e5 turen. Glub og Edda bes\u00f8gte den ildelugtende goblinlandsby Karabbadokk. Glub fik foretr\u00e6de for … Continue reading →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[123],"tags":[],"class_list":["post-1275","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-symbaroum"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1275","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1275"}],"version-history":[{"count":40,"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1275\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1358,"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1275\/revisions\/1358"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1275"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1275"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1275"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}