{"id":1232,"date":"2017-11-23T11:02:53","date_gmt":"2017-11-23T10:02:53","guid":{"rendered":"http:\/\/folkefronten.dk\/?p=1232"},"modified":"2018-03-27T14:33:27","modified_gmt":"2018-03-27T12:33:27","slug":"referat-symbaroum-tomb-of-dying-dreams","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/folkefronten.dk\/?p=1232","title":{"rendered":"Referat Symbaroum: Tomb of Dying Dreams"},"content":{"rendered":"

\u201cTo rundle of genuine copper<\/em>
\n scalded in white-blazing fire<\/em>
\n hardened in abyss of darkness<\/em>
\n I bind you my Liege, my Monarch<\/em><\/p>\n

Where muscles and essences withers<\/em>
\n the one going rotten and blackened<\/em>
\n the other dissolved or diluted<\/em>
\n there lingers the spirit forever<\/em><\/p>\n

My Monarch, your spirit shall slumber<\/em>
\n together with Ramaran’s slayer<\/em>
\n alongside the waters of midnight<\/em>
\n in crown made from genuine copper\u201d<\/em><\/p>\n

Kapitel 7: I Davokars favn<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>Inden i krostuen i Grey Wade Crossing, talte Alderan med templaren Leogai. Under samtalen overh\u00f8rte han nogle andre rejsende berette om fundet af Sort Kappen Baumelos lig i Glimmervann. Men liget havde ligget skjult i over en m\u00e5ned! Sp\u00f8rgsm\u00e5let er nu hvem vi m\u00f8dte i Thistle Hold -og hvor identitetstyven, der pr\u00f8vede at liste af med kopperkronen, befinder sig nu?<\/p>\n

Da vi krydsede Eanor og begav os ind i skoven, m\u00f8dte vi nogle sm\u00e5 m\u00e6nd uden andet t\u00f8j end en tyk pels. De angreb os og \u00e9n af dem ramte Alderan med sine kl\u00f8er og ford\u00e6rvet gennemsyrede ham, men det aftog heldigvis efterf\u00f8lgende.<\/p>\n

Under Vargas’ kyndige, men tavse ledelse, avancerede vi igennem skoven i et godt tempo. L\u00e6ngere oppe ad sporet m\u00f8dte vi en gruppe “eventyrere”. En af dem var h\u00e5rdt s\u00e5ret, men de virkede alle desperate og bad om bandager og helende drikke. Vi blev angrebet af et m\u00f8rkt gespenst og snart efter faldt den over eventyrene. Gespenstets frygtelige skrig fik de fleste til at flygte. Det tog et segl fra en rygs\u00e6k, som en af eventyrernes havde efterladt, og forsvandt nordp\u00e5 med det.<\/p>\n

Den s\u00e5rede eventyrer, der var blevet ladt tilbage af sine venner, s\u00e5 sig omkring med et panisk blik. Han kunne se Alderan st\u00e5 tilbage som sindbilledet p\u00e5 stoisk ro og Albereths \u00e6dle blod. Med en dyb, raspende ind\u00e5nding samlede han sig til en sidste kraftanstrengelse – og mens han fors\u00f8gte at holde forbindingerne p\u00e5 hans s\u00e5r sammen – kravlede han gennem skovbundens, fugtige blade. Smerten fra hans s\u00e5r fik ham til at hoste, mens han tryglede Alderan om hj\u00e6lp. Han s\u00e5 b\u00f8nfaldende p\u00e5 ridderen med smertens og angstens t\u00e5rer i \u00f8jnene. \u201d\u2026hj\u00e6lp mig\u2026 eders n\u00e5de\u201d<\/em> fik at fremstammet, mens han tryglende, rakte sine rystende h\u00e6nder op mod Ridderen. Alderen s\u00e5 ned p\u00e5 den s\u00e5rede mand i skovbunden foran ham, som var han en orm i mudderet. \u201dHvorfor?\u201d<\/em>, spurgte han koldt, mens han lagde hovedet let p\u00e5 skr\u00e5 og h\u00e6vede det ene \u00f8jenbryn, som om han kort overvejende om den fremmede kunne v\u00e6re til fordel p\u00e5 en eller anden m\u00e5de. Han placerede herefter sin st\u00f8vle p\u00e5 mandens feberhede pande og skubbede ham omkuld i skovbunden. Med et frydefuldt smil krusende p\u00e5 l\u00e6berne sagde Alderen h\u00e5nligt, at han da var velkommen til at se om han kunne f\u00f8lge med. Manden jamrende. \u201dEller\u201d<\/em>, sagde han, og idet han vendte sig, kastede han med en doven bev\u00e6gelse en kniv ned til manden; \u201dDu kan blive her eller k\u00e6mpe dig ud, som en mand\u201d<\/em>. Alderens skridtede v\u00e6k fra manden, der skreg et langtrukkent r\u00e6dslens og fortvivlelsens skrig, der gled over i en hulken, iblandet eder og forbandelser.<\/p>\n

Skrigene og ederne fra eventyreren fortsatte i noget tid, indtil de brat h\u00f8rte op og blev afl\u00f8st af en foruroligende stilhed.
\nTaran listede tilbage for at se hvad det var der havde for\u00e5rsaget den bratte stilhed. Han skjulte sig, men ikke godt nok, for den rage troll, der gnaskende p\u00e5 resterne af den efterlade eventyrer, opdagede ham og s\u00e6tte efter ham. Trolden indhentede ham, men den blev dr\u00e6bt, f\u00f8r den kunne g\u00f8re det af med Taran.<\/p>\n

The Outpost of Ordo Magica<\/b><\/p>\n

Efter 10 dage ankom vi til Ordo Magicas forpost, der for indev\u00e6rende kun er bemandet af to novicer -Maria og Plendel. De havde l\u00e5st sig inde i et skur, da en flok mare cats havde overrumplet dem. De fortalte at de ikke havde h\u00f8rt nyt fra Magister Senia, som har v\u00e6ret p\u00e5 ekspedition i to uger, s\u00e5 de frygtede at der var g\u00e5et noget galt. De tegnede et groft kort over omr\u00e5det til os, hvor vi kunne se det hovedkvarter som Magister Senia havde etableret i en gammel ruin l\u00e6ngere inde i skoven. Vi sagde til Maria og Plendel, at vi ville vende tilbage og hente dem.<\/p>\n

The Dead Woods<\/b><\/p>\n

P\u00e5 turen ned til hovedkvarteret krydsede vi igennem fire omr\u00e5der, hvor al vegetation og liv var d\u00f8dt: Edderkopper hang d\u00f8de i deres spind, mosset var gr\u00e5sort, tr\u00e6er var d\u00f8de, men stadig med gr\u00e5 blade p\u00e5 – som om det var sket for ganske nyligt. Omr\u00e5derne kunne minde om k\u00e6mpestier, idet de var 50-100 skridt brede og f\u00f8rte i nord-sydg\u00e5ende retning. Vi valgte ikke at unders\u00f8ge dette f\u00e6nomen n\u00e6rmere – og det vil sikkert ogs\u00e5 vise sig at v\u00e6re helt uden betydning.<\/p>\n

The Headquarters of the Lost Expedition<\/b><\/p>\n

Vi ankom til hovedkvarteret i den gamle ruin, men fandt at den var beboet af goblins af stammen Urrbuktur. Glub fik her kontakt til sine vilde artsf\u00e6ller, hvilket gjorde et stort indtryk p\u00e5 ham. Efter en mindre v\u00e5benhandel, lod de os komme ind i ruinen, hvor de f\u00f8rte os til et rum med skindd\u00e6kket loft og en cirkel af s\u00f8lvlignende st\u00f8v tegnet p\u00e5 gulvet. I cirklens midte sad et overlevende medlem af Ordo Magica ekspeditionen. Syv lig var stablet op af en v\u00e6g. Heraf var de fem af dem tydeligvis Ordo Magica novicer, de to \u00f8vrige lignende eventyrere. Hvor de resterende godt 20 medlemmer af ekspeditionen befinder sig nu, er ikke klart.<\/p>\n

Inde i cirklen l\u00e5 siderne fra en journal spredt rundt om den overlevende. \u201cPrios har reddet mig<\/em>\u201d, siger han. \u201cDen skinnende beskytter kravlede ned fra himlen og reddede mig med et helligt bid<\/em>\u201d.<\/p>\n

Vi finder en journal, der indeholder et detaljeret kort over omr\u00e5det. P\u00e5 siderne st\u00e5r der:<\/p>\n

\u201cJust like the scouts foretold, we found the overgrown ruin satisfactory and established our base camp there. During the hike from the outpost we had to be ever diligent, hacking a path through the dense greenery which rules the area. Everyone took to the knife to help clearing out the ruined keep. Outside we left everything untouched, hoping to mask our presence \u2013 who knows what famished creatures lurk hereabout?<\/em><\/p>\n

At the morning assembly, Magister Senia told us that she has established a circle here at the keep and completed a first report to Thistle Hold. I notice that others besides me find this reassuring, even if all of us know that the feeling of security was an illusion: we are a long way from safety and the circle will not save us if threats arise. But we can get advice, and that is a very precious thing in an exposed situation like ours.<\/em>
\nThe investigation of the ruins has afforded both joy and some exasperation. Our scouts have located the tomb from which the plunderer Gorak stole his tainted artifact. The ancient writings on the mausoleum indicate that it contains the remains of a person of stature, likely one of the local kings who ruled the area during Symbaroum\u2019s early days. That the tomb has already been breached is evident, but hopefully the robbers did not manage to empty it or destroy it completely.<\/em><\/p>\n

After mapping the whole area, Magister Senia found the tomb most promising. She also warned us about the sinkhole. This is hardly necessary since we all know that two patrols have vanished in its vicinity, but it demonstrates the greatness of her heart and her care for all members of the expedition. The mutterings and curses of the scouts and servants are evidently misdirected: Magister Senia is far from a \u201ccoldhearted slave driver\u201d and the ruins much more than some \u201covergrown meat-grinder\u201d!<\/em>
\nOn another note, the scouts have reported seeing streaks of grayish, black death spreading throughout the area, radiating out from the sinkhole if the reports are correct. What this is and if it will affect our work is hard to know but very easy to have nightmares about.<\/em>
\nMagister Senia has ordered the whole expedition to start preparing for entering the mausoleum, and she has deciphered the text on the entry vault, hunting for clues as to what awaits us inside. If the streaks of dead nature keeps spreading our time here may soon come to its end, so we have every reason to hurry.<\/em><\/p>\n

The ground quivers in pain, screams echo through the ruin. I dare not go outside. A deeper kind of darkness roams the night. I am nearly paralyzed, the cold eats at my soul. By Prios, the darkness is bleeding through the walls!<\/em>
\n\u2026<\/em>
\nFrom the heavens a light, like a descending sun of simmering limbs, she embraces me. The savior is here, Prios be praised.\u201d<\/em><\/p>\n

Kapitel 8: Xanatha, Fangafa (The Thorn Queen) og det krybende m\u00f8rke<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>Vi l\u00e6ste noterne, der l\u00e5 p\u00e5 gulvet og talte med manden i cirklen. Han sagde at hans navn var Tonsel og han var en del af ekspeditionen. Men alle var d\u00f8de undtagen ham, fordi han var st\u00e6rk i troen og udvalgt af Prios, der var kommet ned fra himmelen i skikkelse af en edderkop. Tonsel fortalte at han havde modtaget en velsignelse i form af et bid. Vi fik ikke\u00a0meget mere\u00a0fornuftigt ud af ham og havde ogs\u00e5\u00a0vanskeligt ved at forst\u00e5 Goblinerne. Det stod dog klart at de kom fra nedreverdenen og at de var\u00a0flygtet herop for at v\u00e6re i fred for troldene\u00a0eller noget der var v\u00e6rre. De var vandret igennem jordfaldshullet og havde der m\u00f8dt en stor edderkop.<\/p>\n

[Glub blev kontaktet af en stemme, da han tr\u00e5dte ind i den magiske\u00a0cirkel, men han valgte ikke at\u00a0fort\u00e6lle det til nogen]<\/p>\n

Edda og Taran\u00a0gik\u00a0ud i skoven for at\u00a0unders\u00f8ge de d\u00f8de omr\u00e5der n\u00e6rmere. Edda fandt kun en enkelt blomst – Dalens lilje – der havde overlevet.\u00a0Den magiske cirkel havde\u00a0ogs\u00e5 beskyttet naturen mod den sorte kulde.<\/p>\n

The Tomb of the Beheaded King<\/b><\/p>\n

Vi overnattede i hovedkvarteret og n\u00e6ste morgen drog vi gennem skoven mod krypten. Vi kom gennem flere omr\u00e5der med d\u00f8d skov. Da vi ankom til indgangen til krypten kunne vi hurtigt konstatere at der ikke var nogen lejr af Ordo Magica, hvilke styrkede vores frygt for at der ikke var nogle overlevende fra ekspeditionen.<\/p>\n

Vi gik gennem de \u00e5bne d\u00f8re og stod i et stort rum med to gange. Den ene f\u00f8rte til en kl\u00f8ft, hvor der l\u00e5 noget t\u00f8mmer spredt p\u00e5 gulvet. Den anden f\u00f8rte til en rum med mosaikker p\u00e5 v\u00e6ggene. P\u00e5 gulvet l\u00e5 resterne af et par lig, der var blevet hugget i mange stykker. Der l\u00e5 ogs\u00e5 en rustning og to sv\u00e6rd, som vi identificerede som resterne af en magisk ildtjener. Vi fandt en notesbog, med tegninger af mosaikken og notater.\u00a0Vi gik forsigtigt frem, da vi frygtede en f\u00e6lde. Vi fandt huller i muren ved d\u00f8ren. Mosaikken viste en kamp mellem en helt (vi t\u00e6nker kongen) i en gylden rustning og et spyd der gennemborer en sort skikkelse og smider ham i en br\u00f8nd, som vi genkender som br\u00f8nden i Jezora f\u00e6stningen (Thistle Hold for indev\u00e6rende). Vi noterer runerne p\u00e5 spyddet og p\u00e5 br\u00f8nden. Der er ogs\u00e5 afbilledet en k\u00e6mpetudse, der l\u00f8ber hen mod helten. Den ligner statuen p\u00e5 pladsen i Thistle Hold, dog uden klokke.<\/p>\n

Ved at ber\u00f8re runerne p\u00e5 panelerne de steder hvor der er mindre st\u00f8v, f\u00e5r vi \u00e5bnet d\u00f8rene. Da Alderan g\u00e5r ind sm\u00e6kker de bag ham, s\u00e5 Taran og Vargas l\u00f8ber efter noget t\u00f8mmer, s\u00e5 vi kan holde d\u00f8rene \u00e5bne.<\/p>\n

Ude i indgangsrummet m\u00f8der de Baumelo og Mal-Rogan og 5-6 kultister. Det kommer til kamp, der foreg\u00e5r i gangen, s\u00e5 der kun kan v\u00e6re to der k\u00e6mper ad gangen. Vargas bliver ramt af Mal-Rogans forbandelse og m\u00e5 l\u00e6gge sig, mens Taran og Alderan f\u00e5r og uddeler t\u00e6sk. Det ender med at Baumelo flygter sammen med 2-3 kultister. Vi undrer os lidt over hvordan Mal-Rogan stadig kan v\u00e6re oppeg\u00e5ende, men vi n\u00e5r ikke frem til noget svar.<\/p>\n

Vi efters\u00e6tter Baumelo, men kan ikke finde ud af hvilken vej han er l\u00f8bet. Vi h\u00f8rer et skrig og g\u00e5r i den retning. Her opdager vi et k\u00e6mpe spindelv\u00e6v, hvor der er en person fanget i en puppe. Ned fra nettet kommer Xanatha, der er datter af edderkoppeguden. Hun fort\u00e6ller at der er to andre v\u00e6sener (\u00e5nder), der jagter en flaske med en s\u00e6rlig v\u00e6ske, der stammer fra en anden verden. Den ene kalder hun \u201dKrybende m\u00f8rke\u201d <\/em>og den anden \u201dFangafa\u201d. <\/em>Begge er meget onde, hvorimod hun kun vil skaffe os af med den korrumperende v\u00e6ske. Hun tilbyder os ovenik\u00f8bet af tage kraniet med kronen helt gratis.<\/p>\n

Kapitel 9 : I kongens gravkammer<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>Vi siger “m\u00e5ske senere”<\/em>, men tager mod Xanathas beskyttende bid, der vil beskytte os mod det krybende m\u00f8rke.<\/p>\n

Vi f\u00e5r sp\u00e6rret d\u00f8ren og g\u00e5r dybere ned i krypten. Vi kommer ind i et stort rum med flotte, men falmede v\u00e6gt\u00e6pper. Rummet er tydeligvis blevet plyndret og krukker mv. ligger sk\u00e5ret og knust p\u00e5 gulvet. Der er to andre udgangen i rummet \u2013 en lille gang og en stor, hvorover der er st\u00e5r skrevet noget p\u00e5 Symbar omgivet af to krigere med rejste sv\u00e6rd. Der er ogs\u00e5 en mosaik, der forestiller en kriger med krone p\u00e5 hovedet, der stikker et spyd i monstertudsen.<\/p>\n

Vi unders\u00f8ger f\u00f8rst den lille gang, hvor vi finder 12 ildtjenere, der st\u00e5r inaktive i rummet. Vi ser hurtigt at der mangler \u00e9n \u2013 og at det m\u00e5 v\u00e6re den der l\u00e5 i indgangen. Vi \u00f8nsker at forhindre at de falder os i ryggen, men samtidig fors\u00f8ger vi at undg\u00e5 at aktivere dem. Glub kaster en krog med et reb p\u00e5 en af dem, hvilket aktiverer 7-8 stykker, der straks angriber os. Vi stiller os semistrategisk i udkanten af gangen og Alderan og Taran nedk\u00e6mper dem, men tager meget skade. De resterende skyder Vargas ned med velplacerede pile, suppleret med slag og bid fra os andre.<\/p>\n

Da vi har nedk\u00e6mpet dem alle, g\u00e5r vi ind i rummet og sniger os ned af en gang, der dog ogs\u00e5 ender i en kl\u00f8ft, hvor vi kan h\u00f8re Fangafa r\u00f8re p\u00e5 sig. Lange fangarme r\u00e6kker ud efter os, mens vi flygter tilbage af gangen. Vi beslutter os for at den gang er lukket og v\u00e6lger derfor at g\u00e5 ned af den store gang mod det vi antager er kongen gravkammer.<\/p>\n

Vi kommer til et stort lokale med en s\u00f8jlegang. Der er en m\u00e6gtig trone, hvor kongens skellet sidder med et spyd i h\u00e5nden. Som forventet mangler kraniet. Vi g\u00e5r derned i samlet flok, men pludselig l\u00f8ber Taran frem og griber flasker og begynder at h\u00e6lde indholdet ned i munden. Der er dog s\u00e5 lidt i flasken at der kun kommer en enkelt dr\u00e5be ud, inden Alderan for flasken vristet ud af h\u00e5nden p\u00e5 Taran. Men s\u00e5 begynder Alderan istedet at drikke fra flasken. B\u00e5de Taran og Acalia hopper p\u00e5 ham og ulven f\u00e5r den ud af h\u00e5nden p\u00e5 ham. Glub brugte tiden p\u00e5 at snuppe kongens spyd og g\u00e5 rundt og kigge efter skatte.<\/p>\n

Imellemtiden pr\u00f8ver Edda at s\u00e6tte hovedet p\u00e5 plads for at se om forbandelsen bliver brudt. Det lykkedes ikke, s\u00e5 Edda overh\u00e6lder istedet skelettet med olie og s\u00e6tter ild p\u00e5. Alderan var stadig opsat p\u00e5 at drikke fra flasken, s\u00e5 han snuppede den tilbage fra Acalia, der dog n\u00e5ede at tage den tilbage og l\u00f8be v\u00e6k fra Alderan med den. Alderan eftersatte ulven og fik s\u00f8rme endnu engang fravristet ulven den eftertragtede flaske. Men inden han n\u00e5ede at drikke fra den, faldt det br\u00e6ndende skelettet sammen og dermed slap den gamle konge sit korrumperende greb i Alderan. Vi havde vundet!<\/p>\n

I den pause der fulgte vores sejr pr\u00f8vede vi p\u00e5 alle m\u00e5der at \u00e5bne d\u00f8ren ind til det vi h\u00e5bende var skatten. Vores talenter var til ingen nytte, s\u00e5 i sidste ende m\u00e5tte vi smadre gulv og d\u00f8rkarm. Da vi havde \u00f8delagt det meste falmede runerne p\u00e5 d\u00f8ren og den faldt ind i rummet bag. Skatte!<\/p>\n

Mens vi betragter\u00a0genstandene h\u00f8rer vi pludselig lyden af det krybende m\u00f8rke der kommer hastigt n\u00e6rmere og begynder at sive igennem v\u00e6g og loft. De hurtigste griber nogle skatte og vi l\u00f8ber alle for livet. Med n\u00f8d og n\u00e6ppe n\u00e5r vi udenfor, hvor Xanatha venter. Vi afleverer flasken og hun vender rundt og flygter bort med flasken spundet ind mod kroppen. Hun sender et mentalt billede af et tak.<\/p>\n

Vi gemmer os udenfor og holder \u00f8je med udgangen af krypten. Ud kommer\u00a0f\u00f8rst det krybende m\u00f8rke efterfulgt af Fangafa. De\u00a0forf\u00f8lger Xanatha og de dyrebare dr\u00e5ber. Vi kigger p\u00e5 hinanden\u00a0og l\u00f8ber derefter tilbage i krypten, hvor vi plyndre skattekammeret og fylder tornyster og s\u00e6kke med rigdomme. Xanatha sender en sidste hilsen i form af at vi skal skynde os v\u00e6k, da troldene er p\u00e5 vej ind i omr\u00e5det efter at de to m\u00f8rke\u00e5nder har forladt omr\u00e5det.<\/p>\n

Vi flygter modigt gennem skoven bebyrdet med skatte fra gravkammeret akkompagneret af lyden fra troldenes dybe horn. Vi l\u00f8ber til Ordo Magica forposten og samler de to novicer op. De har ikke ligget p\u00e5 den lade side, men\u00a0har selv t\u00f8mt en\u00a0halv rob\u00e5d for vand, s\u00e5 vi kommer hurtigt afsted og flyder ud og op ad floden mod den store s\u00f8.<\/p>\n

The Curse of the River Goddess<\/b><\/p>\n

Vi skiftes til at ro, men forventer at turen vil tage omkring 3 dage. Maden begynder at blive et problem. P\u00e5 andendagen kommer et st\u00f8rre skib igennem t\u00e5gen bag os. Vi kan h\u00f8re stemmer, der indikerer at der er tale om folk fra sydlandet. Vi r\u00e5ber dem an og forh\u00f8rer os om vi kan komme med ombord. De vil have 80 daler for turen, hvilket vi synes er en afsindig pris, selvom vi er h\u00e5rdt s\u00e5rede og vores b\u00e5d er ved at synke under v\u00e6gten af de mange rigdomme vi har sl\u00e6bt med. De tilbyder os turen til 50 daler, men vi mener ikke der er pengene v\u00e6rd. Man skal aldrig give efter for afpresning og optr\u00e6kkeri. Da de sejler videre r\u00e5ber de ene passager, at vi skal tage os i agt for flodguden.<\/p>\n

Efter et par timers yderligere sejlads bliver b\u00e5den pludselig angrebet af nogle store fangarme. Edda og Vargas bliver l\u00f8ftet op og trukket ned under vandet. Edda, der var h\u00e5rdt s\u00e5ret i forvejen, mister \u00f8jeblikkeligt bevidstheden. Vargas k\u00e6mper for livet i de store kl\u00f8r, mens Alderan, Taran og Glub fors\u00f8ger at sl\u00e5 flodmonsteret ihjel. Da de har givet det en del skade tr\u00e6kker det sig tilbage i vandet, men Taran og Alderan hopper modig i vandet og k\u00e6mper videre i blinde indtil de f\u00e5r uddelt et dr\u00e6bende hug til k\u00e6mpekrappen. Den slipper sit tag i Vargas og Edda, der livl\u00f8se flyder op til overfladen, hvor de bliver fors\u00f8gt healet. Vargas er imidlertid g\u00e5et videre, men Edda vender tilbage til bevidsthed.<\/p>\n

Alderan sk\u00e6lder de to Ordo Magica novicer ud, fordi de ikke have healet os tidligere, selvom vi sad h\u00e5rdt s\u00e5rede i b\u00e5den. Stemningen er trykket, da vi ror videre ned af floden med Vargas d\u00f8de krop.<\/p>\n

Vi ankommer til handelsbyen syd for floden, hvor vi overnatter, k\u00f8ber ind og bestiller nyt udstyr af bedste kvalitet. P\u00e5 kroen m\u00f8der Alderan en gammel bekendt – en Prios pr\u00e6st ved navn Exceter. Han har ogs\u00e5 et \u00e6rende i Karvosti, s\u00e5 vi tilbyder ham en plads i vores rob\u00e5d. N\u00e6ste morgen ror vi derop og Edda bes\u00f8ger sin moster og fort\u00e6ller om sine oplevelser og modtager r\u00e5d om sin videre opl\u00e6ring. Hun bes\u00f8ger ogs\u00e5 Huldraen, der siger at Yagaba er god nok, men at det er godt hvis jeg kan v\u00e6re \u00f8jne og \u00f8re i Thistle Hold. Hun fort\u00e6ller at runerne p\u00e5 spydet betyder “Ramaran’s bane”.<\/p>\n

Exceter laver ogs\u00e5 et eller andet og han virker ikke ultrafanatisk, men udviser faktisk til respekt for at de er g\u00e6ster i omr\u00e5det.<\/p>\n

Vi begraver Vargas p\u00e5 \u00f8stsiden af Karvosti og sender ham beh\u00f8rigt videre til den n\u00e6ste verden.<\/p>\n

Edda kontakter Iron Pact elveren og aftaler et m\u00f8de om natten i en lysning i skoven \u00f8st for Karvosti. Hun fort\u00e6ller eleveren, at hun ikke \u00f8nsker at b\u00e6re denne ring, da det ikke er hendes m\u00e5de at bek\u00e6mpe korruptionen p\u00e5. Men Edda tilladelse bryder elveren b\u00e5ndet til master Vernams ring, som hun havde knyttet sig til. Edda giver den tilbage til elveren, men beholder en almindelig rusten jernring p\u00e5 sin finger.<\/p>\n

Vi tager afsked med Karvosti efter lidt yderligere indk\u00f8b og ror tilbage til handelsbyen, hvor vi henter de ting vi har bestilt og de to novicer. N\u00e6ste dag tager vi sydp\u00e5 i b\u00e5den og f\u00e5r et lift af nogle fiskere. Vi giver dem rob\u00e5den som tak.<\/p>\n

Blight Night<\/b><\/p>\n

\"\"<\/a>Exceter er p\u00e5 jagt efter noget han kalder “tusm\u00f8rke vand”<\/em>, der skulle have s\u00e6rlige healende kr\u00e6fter og virke mod korruption. Efter nogle dagsrejser langs Davokars sydgr\u00e6nse kommer vi til en kro “Jakad’s Heart”, hvor vi m\u00f8der nogle gamle kendinge: Familien som vi fulgtes med over Titan bjergene. De har sl\u00e5et sig ned i en kro, der er bygget ved siden af en hellig kilde og en lille helligdom. Vi hilser med gl\u00e6der p\u00e5 familien og m\u00f8der hans robuste kone, der har v\u00e6ret p\u00e5 soloeventyr i Davokar, f\u00f8r hun byggede dette sted. I krostuen sidder ogs\u00e5 en sanger og historiefort\u00e6ller, der kan berette om kildens historie.<\/p>\n

Om natten v\u00e6lger Edda at sove udenfor ved kilder for at se om hun kan komme i kontakt med nogle \u00e5nder. Alle v\u00e5gner dog midt p\u00e5 natten, da Melga ansl\u00e5r alarmklokken. Vi er under angreb. Kroen og omr\u00e5det er heldigvis effektivt beskyttet af palisader, s\u00e5 vi bliver ikke overrendt. Men udenfor er der over hundrede st\u00e6rkt ophidsede gobliner. De l\u00f8ber rundt og ter sig underligt, fremfor et meget koordineret angreb, men de begynder dog af hugge palisaderne ned. De har heldigvis kun \u00e9n stige, s\u00e5 vi stiller os op og begynder at hugge dem ned. Vi opdager at der st\u00e5r to skikkelser allerbagerst og udenfor r\u00e6kkevidde af bue og pil. De brygger tilsyneladende et eller andet i en stor gryde og der v\u00e6lder r\u00f8d r\u00f8g ud. Men sine nye fantastiske kr\u00e6fter tvinger Alderan den ene skikkelse til at g\u00e5 ned mod os. Det vister sig at v\u00e6re en farlig, m\u00f8rk krigerkvinde, med et ondt udseende sv\u00e6rd. Hun f\u00e5r sin egen vilje igen, men v\u00e6lger stadig at l\u00f8be ned mod os. Alderan l\u00f8ber hende i m\u00f8de,\u00a0man han bliver m\u00f8dt af en folk gobliner, der hindrer hans fremmarch. Edda skyder en br\u00e6ndende pil p\u00e5 hende og hun v\u00e6lter om i fors\u00f8get p\u00e5 at slukke ilden.\u00a0 Taran og Exceter kommer til hj\u00e6lp. Exceter har en eller anden hellig hj\u00e6lper med. Edda skyder en br\u00e6ndende pil i den anden skikkelse ved gryden. Han bryder i brand og falder om.<\/p>\n

Kilden med vandet begynder at lyse og Glub hopper i og hans s\u00e5r bliver healet, men han begynder ogs\u00e5 at modtage skade. Edda pr\u00f8ver at indsamle noget vand i sin drikkedunk, mens Glub henter kander.<\/p>\n

Alderan, Taran og Exceter nedk\u00e6mper den onde krigerkvinde og som med et trylleslag kommer de gale gobliner p\u00e5 andre tanker og begynder at l\u00f8be v\u00e6k og samtidig slukkes lyset i kilden. Vandet i Eddas drikkedunk er nu almindeligt vand.<\/p>\n

Kapitel 10<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>Vi samlede v\u00e6rdier sammen fra de d\u00f8de gobliner og scorede 40 ortegs!,\u00a0en flaske med en sp\u00e6ndende v\u00e6ske til et deltids blandingsmisbrug og en kedel med kanten dekoreret\u00a0med torneranker af jern. Krigerkvindens sv\u00e6rd var st\u00e6rkt magisk og kunne uddele ekstra skade og dominere fjenderne.<\/p>\n

N\u00e6ste morgen tog vi afsked med familien, mens skjalden opf\u00f8rte en ny sagn om vores heltemod. Efter et par dages rejse ankom vi\u00a0til Glimmervann, en by vest for Thistle Hold. Det var i dette omr\u00e5de at den rigtige Baumelo var blevet myrdet, s\u00e5 vi drog ud for at se n\u00e6rmere p\u00e5 stedet hvor hans lig var blevet fundet. Vi kunne ikke se noget s\u00e6rligt, men Accalia blev i omr\u00e5det for at se om der skete noget i l\u00f8bet af natten.<\/p>\n

Midt om natten l\u00f8d der et h\u00f8jt skrig der v\u00e6kkede Edda. Mal-Rogan havde brudt d\u00f8ren til Glubs v\u00e6relse ned og forvandlet ham til en blodig klump i hans seng. Edda angreb men blev stoppet af en forbandelse. Taran var nu ogs\u00e5 v\u00e5gnet og angreb Mal-Rogan og frigjorde dermed Edda fra forbandelsen, Exceter begyndte ogs\u00e5 at tr\u00e6kke i t\u00f8jet. Edda healede Glub, der straks sprang op og tildelte Mal-Rogan et dybt s\u00e5r, for straks efter at bide i gr\u00e6sset igen. Kampen gik op og ned, mens Exceter healede Taran og Edda healede Glub, der dog straks gik ned igen. Til sidst fik vi dog tildelt ham s\u00e5 meget skade at han d\u00f8de igen, igen, igen.<\/p>\n

Vi diskuterede hvorfor at ham blev ved med at forf\u00f8lge os og overvejede om det m\u00e5ske skyldes at Glub render rundt med Mal-Rogans mumificerede h\u00e5nd om halsen – og den ikke kan komme af. Selvom byvagterne lovede at sl\u00e6be liget ned til en Prios helligdom var vi ikke sikre p\u00e5 om det ville v\u00e6re nok til at sikre at han ikke ville vende tilbage igen.<\/p>\n

Vi drog videre og overnattede i den mindre by Glimmer inden vi ankom til Thistle Hold. Vi gik direkte ned til Ordo Magica med de to novicer. Vi fik de resterende penge, men ikke meget taknemmelighed og\u00a0Master Eufrynda gad ikke h\u00f8re om hvad vi havde fundet ud af – i hvert fald ikke “sindsyge” og “ul\u00e6rte” teorier.
\nMaster Goncai smilte, mens Chapter Master Cornelio forblev neutral.
\nEdda blev rasende og skred. Edda mener at en symbar fyrste for over 1000 \u00e5r siden, besejrede den sorte skikkelse med krone p\u00e5 hovedet og smed ham i den br\u00f8nd, der stod p\u00e5 g\u00e5rdspladsen i Jezoras f\u00e6stning (idag Antiqua pladsen i Thistle hold). Fyrsten i den gyldne rustning er kongen fra gravkammeret og han besejrede ogs\u00e5 tudsev\u00e6senet (eller m\u00e5ske gjorde det til slave). Fyrsten fik fat i flasken med sorte dr\u00e5ber og det var m\u00e5ske det der gav ham evnen til at “leve” i alle disse \u00e5r. Runerne i symbar ruinen beskyttede muligvis mod de v\u00e6sener der ville have fat i v\u00e6sken, s\u00e5 de runer skal studeres n\u00e6rmere. Vi har journalerne fra Ordo Magica og vores egne noter og tegninger\u00a0(de skal sammenlignes og tydes – der kan v\u00e6re svar i br\u00f8nden eller i k\u00e6lderen under Blue Moon Trading Company).<\/p>\n

Ud p\u00e5 gaden ventede vi p\u00e5 Taran, der var blevet kaldt tilbage af den ene mester. Han havde f\u00e5et en opgave med at unders\u00f8ge et f\u00e6nomen kaldet “wild hunt” i Davokar. Ved at acceptere denne opgave og evt. andre, ville han ogs\u00e5 f\u00e5 adgang til Ordo Magica og studere mysteriet om den Rune Staff der forsvandt.<\/p>\n

Exceter gik op til kirken og afleverede tusm\u00f8rkevandet til Father Elfeno.\u00a0Vandet lyste kortvarigt i Exceter’s rygs\u00e6k og Elfeno h\u00e6ldte en lille smule af vandet op til Exceter. Han fik ogs\u00e5 en ny opgave ved\u00a0Salindra\u2019s Hope, som gik ud p\u00e5 at finde Black Cloak’en Neferena og en mulig Dark Lord Vendal, som havde boet i Thistle Hold.<\/p>\n

Edda pr\u00f8vede sin nye rolle som hekseringens \u00f8jne i Thistle Hold ved at foregive at v\u00e6re en assimileret klankvinde. Det gik ikke s\u00e5 godt og hun blev frosset ud af byens spidser. Hun k\u00f8bte et v\u00e6relse i byens nord\u00f8stlige ende.<\/p>\n

Alderan blev konstant stoppet af notabiliteter og beundrende soldater, der klappede ham p\u00e5 skulderen og takkede ham for hans heroiske indsats med flayeren. Ved en middag p\u00e5 “The Winged Ladle” lavede\u00a0hans onkel en aftale med en af byens rigeste handelsfamilier\u00a0om at Alderan ville finde en bortl\u00f8ben, kommende svoger i Davokar n\u00e6r Salindra\u2019s Hope.<\/p>\n

N\u00e6ste morgen m\u00f8dtes vi og besluttede at tage p\u00e5 skovtur igen for at forf\u00f8lge Alderans, Exceters og Tarans opgaver.\u00a0 Vi k\u00f8bte ind til en ny tur.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u201cTo rundle of genuine copper scalded in white-blazing fire hardened in abyss of darkness I bind you my Liege, my Monarch Where muscles and essences withers the one going rotten and blackened the other dissolved or diluted there lingers the … Continue reading →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[123],"tags":[],"class_list":["post-1232","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-symbaroum"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1232","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1232"}],"version-history":[{"count":25,"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1232\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1519,"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1232\/revisions\/1519"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1232"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1232"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/folkefronten.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1232"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}