![\"dungeons-and-dragons-10\"](\"http:\/\/www.folkefronten.dk\/wp-content\/uploads\/2009\/07\/dungeons-and-dragons-10-300x225.jpg\" "\\"dungeons-and-dragons-10\\"")
<\/p>\n<\/p>\n
Det er en m\u00f8rk tid.
\nSummera er, lige som de fleste af menneskenes h\u00f8jborge, faldet. Ikke faldet i et regul\u00e6rt slag, men langsomt t\u00e6ret v\u00e6k af dragernes beg\u00e6r og magt.
\nEngang var hovedstaden Kvali-Kvuli menneskenes handelscentrum, og midtpunkt for deres verden. Det var en driftig by, beboet af alverdens racer og folkeslag, der boede relativt fredeligt mellem hinanden. Byen var, foruden k\u00f8bm\u00e6ndene, pr\u00e6get af de magtfulde magere og deres skole.
\nEfter dragemurens fald, hvor dragerne atter havde fri adgang til hele verden, var alting forandret. Alle havde frygtet at dragerne ville angribe byen direkte, og udslette alt og alle. De fleste formationer af drager fl\u00f8j dog over byen, og slog sig ned i fjernere omr\u00e5der.
\nMen byen \u00e6ndrede sig. En af de vigtigeste \u00e5rsager var at byens handel gik mere eller mindre i st\u00e5. Verden var blevet farligere at leve i, og det var kun f\u00e5 karavaner der slap igennem.
\nEn ny fare der dukkede op var Drekarerne. Hovedsagligt mennesker, men ogs\u00e5 andre racer, der blev dragernes tjenere. Nogle af dem frivilligt, fordi de selv ops\u00f8gte det, andre blev hjems\u00f8gt i dr\u00f8mme eller sl\u00e5et med r\u00e6dsel.
\nMagerne havde hold lav profil i den f\u00f8rste tid efter dragemurens fald. De havde i hemmelighed v\u00e6bnet sig til kamp, for at kr\u00e6ve deres del af verden tilbage. Men deres plan slog fejl. Eller rettere, de blev infiltreret af drekarer.
\nDragerne j\u00e6vnede magernes skole med jorden. De magiske skjolde der omgav skolen er nu det eneste der stadig st\u00e5r. Hvis man st\u00e5r p\u00e5 havnen en tidlig morgenstund og kigger ud mod \u00f8erne hvor skolen l\u00e5, kan man skimte omridset af de t\u00e5rne og spir der engang var.
\nDer er nu g\u00e5et 3 \u00e5r siden dragernes indtog. Det er ikke meget menneskene i Summera har set til dem. Den f\u00f8r s\u00e5 lovlydige by er nu fyldt med alverdens afskum, og der er nu n\u00e6sten mere liv om natten end om dagen.
\nDer er dog stadig dem der tror p\u00e5 lyset. Hemmelige selskaber holder liv i minderne om en svunden tid. Et af disse selskaber: “Det lilla b\u00e5nd” har udl\u00f8bere langt ud i verden. B\u00e5ndets ledere er der kun meget f\u00e5 der kender. For nyligt har lederne sendt bud ud til de fjerneste egne af b\u00e5ndets r\u00e6kkevidde. Det er tid til samling.<\/p>\n
I hovedrollerne ses Maxtor, en figther \/ bonder\u00f8v, spillet af TB. JP spiller Sheva, en smuk ung Mage. RM ses som dv\u00e6rgen og pr\u00e6sten Ulfgaard Ungard. MC er Aramil en Elver\/ Rouge og JS er Shamron den h\u00e6vnende Ranger.
\n——————————————————————————–
\nShevas beskrivelse af begivenhederne.
\nJeg har lige modtaget en besked fra en Iham, som vil m\u00f8des med mig p\u00e5 den store g\u00e6stgiverg\u00e5rd p\u00e5 Monster Lane. Det m\u00e5 dreje sig om Det Lilla B\u00e5nd.
\nDet var aften og g\u00e6stgiverg\u00e5rden var fyldt. Jeg stillede mig ved baren og ventede. Jeg regnede med at Iham kontaktede mig. Bartenderen spurgte om jeg skulle m\u00f8de Iham. Da jeg svarede bekr\u00e6frende s\u00e5 viste han mig det bord, hvor han sad. Han er elver. Han var der ikke, s\u00e5 jeg blev ved med at kigge efter en elver. Jeg lagde m\u00e6rke til at der var nogle mennesker i baglokalet, som bartenderen hele tiden gik ud til. Da Iham ikke kom tilbage gik jeg tilbage til baren. Der var noget ballede ude i g\u00e5rden og en flok mennesker bar en mand d\u00e6kket af aff\u00f8ring gennem lokalet og ud p\u00e5 gaden.
\nBartenderen kom ud fra baglokalet og han havde f\u00e5et nogle bank. Der var noget galt. Da han s\u00e5 mig var han ved at g\u00e5 i panik og gav mig noget at drikke for at g\u00e5 ned til bordet. Imens var der en elver der havde sat sig ved bordet. Jeg gik der ned. Jeg m\u00e5 sige at det var en smuk ung elver (Aramil), men det viste sig at det ikke var Iham, men en der ogs\u00e5 ledte efter ham. Jeg satte mig og ikke lang tid efter kom en mand (Shamron) hen som helt sikkert ikke levede i byen. Han ledte ogs\u00e5 efter Iham og vi fandt hurtigt ud af at der var to mere der ledte efter Iham. Eller rettere den ene (en dv\u00e6rg ved navn Ungart) ledte efter en forbindelse til Det Lilla B\u00e5nd. Den anden var en kriger (Maxtor), der vist ikke havde v\u00e6ret i bad i meget lang tid. Vi snakkede lidt og pludselig var der tumulter foran d\u00f8ren ud til gaden. Folk flygtede ind i kroen i panik og snakkede om en af de hvide. En deling soldater med en fangevogn kom og stoppede uden for g\u00e6stgiverg\u00e5rden.
\nSamtidig kom bartenderen kom vaklende ud fra baglokalet og faldt om bag disken. Hovedpuls\u00e5ren i l\u00e5ret var sk\u00e5ret over og han var d\u00f8d. Nu blev vi grebet en smule af panik. Vi l\u00f8b ovenp\u00e5 for at finde en flugtvej. Oppe i gangen kom en stor mand i rustning og gr\u00f8nne \u00f8jne ud fra en v\u00e6relse. Vi stak af ud over tagene. Soldaterne pr\u00f8vede at stoppe os, men vi kom ned fra taget ved at kaste olie ned foran to heste og derefter kravle ned. Jeg l\u00f8b for det er ikke s\u00e5 smart at bek\u00e6mpe byvagten. Rundt om et hj\u00f8rne stod manden fra gangen. Hvordan var han kommet der?
\nShamron og jeg l\u00f8b ned mod forretningen. Vi havde aftalt at vi skulle m\u00f8des hjemme hos mig. De andre havde problemer, men til sidst var vi alle der. Jeg forslog at vi skulle tage over til et sted jeg kendte. Vi blev godt modtaget af Rose. Vi fik et v\u00e6relse, men i l\u00f8bet af ikke s\u00e5 lang tid blev vi omringet af soldaterne.Jeg overgav mig, men de andre k\u00e6mpede og der d\u00f8de mindst en soldat.<\/p>\n
Vores v\u00e5ben blev taget fra os og vi blev l\u00e6nket sammen. Vi blev f\u00f8rt ind i en g\u00e5rd, hvor der var en masse andre fanger. Vi blev sat fast til en p\u00e6l midt i g\u00e5rden. Blandt fangerne lagde vi m\u00e6rke til en mager der gravede?? i jorden. Efter et stykke tid kom en vagt og slog ham for panden. Der var intet vi kunne g\u00f8re. Vi fik mad og lagde os til at sove. N\u00e6ste morgen kom en vogn k\u00f8rende og de svageste i g\u00e5rden blev gennet ind i den. Resten af os blev gennet ud af porten og ud p\u00e5 vejen uden for byen. Vi er ca 120 fanger og 60 vogtere. Lederen er en stor mand i en rustning, belagt med dragesk\u00e6l. Vi fandt senere at ud af at han hed Shamir. Dette hele er meget m\u00e6rkeligt. Vi fik overraskende god mad, da vi om aftnen gjorde hold ved en kro.
\nVi forsatte rejsen n\u00e6ste dag. Hen mod aften blev vi f\u00f8rt op p\u00e5 en bakke og alle fangerne blev stillet op p\u00e5 r\u00e6kke. Shamir gik langs r\u00e6kken og kiggede p\u00e5 alle. Efter noget tid l\u00f8d der en susen over vores hovder og en stor gr\u00f8n drage landede nedenfor h\u00f8jen. Den kravlede op mod os og begyndte at unders\u00f8ge fangerne. Ved en meget veltr\u00e6net ung mand f\u00f8lte den med sine kl\u00f8r og pludselig satte den en klo i brystet p\u00e5 ham. Den forsatte og stoppede ved mig. Aldrig har jeg v\u00e6ret s\u00e5 bange. Den begyndte at r\u00f8re ved mig. En frygtlig f\u00f8lelse, som det vil tage mig en tid at komme over. De tog sin ene klog og rev mig imellem bryterne. Derefter forsatte den. Selvom s\u00e5ret er blevet helbredt magisk, s\u00e5 er det stadigv\u00e6k svagt gr\u00f8nt. Der var omkring 12 der blev m\u00e6rket af dragen. Vi forsatte rejsen og slog lejer igen. Om natten blev vagterne angrebet af noget vi ikke kunne se. Bevogtningen af os var god, vagterne veg ikke en tomme fra os under kampen.
\nN\u00e6ste nat blev lejeren angrebet af omkring 10 Gnolls. Vagterne vandt men det kostede flere livet. Lidt efter blev vores lejer angrebet igen. Alle fangerne blev gennet ned til en borgruin. Her var overv\u00e5gningen ikke s\u00e5 god, s\u00e5 jeg fik min ene h\u00e5nd fri. Vagterne kom tilbage og vi blev ledt ind i ruinen og s\u00e6nket ned i et hul. Her var en gang og fangerne blev f\u00f8rt rundt og smidt ned i nogle huller. Vi blev ogs\u00e5 smidt ned i et hul Der var en gang bag et gitter. Fra gangen l\u00f8d en skraben. Med f\u00e6lles hj\u00e6lp fik vi gitteret op og Aramil kravlede ud i gangen og hev gitteret l\u00e6ngere op. Han blev angrebet af et skelet. Vi overvandt det. Men vi var fanget under jorden uden andre end magi og vores bare h\u00e6nder. Det viste sig der var flere skelletter (dem klarede vi). Der var ogs\u00e5 edderkopper, men de var lukket inde i nogle af cellerne, desv\u00e6rre var der ogs\u00e5 fanger derinde. Vi fandt nogle fanger der var i live, men f\u00f8r vi fik dem befriet, blev de fundet af en Gnoll. Vi l\u00f8b og pr\u00f8vede at finde en udgang. Det s\u00e5 meget sort ud. Et eneste sted vi ikke havde v\u00e6ret var blokkeret af gnolls og de var ogs\u00e5 andre steder i gangene. Maxtor og Ungart pr\u00f8vede at snige sig forbi to gnolls, men de blev opdaget og en kamp startede. Vi andre ilede til og uden de helt store skrammer blev de nedk\u00e6mpet. Vi forsatte mod det vi troede var udgangen, men det var endnu en blindgyde. Vi fandt en knap i et rum og da Ungart trykkede p\u00e5 den var der noget vand der larmede. Vi l\u00f8b ned i et torturrum, vi havde v\u00e6ret nede i f\u00f8r og her var der kommet en revne i v\u00e6ggen. Der var begyndt at l\u00f8be vand ud af revnen og vi vurderede at v\u00e6ggen snart ville give efter. Vi l\u00f8b og nedk\u00e6mpede endnu to gnolls og n\u00e5ede i sikkerhed da v\u00e6ggen br\u00f8d sammen.
\nFaren var dog ret overvurderet. Der var ikke s\u00e5 meget vand. Vi l\u00f8b ned i rummet og der var en revne i v\u00e6ggen, som vi kunne presse os igennem. Vi kom ud i en hule med hul i loftet. Shamron pr\u00f8vede at kravle ud, mens Ungart og jeg gik videre. Vi fandt en trappe der gik ned og en l\u00e5st d\u00f8r. Vi fik fat p\u00e5 Aramil, som godt kunne se at det ville tage noget tid med at kravle op til hullet i loftet. Aramil dirkede l\u00e5sen og inde bagved var et v\u00e5benrum. Vi forsatte ned af trappen. Der var meget v\u00e5dt og forenden af trappen var en d\u00f8r som var r\u00e5dnet. Bagved var et rum, hvor der stod 3 statuer. Vi gik ind, men ud af \u00f8jenkrogen s\u00e5 jeg statuerne bev\u00e6ge sig og jeg smuttede. Vi skyndte os til bage til Maxtor og Shamron. Vi kravlede op og slap ud af hulerne. Shamron fandt sin bue, men alle vores andre ting var v\u00e6k. Sharim var d\u00f8. Hans ribben var revet op og indvoldene revet ud. Vi diskuterede hvad vi skulle g\u00f8re.<\/p>\n
Jeg ved ikke om de andre har det p\u00e5 samme m\u00e5de, men jeg f\u00f8ler mig friskere, st\u00e6rkere og mere klar til fremtidens kampe. Vi var i en sv\u00e6r situation, men vi k\u00e6mpede og overlevede uden de store skader. Jeg har oplevet mit livs f\u00f8rste kamp. Jeg er lidt bekymeret for drages\u00e5ret. Hvad betyder det? Hvorfor var jeg udvalgt? Sp\u00f8rgsm\u00e5let er om jeg vide det. Hvad er endlig meningen med det der skete. Hvor var vi p\u00e5 vej hen? Hvorfor? Hvem er bagm\u00e6ndene? Hvor mange af den slags karavaner har der v\u00e6ret?<\/p>\n
——————————————————————————–
\n02-02-02<\/p>\n
Vi besluttede at g\u00e5 tilbage mod Kvali-Kvuli. P\u00e5 vejen m\u00f8dte vi en k\u00f8bmand som blev beskyttet af nogle vagter. De red forbi og vi gjorde intet for at stoppe dem. Da det begyndte at blive m\u00f8rkt, s\u00e5 s\u00e5 vi en lejer ved floden. Vi gik derover og en vagt r\u00e5bte os an. Vi fik lov at overnatte ved deres b\u00e5l. Gruppen bestod af nogle k\u00f8bm\u00e6nd fra Kvali-Kvuli som var sammen med nogle soldater. Vi snakkede og slappede af. Jeg fik \u00f8je p\u00e5 en drage der kredsede h\u00f8jt over os. Samtidig s\u00e5 Ulfgaard en af k\u00f8bm\u00e6ndene h\u00e6lde en v\u00e6ske i en af de andre k\u00f8bm\u00e6nds te. Da han gik ud fra at det var gift, s\u00e5 forhindrede han k\u00f8bmanden i at drikke teen. De ville ikke h\u00f8re p\u00e5 hans forklaringer, s\u00e5 vi blev smidt ud af lejeren. Vi slog lejer lidt derfra og skiftedes til at holde vagt. Om natten kom en elver vandrende ind i lejeren. Han ledte efter nogle fra Det Lilla B\u00e5nd. Han er Barde og hedder Terendor. Han fik lov til at overnatte sammen med os. Ulfgaard s\u00e5 dragen igen, men den var v\u00e6k n\u00e6ste morgen.<\/p>\n
Vi gik til den by, hvor vi havde overnattet i f\u00f8ste nat vi var l\u00e6nket. Terendor fortalte at vi skulle m\u00f8de Iham p\u00e5 kroen der. Vi ankom og satte os ind p\u00e5 kroen og ventede. Efter et stykke tid kom der en fangekaravane. Den var mindre end den vi havde v\u00e6ret med. 50 fanger og 15 soldater. Vi diskuterede hvad vi skulle g\u00f8re. Der var en del uenighed. Aramil og Terendor syntes at vi skulle sidde stille og vente p\u00e5 Iham. De andre ville angribe lige der i byen. Jeg var usikker p\u00e5 hvad der var smartest. Valget blev taget for os. 7 vagter var kommet ind i kroen og sad og spiste, mens vi diskuterede. En af dem kom hen til os for at nasse noget tobak. Han opdagede midt s\u00e5r og ville have at vide hvor det stammede fra, men Maxtor satte sit spyd mod han mave og de andre greb deres v\u00e5ben. Det endte selvf\u00f8lgelig med kamp og selvom 2 af vagterne l\u00f8b ud og slog alarm, s\u00e5 nedk\u00e6mpede vi dem. Der var 3 der overgav sig. Vi udspurgte dem og fandt ud af at de var p\u00e5 vej til et sted ved floden hvor de skulle samles op af b\u00e5de. De var p\u00e5 vej til en fangelejr i bjergene.<\/p>\n
Vi lod dem g\u00e5 og slap fangerne l\u00f8s. De forsvandt hurtigt til alle sider. Det er m\u00e5ske ikke s\u00e5 smart at slippe en flok forbrydere l\u00f8s, men de fleste havde ikke beg\u00e5et voldsomme ting og meget f\u00e5 mennesker fortjener at blive givet til dragerne. Mens vi ryddede op kom en enlig rytter ridende ind i byen. Han var kl\u00e6dt i rustning, men var ikke truende. Det viste sig at han ledte efter os. Han var meget smukt og st\u00e6rk. Han sagde han kom fra Iham (m\u00e5ske var han Iham??). Vi snakkede og han havde en opgave til os. Vi skal finde ud af hvor fangerne bliver f\u00f8rt hen og hvorfor og af hvem. Han gav os nogle ting: 4 ringe, 1 silke vads\u00e6k, 3 scrolls, nogle pile og en \u00f8kse. Vi kunne ikke f\u00e5 fat i v\u00e5ben i byen, s\u00e5 vi har stadigv\u00e6k ikke s\u00e6rlige gode v\u00e5ben og Ulfgaard har ingen armor. Vi tog soldaternes hest, som var l\u00e6sset med mad og vand. S\u00e5 forsatte vi rejsen, denne gang mod \u00f8st, v\u00e6k fra Kvali-Kvuli.<\/p>\n
Vi slog lejer for natten i en fordybning, et stykke fra vejen. Vi h\u00f8rte en tuden og fik \u00f8je p\u00e5 en ruin i det fjerne. Vi gik der over og kom i kamp med nogle ud\u00f8de. Shamron blev h\u00e5rdt ramt. Han var i meget tr\u00e6t og svag efter kampen, som endte med vores tilbagetog.<\/p>\n
——————————————————————————–
\n20-02-2002<\/p>\n
N\u00e6ste morgen begav vi os videre mod \u00f8st i et fors\u00f8g p\u00e5 at n\u00e5 det mere kuperede land, hvor vi kunne holde os skjult indtil den n\u00e6ste karavane kom forbi. S\u00e5ledes var i hvert fald planen og under Maxtors usikre ledelse drog vi afsted. Vi tog det forholdsvist roligt, for vi regnede ikke med at der ville komme en ny med det samme.
\nDagen tog dog en anden drejning, da vores vej krydsede en n\u00f8dstedt Mor med to sm\u00e5 b\u00f8rn. Kvinden forklarede os at hendes mand var blevet dr\u00e6bt af Drekarerne og hun selv kun var undsluppet med n\u00f8d og n\u00e6ppe. Vi tilb\u00f8d dem vores beskyttelse under vores f\u00e6rd mod \u00f8st, mens vi forg\u00e6ves fors\u00f8gte at forklare at der ikke var sikkert mod \u00f8st. Ak, vores advarsler skulle vise sig at v\u00e6re rigtige, idet drengebarnet forsvandt i l\u00f8bet af natten. Vi eftersatte barnet idet vi fulgte hans spor der f\u00f8rte ned til floden. Der viste sig dog at v\u00e6re frugtesl\u00f8st. Barnet var forsvundet.
\nOg vores held var da tilsyneladende helt vendt, for da vi vente tilbage til vores lejr, der havde v\u00e6ret under Aramil og Ulfgaards “beskyttelse”, viste det sig at den var blevet plyndret. En meget stor kriger, der blev fulgt at to elvere og tre dv\u00e6rge, havde tilegnet sig vores mad, t\u00e6pper og bagage. De bar alle Drekarernes m\u00e6rker p\u00e5 deres brynjer. Aramil og Ulfgaard havde dog heldigvis reddet deres eget habengut.
\nDeres beskrivelse af den store kriger stoppede ogs\u00e5 hurtigt vores h\u00e6vnplaner og i stedet ville vi fors\u00f8ge os med list. Vi fandt noget gift og fangede en and, hvilket blev r\u00f8rt sammen til en, efter Shamrons udsagn, d\u00f8dbringende ret. Vi eftersatte tyvene og indhentede dem hurtigt, fordi de brynjekl\u00e6dte dv\u00e6rge var til fods og de havde tilsyneladende meget tid.
\nShamron indhentede gruppen og blev som planlagt frar\u00f8vet den forgiftede and. Mens den blev sat til livs af den store kriger alene, l\u00e5 vi p\u00e5 lur, men inden vi fik koordineret vores angreb, hoppede den mavesyge kriger op p\u00e5 sin hest og, fulgt at de to elvere, eftersatte han den formastelige.
\nVi benyttede lejligheden til at angribe de efterladte dv\u00e6rge. Vi lod bueskytterne sv\u00e6kke deres r\u00e6kker og infantariet gjorde derefter en ende p\u00e5 deres “korte” liv.
\nP\u00e5 det tidspunkt kom krigeren tilbage p\u00e5 sin hest, men han inds\u00e5 at han ikke ville kunne vinde i hans tilstand og flygtede. Retf\u00e6rdigheden var sket fyldest og krigerens overmod straffet.
\nKvinden med b\u00f8rnene kom pludselig l\u00f8bende ned af vejen, indsmurt i blod, og gr\u00e6dende fortalte at Drekarer var kommet og taget hendes andet barn. Hun var flygtet for at advare os og bede om vores hj\u00e6lp men hun var blevet ramt af en pil undervejs. Vi fors\u00f8gte at tilse hende med det viste sig forg\u00e6ves, for pilen var \u00f8jensynligt forgiftet og hun var hinsides vores hj\u00e6lp.
\nHun havde forklaret at omkring 50 Drekarer havde sl\u00e5et lejr en time nede af vejen mod \u00f8st og at de s\u00f8gte efter os. Vi ville flygte ind i landet, men allerede inde i krattet ved vejen blev vi angrebet af bueskytter. Vi fik jaget dem ned fra tr\u00e6et med vore buer og herefter kunne vi slutte deres s\u00f8lle eksistens som usle Drekarer.
\nMens vi stod b\u00f8jet over elvernes lig, skete der pludseligt det forunderlige at Maxtor forvandlede sig til en dv\u00e6rg. Han m\u00e5tte forklare os alle at det sikkert skyldtes den ring han havde p\u00e5 som vi havde f\u00e5et af Iham. Vi havde i alt fire ringe og vi brugte deres egenskab, der bestod i at kunne skabe en fysiologisk lighed med en afd\u00f8d person man havde v\u00e6ret i ber\u00f8ring med.
\nS\u00e5ledes forkl\u00e6dte begav vi os videre, men vi kom ikke langt f\u00f8r et st\u00f8rre antal ryttere, Drekarer, indhentede os. Forkl\u00e6dningen reddede os, idet de troede vi var deres folk, men Shiva var ikke forkl\u00e6dt og hun blev genkendt som en at dem de s\u00f8gte. Vi blev derfor n\u00f8d til at l\u00e6gge hende i l\u00e6nker for ikke at afsl\u00f8re os. De fleste red videre, men fire ryttere blev tilbage som “hj\u00e6lp”. Vi var blevet beordret tilbage til floden, hvor vi skulle afvente en pram der ville f\u00f8re os til deres tilholdssted.<\/p>\n
——————————————————————————–
\n02-03-2002 Skrevet af Shiva<\/p>\n
Vi forsatte ned mod floden med mig i l\u00e6nker. Ved floden l\u00e5 der flere b\u00e5de og der var soldater p\u00e5 land. De ville gerne tage sig nogle friheder med mig, men de andre s\u00f8rgede for at de holdt fingerne v\u00e6k. Soldaternes leder sendte os afsted i en b\u00e5d. vi skulle sejle vidrer til byen Apir l\u00e6ngere nede af floden. Vi snakkede om hvad vi skulle g\u00f8re. De andre b\u00e5de fulgte efter os og der var generel enighed om at vi ikke skulle til Apir p\u00e5 denne m\u00e5de. Det begyndte at regne og sigtbarheden var meget d\u00e5rlig. Vi sejlede ind i et sumpomr\u00e5de og forlod skibet ved en sti, som Shamron fandt. Da skibet l\u00e5 p\u00e5 bunden af sumpen, begyndte vi den h\u00e5rde og v\u00e5de vandring. Der var noget slangeligende i vandet og da vi skulle krydse et sted, blev vi angrebet, men vi dr\u00e6bte det. Vi forsatte langs stien som var markeret med kranier p\u00e5 stager. Vi kom til en \u00f8, hvor der ikke umiddelbart var en vej v\u00e6k. Vi begyndte at bygge en fl\u00e5de, s\u00e5 vi kunne komme vidre. Vi kom til en anden \u00f8, hvor vi overnattede. P\u00e5 min vagt h\u00f8rte jeg nogle lave stemmer og v\u00e6kkede de andre. Det viste sig at det var nogle sm\u00e5 v\u00e6sner, som kom med en b\u00e5d til os. Vi sejlede over til en klippe, der l\u00e5 lige i n\u00e6rheden. Her var en grotte, som vi sejlede ind i. Der var t\u00f8rt l\u00e6ngere inde i grotten og vi forsatte til fods. Inde i n\u00e6ste grotte blev vi angrebet af et v\u00e6sen, der da det ramte Ulfgaard, fik hans rustning til at ruste. Inde i n\u00e6ste hule l\u00e5 en ridder, hvis spor vi havde set tidligere. Hans hoved var v\u00e6k og det viste sig, det v\u00e6sen der havde taget hovedet hang i loftet. Efter en kort kamp, gik vi vidre og fandt en k\u00e6mpe rede. Der var forskellige ting i hulen, som vi tog. Der var ogs\u00e5 hul i loftet. Vi fandt en anden vej ud, men da vi stod udenfor, s\u00e5 vi en drage der kom flyvende. Det viste sig at det var dens rede og den var ikke glad for at vi havde v\u00e6ret i den hule og taget dens ting. Den fl\u00f8j igen og vi stod p\u00e5 klippen og diskuterede hvad vi skulle g\u00f8re.<\/p>\n
——————————————————————————–
\n13-03-2002 Skrevet af Shiva<\/p>\n
Vi var en smule modl\u00f8se. Terendor og Maxtor sv\u00f8mmede over til vores t\u00f8mmerfl\u00e5de, men den var ogs\u00e5 \u00f8delagt. Ulfgaard og Shamron h\u00f8rte en lyd fra dragen hule og de gik derover. Jeg fulgte efter og s\u00e5 Shamron st\u00e5 med et reb nede i noget vand i et hul i gulvet. Han sagde at de havde h\u00f8rt en lyd der nede fra. Ulfgaard kom tilbage og samtidig kom Maxtor og Terendor ogs\u00e5. Ulfgaard dykkede igen, denne gang uden reb. Efter et godt stykke tid, blev Maxtor nerv\u00f8s og hoppede selv ned i hullet, men han kom hurtigt op igen. Efter ham kom en dv\u00e6rg, som ikke var Ulfgaard og en kriger i dragerustning. Ulfgaard dukkede ogs\u00e5 op. De to krigere, ville ikke rigtig ud med hvad de lavede p\u00e5 \u00f8en. De ville dr\u00e6be dragen og tage dens skat. De to fyre var sure over vi havde \u00f8delagt deres b\u00e5d og de ville ikke h\u00f8re p\u00e5 vores forklaringer om sm\u00e5 fr\u00f8mennesker. Jeg blev tr\u00e6t af at h\u00f8re p\u00e5 deres beklagelser og gik op til Aramil som holdt vagt ovenfor dragens hule. Det trak op til uvejr og idet samme s\u00e5 vi dragen komme tilbage. Vi smuttede ned i gangen og samledes for at holde r\u00e5d. De to krigere var ikke noget v\u00e6rd. Deres f\u00f8rste m\u00f8de med dragen havde sat dybe spor. Jeg sendte Bast ud af hulen for at spejde. Dragen sad s\u00e5 den kunne se dens egen hule og gangen. Vi delte os. Maxtor og Shamron gik ud gennem vandet. Aramil og Terendor gik gennem tunlen og Ulfgaard og jeg stod ved dragens hule. Det lader til at dragen spr\u00f8jtede syre p\u00e5 aramil og Terendor. Aramil var undsluppet, men Terendor var meget medtaget. Ulfgaard l\u00f8b ud til dem og jeg kunne h\u00f8re en kamp v\u00e6re igang. Efter et stykke tid brugte jeg scrollen med Spider climb og kravlede op af hulen. Jeg kom op bag dragen og brugte Lighting Bolt scrollen. Lige efter fik dragen d\u00f8dsst\u00f8det og v\u00e6ltede ned fra klippen. Den to Maxtor med sig. Han var h\u00e5rdt s\u00e5ret, men var ved godt mod. Det var v\u00e6re med Terendor, hvis ansigt var meget h\u00e5rdt ramt af syren. Dv\u00e6rgen havde ordnet b\u00e5den og de gav os lov til at sejle ind til Apir. Vi begav os afsted. Terendor sv\u00f8mmede, da der kun var plads til 5 i b\u00e5den. Efter et stykke tid borede fr\u00f8m\u00e6ndende igen flere huller i b\u00e5den og vi m\u00e5tte springe i land. Vi hoppede og sv\u00f8mmede gennem sumpen. Efter en mindre episode, med en pr\u00e6st p\u00e5 en pram, som ikke ville have os med kom vi tidligt om morgnen til en lille \u00f8, hvor vi v\u00e6ltede om af tr\u00e6thed. Ved middagstid s\u00e5 vi nogle fiskere, som sejlede os til Apir. Her fik vi 6 v\u00e6relser p\u00e5 Den Gyldne Fe og selvom jeg var tr\u00e6t havde jeg en f\u00f8else af at v\u00e6re st\u00e6rkere og jeg kunne m\u00e6rke mine evner var forbedret.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Det er en m\u00f8rk tid. Summera er, lige som de fleste af menneskenes h\u00f8jborge, faldet. Ikke faldet i et regul\u00e6rt slag, men langsomt t\u00e6ret v\u00e6k af dragernes beg\u00e6r og magt. Engang var hovedstaden Kvali-Kvuli menneskenes handelscentrum, og midtpunkt for deres … Continue reading